Danmark under den kolde krig

Bangsbo Fort

Bangsbo Fort blev anlagt af den tyske værnemagt under Anden Verdenskrig for at beskytte den vigtige havn i Frederikshavn. I 1945 overtog Søværnet fortet, og fra 1952 til 1962 oplevede Bangsbo Fort sin storhedstid som kystfort under den kolde krig. Fortets opgave var at beskytte havnen og farvandet ud for Frederikshavn.

NATOs strategi var i begyndelsen af 1950’erne at spærre de danske stræder i det nordlige Kattegat og Skagerrak, og her spillede Frederikshavn en vigtig rolle som forsyningshavn, bl.a. for allierede skibe fra NATO1. Desuden foregik losningen af brændstof fra tankskibe til NATOs store rørledning NEPS-linjen via et importanlæg placeret på det åbne hav ca. 7 km fra kysten ud for Frederikshavn2.

Bangsbo Fort ligger i 82 m’s højde på Pikkerbakken syd for Frederikshavn. Det består af 80 betonanlæg, heraf 70 fra Anden Verdenskrig, mens de sidste 10 blev bygget af Søværnet i årene 1951-54, hvor fortet blev moderniseret bl.a. med nye 40 mm luftværnskanoner og en ny radar. Fortet er kendt for sine store 150 mm kanoner fra det danske artilleriskib Niels Juel, som den tyske værnemagt opstillede i kasematbunkere på fortet i 1944, efter at artilleriskibet var blevet sænket i august 1943. Fortets kanoner og antiluftskyts skulle i samarbejde med en luftværnsafdeling fra Hæren især beskytte havnen, som NATO fra begyndelsen af 1950’erne havde planer om at udbygge til en international flådehavn. Det var ikke uden grund, at Frederikshavn Avis i 1953 sammenlignede fortet med det stærkt befæstede Gibraltar, der fungerede som forsyningshavn for den britiske flåde i Middelhavet3.

Som følge af forsvarsforliget i 1960 blev Bangsbo Fort af sparehensyn taget ud af det aktive beredskab i 1962 samtidig med åbningen af Flådestation Frederikshavn. I 1966 blev fortet lukket helt som fort, bl.a. fordi det efter opbygningen af den vesttyske flåde og oprettelsen af Enhedskommandoen i 1962 havde fået mindre betydning4.

I skovområdet bag fortet blev der i begyndelsen af 1950’erne opført en kaserne, som efter nedgraderingen af fortet i 1960’erne blev overtaget og udvidet til brug for Søværnets Underofficers- og Sergentskole5. Bangsbo-området huser også stadig Frederikshavn Flåderadio og Søværnets Maritime Overvågningscenter (tidligere Kattegats Marinedistrikt), som har ansvaret for overvågningen af de danske farvande.

Bangsbo Fort har udsigt til Flådestation Frederikshavn, som blev bygget i årene 1956-63 og indviet i oktober 1962. Flådestationen var en del af NATOs infrastrukturprogram og fik fra starten en vigtig rolle som forsyningshavn og støttepunkt for NATOs flådestyrker og som hjemsted for flere af Søværnets skoler. For at sprede Søværnets skibe blev danske flådeenheder desuden fra slutningen af 1970’erne gradvist udflyttet fra Søværnets daværende hovedbase på Flådestation København (Holmen) og få fast tilholdssted i Frederikshavn og Korsør6. I dag har Søværnet alene flådestationer i Frederikshavn og Korsør.

I området ved Frederikshavn lå også Ammunitionsarsenalet i Elling og en række af Forsvarets depoter, bl.a. hoveddepotet for brændstof i NEPS-linjen, Søværnets depoter i Bangsbo, Grelshede og Fylleledet samt NATOs marinedepoter i Jerup, Aalbæk og Bunken med reservedele og udrustning til den vesttyske flåde.

Flådestation Frederikshavn og Bangsbo Fort, NEPS-linjen, Ammunitionsarsenalet i Elling og Marinedepotet i Jerup er fire af Kulturstyrelsens 25 fortællinger om den kolde krigs bygninger og anlæg i Danmark.

Bangsbo Fort er i dag indrettet som museum. Læs mere på Bangsbo Forts hjemmeside.

Kilder og litteratur

Jens Ole Christensen og Rune Holmeå Iversen: Hæren – 400 års danmarkshistorie, København: Gads Forlag og Tøjhusmuseet 2014.

Gerner Gottschalck Andersen og Palle Bolten Jagd: Søetatens Bygningsvæsen, i Palle Bolten Jagd (red.): Danske Forsvarsanlæg i 5000 År, bind III, København: Martins Forlag 1984.

Hans Fink-Jensen: Flådestation Frederikshavn, i Tidsskrift for Søvæsen, Årg. 163, nr. 6 (1992), s. 330-46.

Nikolaj Hedegaard Hyttel: Bangsbo Fort – Frederikshavn ved koldkrigsfronten, i Hans Nielsen (red.): Vendsyssel Årbog 2017, s. 31-43, Dronninglund: Historisk Samfund for Vendsyssel 2017.

Hans Munk Pedersen: Flådestation Frederikshavn, i Morten Stenak, Thomas Tram Pedersen, Peer Henrik Hansen og Martin Jespersen (red.): Kold Krig – 33 fortællinger om den kolde krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland, s. 66-69, København: Kulturstyrelsen 2014.

Bangsbo Forts historie, på www.kystmuseet.dk

Noter

1. Se siden Det dansk-tyske møde i 1955.
2. Se siden om NEPS-linjen.
3. www.kystmuseet.dk, Andersen og Jagd (1984: 46), Christensen og Iversen (2014: 216) og Hyttel (2017: 35-38).
4. www.kystmuseet.dk, Fink-Jensen (1992: 334) og Hyttel (2017: 41).
5. Andersen og Jagd (1984: 46) og Pedersen (2014: 69).
6. Fink-Jensen (1992) og Pedersen (2014).

© koldkrig-online.dk december 2017