Danmark under den kolde krig

Langelandsfortet

Langelandsfortet blev bygget af Søværnet i 1952-54. Fortet bestod af 14 forskellige underjordiske betonbunkere, bl.a. en operationsbunker, samt fire brisker med 150 mm kanoner og to stationære 40 mm luftværnsbatterier. Desuden havde fortet et antal mobile 40 mm luftværnskanoner. Fortet blev bygget ud fra erfaringerne fra Anden Verdenskrig med hensyn til beskyttelse og spredning af kanonerne.

Fortet ligger på det sydlige Langelands østkyst, lidt tilbagetrukket fra kysten, hvor Storebælt og Østersøen mødes. De fire kanoners opgave var at forhindre fjendtlige flådestyrker i at trænge op i Storebælt samt at beskytte de minefelter, som det ved optakten til en krig var hensigten, at Søværnet skulle udlægge for at kontrollere gennemsejlingen af Storebælt og imødegå et invasionsangreb af Danmark fra Østersøen. Desuden skulle fortets antiluftskyts beskytte Flyvevåbnets og Søværnets radarstationer på Langeland1.

I NATOs Europakommando SHAPE var der i begyndelsen af 1950’erne skepsis overfor Langelandsfortets og Stevnsfortets værdi, bl.a. fordi de var stationære anlæg. Derfor lykkedes det ikke Danmark at få forterne finansieret via NATOs infrastrukturmidler. Men Danmark opførte forterne for egne midler, også for at fastholde en forsvarslinje ved Østersøen og ikke længere mod nord ved Limfjorden og i Skagerrak, sådan som NATO planlagde med i begyndelsen af 1950’erne2.

Langelandsfortets bemanding på op til 400 marinesoldater boede på Holmegård Kaserne bag fortet. I løbet af 1960’erne blev bemandingen dog reduceret, fordi fortet fik en mindre betydning efter opbygningen af den vesttyske flåde, som efter oprettelsen af Enhedskommandoen i 1962 overtog ansvaret for mineringen af Femern Bælt og Langelandsbælt. I 1973 blev Langelandsfortets hovedbatteri og antiluftskyts langtidskonserveret, og i april 1993 strøg fortet kommando3.

Langelandsfortet var fra 1961 til 1986 hovedkvarter for Langelands Marinedistrikt (LAM) og havde dermed ansvaret for farvandsovervågningen af skibe fra Warszawapagten i den vestlige Østersø. Marinedistriktet modtog bl.a. sine observationer fra en radarstation på det nærliggende Fakkebjerg, fra en marineudkigsstation på Føllesbjerg nær ved kysten ud for Langelandsfortet, fra Keldsnor Fyr og fra Marinestation Gedser4. På havbunden ud for kysten ved Langelandsfortet var der etableret undervandsmikrofoner (hydrofoner) og magnetkabler (loops), som kunne afsløre fremmede ubåde under passage af Storebælt.

Under Cubakrisen i 1962 var marineudkigsstationen på Føllesbjerg formentlig den første i Danmark, som rapporterede, at et sovjetisk handelsskib med militært udstyr på vej til Cuba var vendt om efter præsident Kennedys tv-tale om at iværksætte en flådeblokade af Cuba. Dette var et tegn på, at Sovjetunionen ville bøje af for USAs krav.

Intet tyder dog på, at de danske observationer af sovjetiske skibe, som vendte om efter tv-talen, fik en afgørende betydning for Cubakrisens videre forløb5. Amerikanerne var nemlig mest optaget af at følge de sovjetiske skibe, der befandt sig nær ved Cuba, og som også var vendt om. De danske observationer bekræftede derfor formentlig blot amerikanerne i, at en række sovjetiske skibe med militært udstyr til Cuba var vendt om efter tv-talen.

I juni 1997 åbnede Koldkrigsmuseum Langelandsfort som et af Danmarks første koldkrigsmuseer. Ud over selve fortet udstiller museet bl.a. ubåden “Springeren”, minestrygeren “Askø” (MHV 81), et dansk F-35 Draken jagerfly og et polsk MiG-23 jagerfly. Museet har også en udstilling om Frømandskorpset.

Søværnets Marineudkigsstation Føllesbjerg er stadig aktiv som en del af den danske farvandsovervågning.

Langelandsfortet er en af Kulturstyrelsens 25 fortællinger om den kolde krigs bygninger og anlæg i Danmark.

Læs mere på Koldkrigsmuseum Langelandsforts hjemmeside.

Kilder og litteratur

Peter Bogason: Søværnet under den kolde krig – Politik, strategi og taktik, København: Snorres Forlag 2016.

Peer Henrik Hansen: Knytnæven mod øst – Langelandsfort – fra kampanlæg til national seværdighed, Rudkøbing: Øhavsmuseets forlag 2013.

Peer Henrik Hansen: Langelandsfort og overvågningen af Storebælt, i Morten Stenak, Thomas Tram Pedersen, Peer Henrik Hansen og Martin Jespersen (red.): Kold Krig – 33 fortællinger om den kolde krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland, København: Kulturstyrelsen 2014.

Margit Bech Larsen: Vejen til Danmarks sidste kystforter: Stevnsfort og Langelandsfort 1945-54, i Fra Krig og Fred, 2014/1.

Ole Mortensøn: Fortet og Den Kolde Krig – Langelandsfort 1953-1993, 2. udgave, Rudkøbing: Langelands Museum 2006.

Marianne Rostgaard: Cubakrisen, i John T. Lauridsen, Thorsten Borring Olesen, Rasmus Mariager, Poul Villaume (red.): Den kolde krig og Danmark, Gads Leksikon, København: Gad 2011.

Noter

1. Mortensøn (2006: 86) og Bech Larsen (2014: 204).
2. Hansen (2013: 12-15) og Bech Larsen (2014: 207-30). Se også siden Det dansk-tyske møde i 1955.
3. Mortensøn (2006: 6 og 88-90), Hansen (2013: 120-21) og Bogason (2016: 290).
4. Mortensøn (2006: 96 og 120-23) og Hansen (2013: 48-50 og 118-19).
5. Rostgaard (2011: 158-59). Se også siden Cubakrisen 1962 og Danmark.

© Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017