Danmark under Den Kolde Krig

Bangsbo Fort

Bangsbo Fort blev anlagt af den tyske værnemagt under Anden Verdenskrig for at beskytte den vigtige havn i Frederikshavn. I 1945 overtog Søværnet fortet, og fra 1952 til 1962 oplevede Bangsbo Fort sin storhedstid som kystfort under Den Kolde Krig. Fortets opgave var at beskytte havnen og farvandet ud for Frederikshavn.

NATOs strategi var i begyndelsen af 1950’erne at spærre de danske stræder i det nordlige Kattegat og Skagerrak. Her spillede Frederikshavn en vigtig rolle som forsyningshavn, bl.a. for allierede skibe fra NATO1. Desuden foregik losningen af brændstof fra tankskibe til NATOs store rørledning NEPS-linjen via et importanlæg placeret på det åbne hav ca. 7 km fra kysten ud for Frederikshavn.

Bangsbo Fort ligger i 82 m’s højde på Pikkerbakken syd for Frederikshavn. Det består af 80 betonanlæg, hvoraf 70 er fra Anden Verdenskrig. De sidste 10 blev bygget af Søværnet i årene 1951-54, hvor fortet blev moderniseret bl.a. med nye 40 mm luftværnskanoner, nyt ildledelsesanlæg og en ny radar. Fortet er kendt for sine fire 15 cm kanoner fra det danske artilleriskib Niels Juel, som den tyske værnemagt opstillede i kasematbunkere på fortet i 1944, efter at skibet var blevet sænket i august 1943. Desuden havde fortet fire tyske 10,5 cm skibs- og luftværnskanoner2.

Fortets kanoner og antiluftskyts skulle i samarbejde med en luftværnsafdeling fra Hæren især beskytte havnen, som NATO fra begyndelsen af 1950’erne havde planer om at udbygge til en international flådehavn. Det var ikke uden grund, at Frederikshavn Avis i 1953 sammenlignede fortet med det stærkt befæstede Gibraltar, der fungerede som forsyningshavn for den britiske flåde i Middelhavet3.

Som følge af forsvarsforliget i 1960 blev Bangsbo Fort af sparehensyn taget ud af det aktive beredskab i juni 1961 og omdannet til Marinestation Bangsbo. Efter åbningen af Flådestation Frederikshavn blev fortet i 1964-66 lukket helt som fort, bl.a. fordi det efter opbygningen af den vesttyske flåde og oprettelsen af Enhedskommandoen i 1962 havde fået mindre betydning4.

I skovområdet bag fortet blev der i årene 1952-53 opført en kaserne, som efter nedgraderingen af fortet i 1960’erne blev overtaget og udvidet til brug for Søværnets Underofficers- og Sergentskole5. Bangsbo-området huser også Søværnets Maritime Overvågningscenter (tidligere Kattegats Marinedistrikt), som har ansvaret for overvågningen af de danske farvande. Flåderadio Frederikshavn (FLR FRH) blev etableret på området i 1946 og lukkede i 19966.

Bangsbo Fort åbnede som museum i juni 2005. Læs mere på Kystmuseet Bangsbo Forts hjemmeside.

Flådestation Frederikshavn

Bangsbo Fort har udsigt til Flådestation Frederikshavn (FLS FRH), som blev bygget i årene 1956-63 og indviet i oktober 1962. Flådestationen var en del af NATOs infrastrukturprogram og fik fra starten en vigtig rolle som forsyningshavn og støttepunkt for NATOs flådestyrker. Den blev også hjemsted for flere af Søværnets skoler. For at sprede Søværnets skibe blev danske flådeenheder fra slutningen af 1970’erne gradvist udflyttet fra Søværnets traditionsrige hovedbase på Flådestation København (Holmen) for at få fast tilholdssted i Frederikshavn og Korsør7. I dag har Søværnet alene flådestationer i Frederikshavn og Korsør.

I området ved Frederikshavn lå også Ammunitionsarsenalet i Elling og en række af Forsvarets depoter, bl.a. hoveddepotet for brændstof i NEPS-linjen, Søværnets depoter i Bangsbo, Grelshede og Fylleledet samt NATOs marinedepoter i Jerup, Aalbæk og Bunken med reservedele og udrustning til den vesttyske flåde.

Flådestation Frederikshavn og Bangsbo Fort, NEPS-linjen, Ammunitionsarsenalet i Elling og Marinedepotet i Jerup er fire af Kulturstyrelsens 25 fortællinger om Den Kolde Krigs bygninger og anlæg i Danmark.

Kilder og litteratur

Jens Ole Christensen og Rune Holmeå Iversen: Hæren – 400 års danmarkshistorie, København: Gads Forlag og Tøjhusmuseet 2014.

Gerner Gottschalck Andersen og Palle Bolten Jagd: Søetatens Bygningsvæsen, i Palle Bolten Jagd (red.): Danske Forsvarsanlæg i 5000 År, bind III, København: Martins Forlag 1984.

Hans Fink-Jensen: Flådestation Frederikshavn, i Tidsskrift for Søvæsen, Årg. 163, nr. 6 (1992), s. 330-46.

Nikolaj Hedegaard Hyttel: Bangsbo Fort – Frederikshavn ved koldkrigsfronten, i Hans Nielsen (red.): Vendsyssel Årbog 2017, s. 31-43, Dronninglund: Historisk Samfund for Vendsyssel 2017.

Henrik Gjøde Nielsen: Bangsbo fort – fronten mod øst, i Jens Andersen (red.): Atlantvolden i Nordjylland, bind 2: Mennesker og efterliv, Thisted: Museum Thy 2018.

Hans Munk Pedersen: Flådestation Frederikshavn, i Morten Stenak, Thomas Tram Pedersen, Peer Henrik Hansen og Martin Jespersen (red.): Kold Krig – 33 fortællinger om Den Kolde Krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland, s. 66-69, København: Kulturstyrelsen 2014.

Jan Preisler (red.): 100 år på bølgelængde, Valby: Radiotelegrafistforeningen 2017.

Poul Villaume: Allieret med forbehold, Danmark, NATO og den kolde krig. En studie i dansk sikkerhedspolitik 1949-1961, København: Eirene 1995.

Bangsbo Forts historie, på www.kystmuseet.dk og atlantvolden.dk.

Noter

1. Se siden Den allierede militære hjælp fra NATO efter 1949.
2. www.kystmuseet.dk, Andersen og Jagd (1984: 46), Christensen og Iversen (2014: 216) og Nielsen (2018: 130-150).
3. Villaume (1995: 137) og Hyttel (2017: 35-38).
4. www.kystmuseet.dk, Fink-Jensen (1992: 334), Hyttel (2017: 41) og Nielsen (2018: 153-156).
5. Andersen og Jagd (1984: 46), Pedersen (2014: 69) og Nielsen (2018: 137 og 152-153).
6. Preisler (2017: 31) og Nielsen (2018: 130-132 og 156-158).
7. Fink-Jensen (1992) og Pedersen (2014).

© Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2019