Danmark under den kolde krig

Ejbybunkeren

Den 1.300 m2 store Ejbybunker i Vestvolden ved Rødovre blev bygget i perioden 1952-54 og taget i brug som kommandocentral for Københavns Luftforsvar i juni 1954. Fra operationsrummet i midten af bunkeren var der forbindelse til radarstationerne i Skovhuse ved Vordingborg og Multebjerg i Gribskov, der overvågede luftrummet, og til kanon- og siden missilbatterierne i en ring omkring København. Desuden stod bunkeren i tæt kontakt med Flyvevåbnets kommandocentral i Karup1.

I 1950’erne var Københavns Luftforsvar baseret dels på antiluftskytset på Søværnets kystforter ved Øresund, dels på en række tunge og semimobile 90 mm luftværnskanoner med radarstyring, som Hæren havde modtaget i 1951 som en del af den amerikanske våbenhjælp. Luftværnsartilleriet holdt bl.a. til i Avedørelejren syd for København, hvor et af 90 mm batterierne var placeret på Avedøresletten i fredstid2.

Hærens luftværnskanoner blev imidlertid ret hurtigt forældede på grund af udviklingen af hurtige jetfly. I 1959-60 blev kanonerne derfor afløst af NIKE-luftværnsmissiler, som kunne anvende både konventionelle og atomare sprænghoveder3. NIKE-missilerne havde en rækkevidde over 100 km og var rettet mod fjendtlige luftangreb fra stor højde samt evt. som langtrækkende jord-til-jord missil. I 1964-65 blev NIKE-missilbatterierne suppleret af mobile HAWK-missilbatterier rettet mod lavtgående fjendtlige fly4.

Københavns Luftforsvar blev i 1950’erne varetaget af Hæren, men efter indførelsen af NIKE-missilerne blev opgaven overflyttet til Flyvevåbnet i juli 1962. Kommandocentralen i Ejbybunkeren blev til Flyverdetachement 530 (senere Eskadrille 530), og de 4 NIKE-eskadriller i “Luftværnsgruppen” fik nummer 531-534. NIKE-eskadrillerne var placeret på baser ved Gunderød i Nordsjælland, Tune ved Roskilde, Kongelunden på Amager samt Sigerslev på Stevns. NIKE-missilerne blev udfaset i 1981-83 og hovedparten returneret til USA5.

Ejbybunkerens store operationsrum var bemandet med officerer og teknikere samt kvindelige luftværnslotter, hvis opgave bl.a. var at skabe et billede af situationen for officererne ved på en stor lodret og gennemsigtig plottetavle af plexiglas (Vertical Plotting Board – VPB) med fedtkridt spejlvendt at angive, hvor de fjendtlige og egne fly befandt sig. Luftforsvaret af København var gennem hele perioden på fem-minutters beredskab og kunne indsættes straks ved et angreb.

Ejbybunkeren blev nedlagt som kommandocentral for Københavns Luftforsvar i 1971, da dens funktion blev integreret i et nyt NATO kontrol- og varslingssystem (NADGE-systemet), som blev koordineret fra Flyvevåbnets kommandocentral i Vedbæk bunkeren nord for København. Efter 1971 blev Ejbybunkeren brugt af Forsvaret til forskellige andre formål indtil 2004. I 1980’erne og 1990’erne var den indrettet som kommunikationscenter med store computere, der blev brugt til fortrolig kommunikation i Forsvarets Integrerede Kommunikationssystem (FIKS). Derudover var Ejbybunkeren udpeget som krigshovedkvarter for de militære myndigheder (Militærregion VI), der skulle lede forsvaret af København og Nordsjælland, bl.a. via bunkeren i Kastellet6.

I 2012 åbnede Ejbybunkeren for offentligheden som en del af Oplevelsescenter Vestvolden i forbindelse med revitaliseringen af Københavns Befæstning. Hovedattraktionen i bunkeren er rollespillet “Mission Kold Krig”, som tager udgangspunkt i Cubakrisen, og hvor valget står mellem forhandling eller atomkrig.

Ejbybunkeren og Københavns luftforsvar er en af Kulturstyrelsens 25 fortællinger om den kolde krigs bygninger og anlæg i Danmark.

Læs mere om NIKE- og HAWK-missilbatterierne på nyluftvet.dk.

Kilder og litteratur

Christensen, Jens Ole & Rune Holmeå Iversen: Hæren – 400 års danmarkshistorie, København: Gads Forlag og Tøjhusmuseet 2014.

Jespersen, Martin & Jens Ole Christensen (red.): Københavns Befæstning – Til Fædrelandets Forsvar, København: Gads Forlag og Statens Forsvarshistoriske Museum 2012.

Pedersen, Thomas Tram & Martin Jespersen: Københavns luftforsvar. Ejbybunkeren og luftværnsmissilerne på Stevns, i Morten Stenak, Thomas Tram Pedersen, Peer Henrik Hansen & Martin Jespersen (red.): Kold Krig – 33 fortællinger om den kolde krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland, København: Kulturstyrelsen 2014.

Schrøder, Hans A.: Det danske flyvevåben, København: Tøjhusmuseet 2001.

Wismann, Tom: Københavns befæstning – Vestfronten, Helsinge: Steel & Stone Publishing 2018.

www.vestvolden.dk

Noter

1. Pedersen & Jespersen (2014: 136) og Wismann (2018: 82-87).
2. Jespersen & Christensen (2012: 303-04), Christensen & Iversen (2014: 216-19) og Wismann (2018: 28 og 82).
3. Christensen & Iversen (2014: 219-20) og Pedersen & Jespersen (2014: 136).
4. Schrøder (2001: 40-41).
5. Schrøder (2001: 40-42) og www.nyluftvet.dk.
6. Pedersen & Jespersen (2014: 136), Wismann (2018: 84) og Kulturstyrelsen. Måske var det bl.a. på grund af denne forbindelse mellem de to kommandobunkere, at der i 1988 gik rygter i pressen om en hemmelig gangtunnel mellem Ejbybunkeren og Kastellet, jf. Jyllands-Posten 8. december 2013.

© Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2019