Danmark under den kolde krig

Flådestation København

Flådestation København (Holmen) var Søværnets hovedbase i fredstid under den kolde krig. Holmen lå nogenlunde centralt i forhold til de fleste af Søværnets hovedopgaver, som i en krise- og krigssituation bl.a. ville være at udlægge minefelter for at kontrollere gennemsejlingen af Storebælt og Øresund samt imødegå et invasionsangreb af Danmark fra Østersøen. Men Holmen lå også meget udsat ved et angreb fra sydøst, og for at kunne sprede Søværnets skibe og sikre en bedre logistisk støtte for NATOs flådestyrker blev der derfor åbnet nye flådestationer i Korsør i 1960 og i Frederikshavn i 1962.

Holmens nordlige del hedder Nyholm og har en historie, der går tilbage til 1690. Siden da er Holmens mange bygninger og værksteder groet op på de forskellige øer og holme, som blev dannet ved jordopfyldning og grundsætning af gamle udrangerede orlogsskibe. Vandarealet med “Flådens Leje” foran mastekranen fra 1751 blev således beskyttet mod nord af det grundsatte orlogsskib Elefanten. I dag ligger fregatten Peder Skram, torpedomissilbåden Sehested og ubåden Sælen her som museumsskibe.

Nyholms Hovedvagt fra 1744 med det karakteristiske kronede tårn var sæde for chefen for Flådestation København. Ved siden af ligger batteriet Sixtus med Rigets Flag samt Søværnets Kaserne (Marinekasernen) og Holmens Arresthus. Her ligger også Søværnets radiostation OXA fra 1908, som tidligere lå på Frederiksholm og i dag er museum.

Regnet nordfra består Holmen af øerne Nyholm, Frederiksholm med Dokøen og Arsenaløen. Endvidere hørte dele af fæstningslinjen Nyværk samt Margretheholm til Holmens område. Øen Nyholm er stadig ejet af Forsvaret, og den huser bl.a. Søværnets Officersskole, Søværnets Center for Dykning og Søværnets Teknikcenter.

Under den kolde krig var Flådestation København en af byens største arbejdspladser. Mange var ansat på Orlogsværftet, som lå på Frederiksholm og Dokøen. Værftet havde sin storhedstid i 1950’erne, hvor det blev udbygget som led i den amerikanske våbenhjælp, og hvor mange af Søværnets nye skibe blev bygget her. Efterhånden blev nybyggeriet dog overtaget af private skibsværfter, og Orlogsværftets opgave blev eftersyn og reparation af skibene. I 1979 kæntrede ubåden Spækhuggeren, efter at den havde været til eftersyn på Orlogsværftet.

Den alvorligste ulykke på Holmen skete i 1951, da 11 miner eksploderede i forbindelse med en brand i Søminevæsenets bygninger på batteriet Quintus. 16 personer mistede livet og 78 personer blev såret, fordi brandvæsenet ikke på forhånd havde fået besked om eksplosionsfaren. Efter ulykken flyttede man minedepoterne væk fra Holmen og til mindre bebyggede områder rundt om i landet. I midten af 1950’erne havde Søværnet minedepoter ved Tårbæk, Køge, Masnedø, Gedser, Korsør, Kongsøre, Fåborg og Frederikshavn.

Holmen rummede også et større idrætsanlæg samt en række af Søværnets skoler og administrationsbygninger, bl.a. Søværnets Sergent- og Korporalskole (senere Søværnets Konstabelskole) på Margretheholm.

I 1991 lukkede Orlogsværftet, og den 1. maj 1993 blev Flådestation København nedlagt. Skibe og mandskab blev flyttet til flådestationerne i Frederikshavn og Korsør. Søværnet blev dog på Nyholm, hvor Marinestation København blev oprettet i stedet. Siden 2006 har Forsvarskommandoen (nu Værnsfælles Forsvarskommando) ligget i arsenalbygningerne på den sydlige del af Holmen, hvor Søværnets Materielkommando tidligere holdt til. Mange af Forsvarets tidligere bygninger er i dag solgt til kulturelle eller boligformål.

Holmen er et af Kulturstyrelsens nationale industriminder, men ikke en af Kulturstyrelsens 25 fortællinger om den kolde krigs bygninger og anlæg i Danmark.

Læs mere i Henrik Muusfeldt: Nyholm – en historisk vandring, Marinehistorisk Tidsskrift 2010.

Kilder og litteratur

Peter Bogason: Søværnet under den kolde krig – Politik, strategi og taktik, København: Snorres Forlag 2016.

Palle Bolten Jagd: Forsvarets Bygningstjeneste 1952-84, i Palle Bolten Jagd (red.): Danske Forsvarsanlæg i 5000 År, København: Martins Forlag 1984.

G. Honnens de Lichtenberg: Holmens historie, i R. Steen Steensen (red.): Flåden gennem 475 år, København: Martins Forlag 1974.

Henrik Muusfeldt: Nyholm – en historisk vandring, i Marinehistorisk Tidsskrift, Særnummer 2010.

Frank Allan Rasmussen: Holmen – fra flåde til folk, København: Gyldendal 2009.

© koldkrig-online.dk maj 2016