Danmark under den kolde krig

Ejbybunkeren

Den 1.300 m2 store Ejbybunker i Vestvolden ved Rødovre blev taget i brug som kommandocentral for Københavns Luftforsvar i juni 1954. Fra operationsrummet i midten af bunkeren var der forbindelse til radarstationerne i Skovhuse ved Vordingborg og Multebjerg i Gribskov, der overvågede luftrummet, og til kanon- og missilbatterierne i en ring omkring København. Desuden havde bunkeren forbindelse til Flyvevåbnets kommandocentral i Karup.

I 1950’erne var Københavns Luftforsvar baseret dels på antiluftskytset på Søværnets kystforter omkring København, dels på tunge 90 mm luftværnskanoner med radarstyring, som Hæren havde modtaget i 1951 som en del af den amerikanske våbenhjælp. Hærens luftværnskanoner blev imidlertid ret hurtigt forældede på grund af udviklingen af hurtige jetfly. I 1959-60 blev kanonerne derfor afløst af NIKE-luftværnsmissiler, som kunne anvende både konventionelle og atomare sprænghoveder1. NIKE-missilerne var rettet mod fjendtlige luftangreb fra stor højde og kunne også anvendes som langtrækkende jord-til-jord missil. I 1964-65 blev NIKE-missilbatterierne suppleret af HAWK-missilbatterier rettet mod lavtgående fjendtlige fly.

Københavns Luftforsvar blev i 1950’erne varetaget af Hæren, men efter indførelsen af NIKE-missilerne blev opgaven i juli 1962 overflyttet til Flyvevåbnet. Kommandocentralen i Ejbybunkeren blev til Flyverdetachement 530 (senere Eskadrille 530) og de 4 NIKE-eskadriller i “Luftværnsgruppen” fik nummer 531-534. NIKE-eskadrillerne var placeret på baser ved Gunderød i Nordsjælland, i Tune ved Roskilde, ved Kongelundsfortet på Amager og i Sigerslev på Stevns. NIKE-missilerne blev udfaset i 1983 og hovedparten returneret til USA2.

Ejbybunkerens store operationsrum var bemandet med officerer, teknikere og kvindelige luftværnslotter, hvis opgave bl.a. var at skabe et billede af situationen ved på en stor gennemsigtig plexiglasplade (VPB: Vertical Plotting Board) spejlvendt at angive, hvor de fjendtlige fly befandt sig. Luftforsvaret af København var gennem hele perioden på fem-minutters beredskab og kunne indsættes straks ved et angreb.

Ejbybunkeren blev nedlagt som kommandocentral for Københavns Luftforsvar i 1971, da dens funktion blev integreret i et nyt NATO kontrol- og varslingssystem (NADGE-systemet), som blev koordineret fra Flyvevåbnets Sector Operations Central i Vedbæk bunkeren nord for København. Bunkeren blev efter 1971 brugt af Forsvaret til forskellige andre formål indtil 2004. I 1980’erne og 1990’erne var den indrettet som kommunikationscenter med store computere, der blev brugt til fortrolig kommunikation i Forsvarets Integrerede Kommunikationssystem (FIKS). Derudover var Ejbybunkeren udpeget som krigshovedkvarter for de militære myndigheder (Militærregion VI), der skulle lede forsvaret af København og Nordsjælland3.

I 2012 åbnede Ejbybunkeren for offentligheden som en del af Oplevelsescenter Vestvolden i forbindelse med revitaliseringen af Københavns Befæstning. Hovedattraktionen i bunkeren er rollespillet “Mission Kold Krig”, som tager udgangspunkt i Cubakrisen, og hvor valget står mellem forhandling eller atomkrig.

Ejbybunkeren og Københavns luftforsvar er en af Kulturstyrelsens 25 fortællinger om den kolde krigs bygninger og anlæg i Danmark.

Læs mere om NIKE- og HAWK-missilbatterierne på nyluftvet.dk.

Kilder og litteratur

Jens Ole Christensen og Rune Holmeå Iversen: Hæren – 400 års danmarkshistorie, København: Gads Forlag og Tøjhusmuseet 2014.

Thomas Tram Pedersen og Martin Jespersen: Københavns luftforsvar. Ejbybunkeren og luftværnsmissilerne på Stevns, i Morten Stenak, Thomas Tram Pedersen, Peer Henrik Hansen og Martin Jespersen (red.): Kold Krig – 33 fortællinger om den kolde krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland, København: Kulturstyrelsen 2014.

Hans A. Schrøder: Det danske flyvevåben, København: Tøjhusmuseet 2001.

www.vestvolden.dk

Noter

1. Christensen og Iversen (2014: 216-20) samt Pedersen og Jespersen (2014: 136).
2. Schrøder (2001: 41) og www.nyluftvet.dk.
3. Pedersen og Jespersen (2014: 136) og Kulturstyrelsen.

© koldkrig-online.dk september 2017