Danmark under den kolde krig

Bornholm

Bornholm var nok det sted i Danmark, som fik den kolde krig tættest ind på livet. Øen blev besat af Sovjetunionen i maj 1945, og de sovjetiske betingelser for at opgive besættelsen og forlade Bornholm i april 1946 hvilede som en skygge over øen helt frem til november 2000, hvor britiske soldater deltog i en øvelse som de første udenlandske soldater på Bornholm siden 1946.

De sovjetiske betingelser i udenrigsminister Molotovs note til den danske regering den 5. marts 1946 lød: ”Hvis Danmark nu er i stand til med sine egne tropper at besætte øen Bornholm og på Bornholm oprette sin egen administration uden nogen som helst deltagelse af fremmede tropper og fremmede administratorer, vil den sovjetiske regering tilbagekalde sine tropper fra Bornholm og overgive øen til den danske stat.”1

Den danske regering svarede bekræftende på den sovjetiske note. Spørgsmålet var, om regeringen dermed havde indgået en aftale med Sovjetunionen om kun at tillade danske styrker på Bornholm. Det mente Sovjetunionen, og i praksis administrerede den danske regering under det meste af den kolde krig som om der var indgået en sådan aftale eller forpligtelse. F.eks. fik skibe fra andre NATO-lande normalt ikke tilladelse til at benytte de bornholmske havne under NATOs øvelser i Østersøen2.

Baggrunden for denne ikke-provokationspolitik overfor Sovjetunionen var erfaringerne fra den sovjetiske besættelse af Bornholm i 1945-46 og ikke mindst frygten for, at øen ikke var værdifuld nok til, at NATO ville indlede en storkrig i Europa som svar på en isoleret sovjetisk besættelse af øen. Samtidig undgik Danmark ved denne politik at blive presset af sine allierede til at omdanne Bornholm til en fremskudt NATO-base i Østersøen3. Den danske politik i forhold til Bornholm mindede dermed en del om den norske politik i forhold til Finnmark, som grænser op til Sovjetunionen i det nordøstlige Norge, og hvor der også var lagt begrænsninger på NATOs aktiviteter under den kolde krig.

Den danske ikke-provokationspolitik var dog ikke uden undtagelser. F.eks. fik en britisk efterretningsenhed, der i 1950’erne gennemførte hemmelige operationer i Østersø-området under dække af at udføre fiskeriinspektion, tilladelse af det danske forsvar til at benytte de bornholmske havne4. Og i 1980’erne fik vesttyske minestrygere tilladelse til anløbe de bornholmske havne, og allierede militærfly fik tilladelse til at lande på Bornholm undtagen i forbindelse med øvelser5.

Flyvevåbnets og Søværnets radarstation i Almindingen og Forsvarets Efterretningstjenestes lyttestation på Dueodde var desuden blandt Danmarks vigtigste bidrag til NATO. Disse radar- og lyttestationer rakte langt ind i Østeuropa og transmitterede løbende værdifulde varslinger og efterretninger til det danske forsvar og resten af NATO. Radar- og lyttestationerne var bemandet af det danske forsvar, men i 1981 blev der givet tilladelse til, at en enkelt vesttysk radaroperatør diskret kunne udstationeres på radarstationen på Bornholm6.

Officielt var der dog kun danske styrker på øen. Bornholms Værn blev genoprettet efter krigen i 1946 og fik hovedkarter på Almegårds Kaserne ved Rønne som et regiment bestående af alle værn og våbentyper. En del af Søværnets og Flyvevåbnets personel holdt til på Segen Kaserne ved radarstationen i Almindingen. Desuden var Hjemmeværnet meget aktive på Bornholm for sammen med Bornholms Værn og mulige forstærkninger fra Sjælland at opretholde et lokalt kupforsvar på et højt beredskab for at forebygge en ny besættelse af øen. Havneberedskabet var vigtigt, der blev etableret militære depoter og forberedt en minering af havnene samt en sprængning af landingsbanen på Rønne Lufthavn. Søværnet havde bevogtningsfartøjer klar, og øens forsvar havde også gavn af de danske og vesttyske undervandsbåde i Østersøen7.

Realistisk set ville det dog ikke have været muligt at forsvare Bornholm mod et større angreb fra Warszawapagten. Et internt papir i Udenrigsministeriet fra 1960 viser, at man regnede med, at Bornholm måtte opgives: “Nato har kun interesse i Bornholm som Early Warning Station (tidlig varslingsstation), da øen i realiteten ikke kan holdes (…) Den nationale interesse i, at området i tilfælde af krig holdes, må som nævnt betragtes som uopfyldelig”8.

Bornholm var også målet for en del flygtninge især fra Polen. Bornholms Museum har registreret 65 vellykkede flugter med i alt 202 personer over Østersøen under den kolde krig, bl.a. tre polske piloter som flygtede til Bornholm i deres MiG-15 jagerfly i 1950’erne9. Læs Flyvevåbnets Historiske Samlings hæfte om de polske MiG-15 fly på Bornholm. Bornholmertårnet på Dueodde udstiller i øjeblikket et polsk MiG-15 jagerfly.

Lyttestationen på Dueodde og Bornholms Værn på Almegårds Kaserne er to af Kulturstyrelsens 25 fortællinger om den kolde krigs bygninger og anlæg i Danmark. Lyttestationen på Dueodde er i dag omdannet til et museum.

På siden Bornholm – Dokumentation findes flere artikler om Bornholm under den kolde krig.

Museer om den kolde krig på Bornholm:

Bornholms Forsvarsmuseum
Bornholms Museum
Bornholmertårnet, Dueodde
Hammeren Fyr

Kilder og litteratur

Bjerring-Hansen, Jacob: Almegårds Kaserne og Bornholms Værn, i Morten Stenak, Thomas Tram Pedersen, Peer Henrik Hansen & Martin Jespersen (red.): Kold Krig – 33 fortællinger om den kolde krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland, København: Kulturstyrelsen 2014.

Bogason, Peter: Søværnet under den kolde krig – Politik, strategi og taktik, København: Snorres Forlag 2016.

Clemmesen, Michael H.: Østersøens nøgle, Bornholm, er også Danmark, kronik i Jyllands-Posten 13. juni 2017.

DIIS: Danmark under den kolde krig, Den sikkerhedspolitiske situation 1945-1991, København: DIIS 2005.

Hansen, Peer Henrik: Dueodde lyttepost og den danske efterretningsindsats, i Morten Stenak, Thomas Tram Pedersen, Peer Henrik Hansen og Martin Jespersen (red.): Kold Krig – 33 fortællinger om den kolde krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland, København: Kulturstyrelsen 2014.

Hornemann, Jacob: Bornholm mellem Øst og Vest – En udenrigspolitisk dokumentation af Bornholms stilling op til og under de sovjetiske befrielsestroppers ophold på Bornholm 1945-1946 og under den kolde krig, Rønne: Bornholms Tidendes Forlag 2006.

Hornemann, Jacob: Den sovjetiske besættelse af Bornholm satte varige spor i dansk sikkerhedspolitik under hele den kolde krig, artikel på www.danmarkidenkoldekrig.dk, uden årstal.

Jensen, Bent: Bjørnen og haren – Sovjetunionen 1945-1965, Odense: Odense Universitetsforlag 1999.

Jensen, Bent: Bornholm, i John T. Lauridsen, Rasmus Mariager, Thorsten Borring Olesen & Poul Villaume (red.): Den kolde krig og Danmark, Gads Leksikon, København: Gad 2011.

Kyrø, Øjvind: Det hemmelige Bornholm – Bornholmere fortæller om Den Kolde Krig, København: People’sPress 2017.

Villaume, Poul: Allieret med forbehold, Danmark, NATO og den kolde krig. En studie i dansk sikkerhedspolitik 1949-1961, København: Eirene 1995.

Villaume, Poul & Thorsten Borring Olesen: I blokopdelingens tegn 1945-1972, Dansk Udenrigspolitiks Historie, bind 5, København: Gyldendal 2005.

Westergaard, Finn: Fra ASTA til SKYLIGHT og GOTHAM – En beretning om Flyvevåbnets kontrol- og varslingstjeneste 1951-2007, Karup: Flyvevåbnets Historiske Samling 2008.

www.danmarkidenkoldekrig.dk (se siden Bornholm – Dokumentation).

Noter

1. Citeret fra Jensen (2011: 140).
2. DIIS (2005: Bind 1, 243).
3. DIIS (2005: Bind 1, 246) og Villaume & Olesen (2005: 48 og 165-67).
4. Hornemann (2006: 610-11), Bogason (2016: 92) og Kyrø (2017: 41-47).
5. DIIS (2005: Bind 1, 363), Hornemann (2006: 15 og 778) og Kyrø (2017: 164-72).
6. Hornemann (2006: 765-67).
7. Bogason (2016: 189), Clemmesen (2017) og Kyrø (2017: 95-130).
8. Citeret fra Jensen (1999: 199).
9. Oplysninger fra Maria Tuniszewska-Ringby og Bornholms Museum samt Kyrø (2017: 49-85 og 145-47).

© Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017