Danmark under den kolde krig

NEPS-linjen

North European Pipeline System (NEPS-linjen) er et kombineret tank- og rørledningssystem til opbevaring og transport af brændstof. Det er et af den kolde krigs mest omfattende bygningsværker i Danmark, men også et af de mindst synlige.

Det store underjordiske anlæg hed oprindeligt Jyske Rørsystem. Det blev opført i flere etaper i årene 1952-70 og senere udbygget i 1982-84. Den ca. 650 km lange rørledning fra Frederikshavn i nord til Kielerkanalen i syd forsynede via pumpestationer de jyske og nordtyske flyvestationer, kaserner og søværn med olie, benzin og jetfuel.

NEPS-linjens tankanlæg kunne rumme op til 10 mill. liter og skulle efter planen kunne levere brændstof i op til 30 dage, inden der var behov for nye forsyninger. Anlægget blev bl.a. aktiveret under Cubakrisen i oktober 1962, hvor store mængder brændstof blev flyttet fra hoveddepotet ved Frederikshavn til flyvepladser og kaserner i Jylland1. Også under Berlinkrisen i august 1961 besluttede regeringen at sprede olielagrene2.

Behovet for jetfuel var stort under den kolde krig, hvor Flyvevåbnet ofte havde jagerfly i luften. Forsvaret fandt transporten via NEPS-linjen mere sikker og miljøvenlig end transport ved hjælp af tankbiler. Desuden var de underjordiske tankanlæg og rørledninger bedre beskyttet mod angreb fra fjendtlige fly og specialstyrker end tankanlæg på en havn.

Da NEPS-linjen blev planlagt i begyndelsen af 1950’erne, valgte Forsvaret Frederikshavn som hoveddepot og udgangspunkt for rørledningen, bl.a. fordi et tankskib her kunne losse brændstoffet relativt beskyttet og uset via en anordning placeret på det åbne hav ca. 7 km fra kysten. I 1968 blev det også muligt at losse brændstof via “NATO-molen” i Ebeltoft Vig, og i 1982-84 blev der anlagt en stikledning til olieraffinaderiet i Fredericia og en udbygning af anlægget i Esbjerg.

Det store anlæg er en del af NATOs infrastruktur og blev derfor overvejende finansieret af NATO. Driften blev varetaget af POL-afdelingen (POL = Petrol, Oil and Lubricants) under Forsvarets Bygningstjeneste, som havde hovedkvarter i Gadholt syd for Frederikshavn. I 1970’erne nåede man op på ca. 90 ansatte. Til supplering af POL-afdelingens personel blev der med henblik på beredskabsperioder og krig oprettet et antal POL-delinger til at beskytte anlægget med særligt uddannede værnepligtige fra hærens trænregimenter. Disse enheder havde også mobile pumpestationer og løse rørledninger til rådighed for at kunne reparere anlægget i tilfælde af sabotage eller bombning.

POL-afdelingen havde også opgaver i forhold til Civilforsvaret, DSB mv. I 1990 blev det meste af personalet flyttet til Flyvevåbnet (Flyvematerielkommandoen), som på dette tidspunkt var den største bruger af brændstof-systemet.

Efter den kolde krig er NEPS-linjen langsomt blevet udfaset, og kun dele af anlægget anvendes fortsat til civile og militære formål. Administrationen af NEPS-linjen varetages i dag af Forsvarets Forsyning, Depot og Distribution (FDD).

En af NEPS-linjens mest synlige dele er ”NATO-molen” ved Lyngsbæk i Ebeltoft Vig, som blev taget i brug i 1968 og havde faciliteter til ind- og udskibning af olie, ammunition mv. til det danske og vesttyske søværn. Anlægget var en del af NATOs Flådedepotadministration (NAFDEP) i Søværnet3. NATO-molen var lukket af for offentligheden under den kolde krig, og den blev det igen i perioden 2004-14 som led i terrorsikringen af de danske havne efter den 11. september 2001. I 2012 lukkede det store brændstofdepot i Lyngsbæk, og i dag er molen åbnet for offentligheden. Google Maps viser stadig et tankskib liggende ved NATO-molen.

NEPS-linjen er en af Kulturstyrelsens 25 fortællinger om den kolde krigs bygninger og anlæg i Danmark. Kulturstyrelsen har desuden udpeget NATOs støttedepoter i Klosterheden, Jerup og Esbjerg som en af fortællingerne om den kolde krig.

I 2015 viste Kystmuseet i Frederikshavn og Arkitektskolen i Aarhus en udstilling ”Underværker” om NEPS-linjen arrangeret af fotograf Morten Barker og arkitekt Martin Weihe Esbensen.

NATO har oprettet tilsvarende rørsystemer i en række andre NATO-lande. Det største er Central Europe Pipeline System (CEPS). Allerede under Anden Verdenskrig oprettede de allierede i juni 1944 PLUTO-pipelinen under Den Engelske Kanal for at kunne forsyne de fremrykkende styrker i Normandiet med brændstof.

Forsvarets informationsside om NEPS-linjen

 

Kilder og litteratur

Nikolaj Hedegaard Hyttel: Kold krig i Vendsyssel – Danmarks længste hemmelighed startede i Frederikshavn, i Hans Nielsen (red.): Vendsyssel Årbog 2016, Dronninglund: Historisk Samfund for Vendsyssel 2016.

Torsten Cumberland Jacobsen (red.): Forsvaret i Byggeriet – Byggeriet i Forsvaret, Forsvarets Bygningstjeneste 1952-2002, København: Forsvarets Bygningstjeneste 2002.

Palle Bolten Jagd: Forsvarets Bygningstjeneste 1952-84, i Palle Bolten Jagd (red.): Danske Forsvarsanlæg i 5000 År, København: Martins Forlag 1984.

NATO flådedepoter i Danmark i 25 år, artikel i Søværnsorientering, udgivet af SOK, nr. 4/1991, s. 9-12.

Hans Munk Pedersen: NEPS-linjen, i Morten Stenak, Thomas Tram Pedersen, Peer Henrik Hansen og Martin Jespersen (red.): Kold Krig – 33 fortællinger om den kolde krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland, København: Kulturstyrelsen 2014.

Noter:

1. Hyttel (2016: 17).
2. Ministermødeprotokollen, 15. august 1961.
3. Søværnsorientering (1991: 10-11).

© koldkrig-online.dk februar 2017