Danmark under den kolde krig

Ejbybunkeren

Ejbybunkeren blev anlagt i årene 1952-54 på det tidligere forsvarsværk Vestvolden ved Rødovre. Den 1. juni 1954 blev den 1.300 kvm store bunker taget i brug som kommandocentral for Københavns Luftforsvar (Anti-Aircraft Operations Center). Fra operationsrummet i midten af bunkeren var der forbindelse til radarstationerne i Skovhuse ved Vordingborg og Multebjerg i Gribskov, der overvågede luftrummet, og til kanon- og siden missilbatterierne i en ring omkring København. Desuden stod bunkeren i tæt kontakt med Flyvevåbnets kommandocentral i Karup og Flyverhjemmeværnets lavvarslingscentral i København1.

I 1950’erne var Københavns Luftforsvar baseret dels på antiluftskytset på Søværnets kystforter ved Øresund, dels på en række tunge og semimobile 90 mm luftværnskanoner med radarstyring, som Hæren havde modtaget i 1951 som en del af den amerikanske våbenhjælp. Luftværnsartilleriet holdt bl.a. til i Avedørelejren syd for København, hvor et af 90 mm batterierne var placeret på Avedøresletten i fredstid2.

Hærens luftværnskanoner blev imidlertid ret hurtigt forældede på grund af udviklingen af hurtige jetfly. I 1959-60 blev kanonerne derfor afløst af NIKE-luftværnsmissiler, som kunne anvende både konventionelle og atomare sprænghoveder3. NIKE-missilerne havde en rækkevidde over 100 km og var rettet mod fjendtlige luftangreb fra stor højde samt evt. som langtrækkende jord-til-jord missil. I 1964-65 blev NIKE-missilbatterierne suppleret af mobile HAWK-missilbatterier rettet mod lavtgående fjendtlige fly4.

Københavns Luftforsvar blev i 1950’erne varetaget af Hæren, men efter indførelsen af NIKE-missilerne blev opgaven overflyttet til Flyvevåbnet i juli 1962. Kommandocentralen i Ejbybunkeren blev til Flyverdetachement 530 (senere Eskadrille 530), og de 4 NIKE-eskadriller i “Luftværnsgruppen” fik nummer 531-534. NIKE-eskadrillerne var placeret på baser ved Gunderød i Nordsjælland, Tune ved Roskilde, Kongelunden på Amager samt Sigerslev på Stevns. NIKE-missilerne blev udfaset i 1981-83 og hovedparten returneret til USA5.

Ejbybunkerens store operationsrum var bemandet med officerer og teknikere samt kvindelige varslingsoperatører, hvis opgave bl.a. var at skabe et billede af situationen ved på en stor lodret og gennemsigtig plottetavle af plexiglas med fedtkridt spejlvendt at angive, hvor de fjendtlige og egne fly befandt sig. På den måde havde operations- og ildlederofficererne, der sad på den modsatte side af plottetavlen, altid et opdateret overblik, så målene hurtigt kunne fordeles til de enkelte batterier. Luftforsvaret af København var gennem hele perioden på fem minutters beredskab og kunne indsættes straks ved et angreb. Beredskabet blev jævnligt testet ved øvelser6.

Ejbybunkeren blev nedlagt som kommandocentral for Københavns Luftforsvar i oktober 1971, da dens funktion blev integreret i et nyt NATO kontrol- og varslingssystem (NADGE-systemet), som blev koordineret fra Flyvevåbnets kommandocentral i Vedbæk bunkeren nord for København.

Efter 1971 blev Ejbybunkeren brugt af Forsvaret til forskellige andre formål indtil 2001. I 1980’erne og 1990’erne var dele af bunkeren indrettet som et tophemmeligt kommunikationscenter med store computere, der blev brugt til fortrolig kommunikation i Forsvarets Integrerede Kommunikationssystem (FIKS). Resten af bunkeren var fra 1983 forberedt som krigshovedkvarter for de militære myndigheder (Militærregion VI), der skulle lede det lokale forsvar af København og Nordsjælland, bl.a. via bunkeren i Kastellet. Ved udgangen af 2004 blev Ejbybunkeren overdraget fra Forsvaret til Skov- og Naturstyrelsen7.

I 2012 åbnede Ejbybunkeren for offentligheden som en del af Oplevelsescenter Vestvolden i forbindelse med revitaliseringen af Københavns Befæstning. Hovedattraktionen i bunkeren er rollespillet “Mission Kold Krig”, som tager udgangspunkt i Cubakrisen, og hvor valget står mellem forhandling eller atomkrig.

Ejbybunkeren og Københavns luftforsvar er en af Kulturstyrelsens 25 fortællinger om den kolde krigs bygninger og anlæg i Danmark.

Læs mere om NIKE- og HAWK-missilbatterierne på nyluftvet.dk.

Kilder og litteratur

Christensen, Jens Ole & Rune Holmeå Iversen: Hæren – 400 års danmarkshistorie, København: Gads Forlag og Tøjhusmuseet 2014.

Jespersen, Martin & Jens Ole Christensen (red.): Københavns Befæstning – Til Fædrelandets Forsvar, København: Gads Forlag og Statens Forsvarshistoriske Museum 2012.

Jespersen, Martin: Fra overlevelse til oplevelse – Oplevelsescenter Vestvolden i Ejbybunkeren, i Peer Henrik Hansen og Martin Jespersen (red.): Kold krig på museum – Historier om kanoner, spioner og hverdagsliv, s. 44-61, Rudkøbing: Langelands Museum 2019.

Pedersen, Thomas Tram & Martin Jespersen: Københavns luftforsvar. Ejbybunkeren og luftværnsmissilerne på Stevns, i Morten Stenak, Thomas Tram Pedersen, Peer Henrik Hansen & Martin Jespersen (red.): Kold Krig – 33 fortællinger om den kolde krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland, København: Kulturstyrelsen 2014.

Schrøder, Hans A.: Det danske flyvevåben, København: Tøjhusmuseet 2001.

Wismann, Tom: Københavns befæstning – Vestfronten, Helsinge: Steel & Stone Publishing 2018.

Rødovre og Den Kolde Krig (www.rokk.dk)

www.vestvolden.dk

Noter

1. Pedersen & Jespersen (2014: 136), Wismann (2018: 82-87) og Jespersen (2019: 45-47).
2. Jespersen & Christensen (2012: 303-04), Christensen & Iversen (2014: 216-19) og Wismann (2018: 28 og 82).
3. Christensen & Iversen (2014: 219-20) og Pedersen & Jespersen (2014: 136).
4. Schrøder (2001: 40-41).
5. Schrøder (2001: 40-42) og www.nyluftvet.dk.
6. Jespersen (2019: 47-48).
7. Pedersen & Jespersen (2014: 136), Wismann (2018: 84), Jespersen (2019: 48-50) og Kulturstyrelsen. I juni 1988 gik der rygter i pressen om en hemmelig gangtunnel mellem en aflytningscentral i Ejbybunkeren og hovedkvarteret for Forsvarets Efterretningstjeneste på Kastellet, jf. Jyllands-Posten 8. december 2013 og kildepakken “Den hemmelige gang” på www.rokk.dk.

© Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2019

En fait, le médicament Levitra generique acheter-levitra.net/levitra-generique.html est suffisamment rapide pour que ses effets puissent déjà être ressentis pendant aussi peu que 20 minutes.