Danmark under den kolde krig

NATOs dobbeltbeslutning om atomvåben 1979

NATOs dobbeltbeslutning om atomvåben blev truffet på et udenrigs- og forsvarsministermøde den 12. december 1979. Beslutningen havde to led: At opstille 572 moderne amerikanske mellemdistancemissiler i Vesteuropa fra udgangen af 1983, og at indbyde Sovjetunionen til nedrustningsforhandlinger for at indgå en aftale inden da om at begrænse de to supermagters mellemdistancemissiler i Europa på lige vilkår.

Den danske udenrigsminister Kjeld Olesen forsøgte på NATO-mødet at få dobbeltbeslutningen udsat et halvt år, men forslaget blev mødt med kritik og afvist af de øvrige NATO-lande. I stedet blev der indsat en passus i mødekommunikéet om, at ministrene havde noteret holdningen hos visse medlemsstater. Danmark tilsluttede sig herefter dobbeltbeslutningen.

Sovjetunionen mødte dobbeltbeslutningen med en skarp kritik og afviste forhandlinger om at reducere antallet af mellemdistancemissiler. Den 25. december 1979 fulgte den sovjetiske invasion af Afghanistan, hvorefter USA afbrød den igangværende ratificering af SALT II-aftalen om de strategiske atomvåben. Nedrustningsforhandlingerne mellem Sovjetunionen og USA om de europæiske atomvåben kom derfor først rigtigt i gang i november 1981.

I Danmark blev dobbeltbeslutningen efter regeringsskiftet i september 1982 et af de vigtigste stridsemner i den sikkerhedspolitiske konfrontation, som kom til at præge dansk politik i 1980’erne (“fodnotepolitikken”).

I december 1987 indgik Sovjetunionen og USA en aftale om at fjerne alle mellemdistancemissiler (INF-aftalen).

Udenrigsminister Kjeld Olesen og forsvarsminister Poul Søgaard ses til højre på NATO-mødet den 12. december 1979 i Bruxelles. Foto: NATO Photos.

© Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2019

En fait, le médicament Levitra generique acheter-levitra.net/levitra-generique.html est suffisamment rapide pour que ses effets puissent déjà être ressentis pendant aussi peu que 20 minutes.