Danmark under den kolde krig

NEPS-linjen

North European Pipeline System (NEPS-linjen) er et kombineret tank- og rørledningssystem til opbevaring og transport af brændstof. Det er et af den kolde krigs mest omfattende bygningsværker i Danmark, men også et af de mindst synlige.

Det store underjordiske anlæg hed oprindeligt Jyske Rørsystem, indtil det i 1967 skiftede navn til North European Pipeline System (NEPS) i forbindelse med Vesttysklands tilknytning til systemet. Anlægget blev opført i flere etaper i årene 1952-70 og senere udbygget i 1982-84. Den ca. 650 km lange rørledning fra Frederikshavn i nord til Kielerkanalen i syd forsynede via 15 pumpestationer de jyske og nordtyske flyvestationer, kaserner og søværn med jetfuel, dieselolie og benzin1.

Da første etape af rørledningen blev taget i brug i efteråret 1955, var der så mange urenheder i systemet, at Flyvevåbnet ikke turde bruge brændstof fra NEPS-linjen. Suez- og Ungarn-krisen i 1956 satte imidlertid gang i en gennemgribende rensning af anlægget, og året efter kunne det tages i brug af Flyvevåbnet2.

NEPS-linjens underjordiske tankanlæg kunne rumme op til 10 mill. liter og skulle efter planen kunne levere brændstof i op til 30 dage, inden der var behov for nye forsyninger3. Anlægget blev bl.a. aktiveret under Cubakrisen i oktober 1962, hvor store mængder brændstof blev flyttet fra hoveddepotet ved Frederikshavn til flyvepladser og kaserner i Jylland4. Også under Berlinkrisen i august 1961 besluttede regeringen at sprede olielagrene5.

Behovet for jetfuel var stort under den kolde krig, hvor Flyvevåbnet ofte havde jagerfly i luften. Forsvaret fandt transporten via NEPS-linjen mere sikker og miljøvenlig end transport ved hjælp af tankbiler. Desuden var de underjordiske tankanlæg og rørledninger bedre beskyttet mod angreb fra fjendtlige fly og specialstyrker end tankanlæg på en havn6.

Da NEPS-linjen blev planlagt i begyndelsen af 1950’erne, valgte Forsvaret Frederikshavn som hoveddepot og udgangspunkt for rørledningen, bl.a. fordi et tankskib her kunne losse brændstoffet relativt beskyttet og uset via et importanlæg placeret på det åbne hav ca. 7 km fra kysten ud for Frederikshavn7. I 1968 blev det også muligt at losse brændstof via “NATO-molen” i Ebeltoft Vig, og i 1982-84 blev der anlagt en stikledning til olieraffinaderiet i Fredericia og en udbygning af anlægget i Esbjerg8.

Det store anlæg er en del af NATOs infrastruktur og blev derfor overvejende finansieret af NATO. Driften blev fra 1954 varetaget af POL-afdelingen (POL = Petrol, Oil and Lubricants) under Forsvarets Bygningstjeneste, som havde hovedkvarter i Gadholt syd for Frederikshavn. I 1970’erne nåede man op på ca. 90 ansatte. Til supplering af POL-afdelingens personel blev der med henblik på beredskabsperioder og krig oprettet et antal POL-delinger til at beskytte anlægget med særligt uddannede værnepligtige fra Hærens trænregimenter. Disse enheder havde også mobile pumpestationer og løse rørledninger til rådighed for at kunne reparere anlægget i tilfælde af sabotage eller bombning9.

POL-afdelingen havde også forsyningsopgaver i forhold til Civilforsvaret, DSB mv. I 1990 blev det meste af personalet flyttet til Flyvevåbnet (Flyvematerielkommandoen), som på dette tidspunkt var den største bruger af brændstof-systemet10.

Efter den kolde krig er NEPS-linjen langsomt blevet udfaset, og kun dele af anlægget anvendes fortsat til civile og militære formål, bl.a. af Foreningen af Danske Olieberedskabslagre (FDO), som har et antal tanke med forbindelse til rørledningen. Administrationen af NEPS-linjen varetages i dag af Forsvarets Forsyning, Depot og Distribution (FDD) under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).

En af NEPS-linjens mest synlige dele er ”NATO-molen” ved Lyngsbæk i Ebeltoft Vig, som blev taget i brug i 1968 og havde faciliteter til ind- og udskibning af dieselolie og andre forsyninger til det danske og vesttyske søværn. Anlægget hørte under NATOs Flådedepotadministration (NAFDEP) i Søværnet og omfattede også et sømine- og ammunitionsdepot ved Dråby nord for Ebeltoft11. NATO-molen var lukket af for offentligheden under den kolde krig, og den blev det igen i perioden 2004-14 som led i terrorsikringen af de danske havne efter den 11. september 2001. I 2012 lukkede det militære tankanlæg i Lyngsbæk, og i dag er molen åbnet for offentligheden12. Google Maps viser stadig et tankskib liggende ved NATO-molen.

Søværnet havde også faciliteter og tankanlæg til ind- og udskibning af dieselolie i Hundested Havn13.

NEPS-linjen er en af Kulturstyrelsens 25 fortællinger om den kolde krigs bygninger og anlæg i Danmark. Kulturstyrelsen har desuden udpeget NATOs støttedepoter i Klosterheden, Jerup og Esbjerg som en af fortællingerne om den kolde krig.

I 2015 viste Kystmuseet i Frederikshavn og Arkitektskolen i Aarhus en udstilling ”Underværker” om NEPS-linjen arrangeret af fotograf Morten Barker og arkitekt Martin Weihe Esbensen.

NATO har oprettet tilsvarende rørsystemer i en række andre NATO-lande. Det største er Central Europe Pipeline System (CEPS). Allerede under Anden Verdenskrig oprettede de allierede i juni 1944 PLUTO-pipelinen under Den Engelske Kanal for at kunne forsyne de fremrykkende styrker i Normandiet med brændstof.

Forsvarets informationsside om NEPS-linjen

 

Kilder og litteratur

Flyvematerielkommandoen: 40 år med NEPS – forsvarets olierørledning: Et jubilæumshæfte fra POL-divisionen – en division under Flyvematerielkommandoen, Frederikshavn: Flyvematerielkommandoen 1995.

Nikolaj Hedegaard Hyttel: Kold krig i Vendsyssel – Danmarks længste hemmelighed startede i Frederikshavn, i Hans Nielsen (red.): Vendsyssel Årbog 2016, s. 7-20, Dronninglund: Historisk Samfund for Vendsyssel 2016.

Torsten Cumberland Jacobsen (red.): Forsvaret i Byggeriet – Byggeriet i Forsvaret, Forsvarets Bygningstjeneste 1952-2002, København: Forsvarets Bygningstjeneste 2002.

Palle Bolten Jagd: Forsvarets Bygningstjeneste 1952-84, i Palle Bolten Jagd (red.): Danske Forsvarsanlæg i 5000 År, København: Martins Forlag 1984.

Hans Munk Pedersen: Gadholt hovedkvarter – forsvarets hemmelige brændstoflager, på www.kulturarv.dk, u.å.

Hans Munk Pedersen: NEPS-linjen, i Morten Stenak, Thomas Tram Pedersen, Peer Henrik Hansen og Martin Jespersen (red.): Kold Krig – 33 fortællinger om den kolde krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland, København: Kulturstyrelsen 2014.

Søværnet: NATO flådedepoter i Danmark i 25 år, artikel i Søværnsorientering, udgivet af SOK, nr. 4/1991, s. 9-12.

www.damila.dk

Noter:

1. Jagd (1984: 200-203), Jacobsen (2002: 120) og Pedersen (u.å.).
2. Flyvematerielkommandoen (1995: 5).
3. Flyvematerielkommandoen (1995: 4-5) og Pedersen (u.å.).
4. Hyttel (2016: 17).
5. Ministermødeprotokollen, 15. august 1961.
6. Flyvematerielkommandoen (1995: 3-4) og Hyttel (2016: 10-11).
7. Hyttel (2016: 10-11) og Pedersen (u.å).
8. Jagd (1984: 203).
9. Jagd (1984: 201-202), Jacobsen (2002: 190-91) og Hyttel (2016: 15-16).
10. Jacobsen (2002: 122).
11. Søværnet (1991: 10-11) og Århus Stiftstidende 27. marts 2008.
12. TV2 Østjylland 12. juli 2014 og Århus Stiftstidende 1. november 2012.
13. Halsnæs Avis 29. oktober 2015.

© koldkrig-online.dk december 2017