Danmark under den kolde krig

Bangsbo Fort

Bangsbo Fort blev anlagt af den tyske værnemagt under Anden Verdenskrig for at beskytte den vigtige havn i Frederikshavn. I 1945 overtog Søværnet fortet, og fra 1952 til 1962 oplevede Bangsbo Fort sin storhedstid som kystfort under den kolde krig. Fortets opgave var at beskytte havnen og farvandet ud for Frederikshavn.

NATOs strategi var i begyndelsen af 1950’erne at spærre de danske stræder i det nordlige Kattegat og Skagerrak, og her spillede Frederikshavn en vigtig rolle som forsyningshavn, bl.a. for allierede skibe fra NATO. Desuden foregik losningen af brændstof fra tankskibe til NATOs store rørledning NEPS-linjen i havet ud for Frederikshavn.

Som følge af forsvarsforliget i 1960 blev Bangsbo Fort taget ud af det aktive beredskab i 1962 samtidig med åbningen af Flådestation Frederikshavn. I 1966 blev fortet lukket helt, bl.a. fordi det efter opbygningen af den vesttyske flåde og oprettelsen af Enhedskommandoen i 1962 havde fået mindre betydning.

Bangsbo Fort ligger i 82 m’s højde på Pikkerbakken syd for Frederikshavn og består af 80 betonanlæg, hvoraf de 70 blev bygget under Anden Verdenskrig og de sidste 10 af Søværnet i 1950. Fortet er kendt for sine store 150 mm kanoner fra det danske artilleriskib Niels Juel, som den tyske værnemagt opstillede i skytsbunkere på fortet i 1944, efter at artilleriskibet var blevet sænket i august 1943. Fortet havde også antiluftskyts, som i samarbejde med en luftværnsafdeling fra Hæren skulle beskytte havnen1.

I skovområdet bag fortet blev der opført en kaserne, som efter nedgraderingen af fortet i 1960’erne blev overtaget og udvidet til brug for Søværnets Underofficers- og Sergentskole. Bangsbo-området huser også Søværnets Maritime Overvågningscenter (tidligere Kattegats Marinedistrikt), som har ansvaret for overvågningen af de danske farvande.

Bangsbo Fort har udsigt til Flådestation Frederikshavn, som blev indviet i oktober 1962. Flådestationen var en del af NATOs infrastrukturprogram og fik fra starten en vigtig rolle som logistisk støttepunkt for NATOs flådestyrker og som hjemsted for flere af Søværnets skoler. For at sprede Søværnets skibe begyndte danske flådeenheder desuden i slutningen af 1970’erne at blive udflyttet fra Søværnets daværende hovedbase på Flådestation København (Holmen) og få fast tilholdssted i Frederikshavn og Korsør. I dag har Søværnet alene flådestationer i Frederikshavn og Korsør.

I området ved Frederikshavn lå også Ammunitionsarsenalet i Elling og en række af Forsvarets depoter, bl.a. hoveddepotet for brændstof i NEPS-linjen, Søværnets depoter i Grelshede og Fylleledet samt NATOs marinedepoter i Jerup, Aalbæk og Bunken med reservedele og udrustning til den vesttyske flåde.

Flådestation Frederikshavn og Bangsbo Fort, NEPS-linjen, Ammunitionsarsenalet i Elling og Marinedepotet i Jerup er fire af Kulturstyrelsens 25 fortællinger om den kolde krigs bygninger og anlæg i Danmark.

Bangsbo Fort er i dag indrettet som museum. Læs mere på Bangsbo Forts hjemmeside.

Kilder og litteratur

Jens Ole Christensen og Rune Holmeå Iversen: Hæren – 400 års danmarkshistorie, København: Gads Forlag og Tøjhusmuseet 2014.

Hans Fink-Jensen: Flådestation Frederikshavn, i Tidsskrift for Søvæsen, vol. 163 nr. 6, 1992.

Hans Munk Pedersen: Flådestation Frederikshavn, i Morten Stenak, Thomas Tram Pedersen, Peer Henrik Hansen og Martin Jespersen (red.): Kold Krig – 33 fortællinger om den kolde krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland, København: Kulturstyrelsen 2014.

Bangsbo Forts historie, på www.kystmuseet.dk

Noter

1. Christensen og Iversen (2014: 216).

© koldkrig-online.dk august 2017