Danmark under den kolde krig

Regan Vest og Regan Øst

Regeringsanlæg Vestdanmark (Regan Vest) er et bunkeranlæg i Rold Skov, mens Regeringsanlæg Østdanmark (Regan Øst) er en samlebetegnelse for to bunkeranlæg i Nordsjælland: BOC1 (Beredskabs Operations Center 1) i Krogenberg Hegn ved Gurre og BOC2 ved Hellebæk.

Regeringsanlæggene blev bygget som bunkere for at kunne fungere som arbejdsplads for kongehuset, regeringen og dele af centraladministrationen i tilfælde af et truende militært angreb på Danmark. Her kunne landets vigtigste politiske og administrative funktioner føres videre som led i totalforsvaret. Den operative krigsførelse skulle dog foregå fra NATOs krigshovedkvarterer og ikke fra regeringsanlæggene, der er civile anlæg.

BOC1 ved Gurre

Det første regeringsanlæg (BOC1) blev bygget i statsskoven Krogenberg Hegn ved Gurre i årene 1958-61. Indtil da havde regeringen kun haft nogle beskyttede lokaler i kælderen under Christiansborg og i en lille bunker ved Nyboder Skole i København. BOC1 bunkeren var en nedgravet bunker på 670 kvm i to etager under et 1,75 m tykt skildpaddeskjold af beton og med plads til 80 personer. Hvis det hemmelige kodeord “Forbered Spectrum” blev givet, skulle de i forvejen udpegede ministre og embedsmænd evakueres til denne bunker. Bunkeren havde kun plads til en lille del af centraladministration, og resten af embedsmændene måtte derfor opholde sig i ubeskyttede bygninger i nærheden1.

Efter opførelsen af den store BOC2 bunker ved Hellebæk i 1977 blev BOC1 mindre vigtig som regeringsanlæg. Bunkeren gennemgik en renovering i 1990-92 og blev herefter anvendt af televæsenet som udflytningslokalitet i forbindelse med beredskabet. BOC1 bunkeren blev lukket helt ned og forseglet i 20142.

Regan Vest

I slutningen af 1950’erne besluttede regeringen at opføre to store atomsikrede regeringsanlæg, et i Himmerland og et i Nordsjælland. Ved at have to anlæg ville man få mulighed for at flytte til det regeringsanlæg, som lå længst væk fra de forventede kampzoner ved Østersøen og i Slesvig-Holsten, og man ville have et alternativ, hvis det ene regeringsanlæg blev sat ud af funktion. I tilfælde af krig ville et regeringsanlæg i Jylland også have den fordel, at det lå nærmere ved den militære ledelse, som med Enhedskommandoens oprettelse blev samlet i Karup i 19623.

Derfor blev det 5.500 kvm store Regeringsanlæg Vestdanmark (Regan Vest) opført i Rold Skov ved Rebild i årene 1963-68. For at beskytte anlægget bedst muligt mod atomvåben er det opført 50-60 m under jorden i en stødabsorberende kalkbakke og med et slags dobbeltskrog, som kan modstå kraftige rystelser. Med 232 rum anbragt i to ringe er der plads til 350 personer. Anlægget har egen vand- og elforsyning, kommunikationscentral, radiostudie, mødefaciliteter, soverum, opholdsstue, hospital og cafeteria4.

Regan Vest har siden 1979 været anvendt til stabsøvelser, hvor man trænede samarbejdet mellem de forskellige civile og militære instanser. Men ellers har anlægget ikke været i brug. I 2003 blev Regan Vest taget ud af operationel drift, og ved beredskabsforliget i november 2012 blev det taget ud af det stående beredskab. Anlægget blev fredet i 2014 og skal efter planen åbne som en del af Nordjyllands Historiske Museum i 20215.

BOC2 ved Hellebæk

Det tredje regeringsanlæg (BOC2) ved Hellebæk blev opført i årene 1971-77 for at få mere plads i en atomsikker bunker nær ved København. Dette anlæg er på 4.500 kvm og har nogenlunde de samme funktioner som Regan Vest. Ved en udflytning fra København var det herefter tanken at oprette to ens sammensatte centraladministrationer: ”Østre Centraladministration” i Regan Øst og ”Vestre Centraladministration” i Regan Vest6.

BOC2 ved Hellebæk er stadig i brug og blev bl.a. gjort klar i dagene efter 11. september 2001 og i forbindelse med FNs COP15 klimakonference i december 20097.

Regeringens krisestyringscenter

Fra midten af 1970’erne lagde regeringen mere vægt på, at den politiske krisestyring op til udbruddet af en krig måtte foregå i København, bl.a. for at undgå at give befolkningen det indtryk, at “regeringen flygter” inden krigen var brudt ud. Indtil et krigsudbrud skulle Udenrigsministeriets krisestyringscenter på Christiansborg (fra 1980 på Asiatisk Plads) tjene som sæde for landets politiske ledelse8.

Regan Vest er en af Kulturstyrelsens 25 fortællinger om den kolde krigs bygninger og anlæg i Danmark.

Rebildcentret viser en udstilling om Regan Vest og den kolde krig. På billederne nedenfor ses nogle smagsprøver fra udstillingen.

Læs mere på www.reganvest.dk og Nordjyllands Historiske Museums hjemmeside. Se billeder og tv-indslag i TV2 Nord om Regan Vest.

Svensk artikel med billeder af BOC1.

Artikel i Politiken 4. januar 2015 om BOC2.

Kilder og litteratur

Egeskov, Ulla Varnke & Morten Pedersen: Regan Vest – Forberedelser til et nyt museum, i Peer Henrik Hansen og Martin Jespersen (red.): Kold krig på museum – Historier om kanoner, spioner og hverdagsliv, s. 150-159, Rudkøbing: Langelands Museum 2019.

Jensen, Bent: Ulve, får og vogtere – Den Kolde Krig i Danmark 1945-1991, København: Gyldendal 2014.

Pedersen, Poul Holt & Karsten Pedersen: Danmarks dybeste hemmelighed – REGAN VEST – regeringens og kongehusets atombunker, 3. udgave, Værløse: Billesø & Baltzer 2014.

Pedersen, Poul Holt: Regeringens udflytningsanlæg i Vestdanmark, Regan Vest, i Morten Stenak, Thomas Tram Pedersen, Peer Henrik Hansen & Martin Jespersen (red.): Kold Krig – 33 fortællinger om den kolde krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland, København: Kulturstyrelsen 2014.

Pedersen, Karsten & Poul Holt Pedersen (red.): Den kolde Krig & REGAN VEST, Odense: HISTORIA 2019.

Petersen, Nikolaj: Europæisk og globalt engagement 1973-2003, Dansk Udenrigspolitiks Historie, bind 6, København: Gyldendal 2004.

nordmus.dk og reganvest.dk

Noter

1. Pedersen & Pedersen (2014: 60-69 og 186), Pedersen (2014: 77) og Jensen (2014: Bind 2, 250-52).
2. Pedersen & Pedersen (2014: 330-32).
3. Pedersen & Pedersen (2014: 71-73) og Jensen (2014: Bind 2, 252).
4. Pedersen & Pedersen (2014), Pedersen (2014) og Pedersen & Pedersen (2019: 53-59).
5. Pedersen & Pedersen (2014: 332-33) og Egeskov & Pedersen (2019: 150-151).
6. Pedersen & Pedersen (2014: 208-20).
7. Pedersen & Pedersen (2014: 220-22).
8. Petersen (2004: 169), Jensen (2014: Bind 2, 256) og Pedersen & Pedersen (2014: 44-47).

© Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2019

En fait, le médicament Levitra generique acheter-levitra.net/levitra-generique.html est suffisamment rapide pour que ses effets puissent déjà être ressentis pendant aussi peu que 20 minutes.