Danmark under den kolde krig

Forsvaret

Erfaringerne fra Anden Verdenskrig understregede, at landets forsvar ikke alene kunne baseres på de militære styrker, men at der også måtte træffes foranstaltninger for, at det civile samfund kunne arbejde videre og overleve så godt som muligt under en krig. Krigen ville være total, og derfor bestod totalforsvaret under den kolde krig af fire elementer:

  • det militære forsvar
  • civilforsvaret
  • politiet og
  • det civile beredskab.

Af de tre civile elementer var Civilforsvaret og Politiet egentlige organisationer, som også havde opgaver i fredstid. Det civile beredskab dækkede over offentlige myndigheders planlægningsansvar og beredskab med henblik på at kunne løse deres opgaver under en krise eller krig. Det civile beredskab omfattede således også fødevare- og energiforsyning, produktion, transport, kommunikation mv.

Totalforsvaret forudsatte et tæt samarbejde mellem en række civile og militære myndigheder under ledelse af regeringen. I en krise- eller krigssituation skulle den politiske og administrative ledelse af det civile beredskab og forsvar foregå fra de etablerede regeringsanlæg (Regan Vest og Regan Øst) og fra de regionale og kommunale kommandocentraler, f.eks. Bernstorff bunkeren i Gentofte og Odense Kommandocentral. Totalforsvarets civile komponenter var organiseret i 7 regioner, som hver for sig kunne træffe de nødvendige beslutninger, hvis de blev afskåret fra hinanden og fra den centrale ledelse.

Både det civile og det militære forsvar var organiseret som et mobiliseringsforsvar, bestående af en stående styrke, et korps af reserveofficerer og -befalingsmænd samt en mulighed for at indkalde tidligere værnepligtige og andre civile personer i tilfælde af krig. Desuden blev der opbygget depoter med udrustning, ammunition, køretøjer og brændstof, som lå klar allerede i fredstid.

Det militære forsvar bestod af Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Hjemmeværnet, som også i dag udgør Forsvaret. Det militære forsvar var indrettet på dels at opretholde et højt beredskab for at kunne varsle og imødegå et angreb eller kup på dansk territorium med det samme, dels på at kunne mobilisere yderligere styrker og modtage allierede forstærkninger som en del af det samlede NATO-forsvar.

Forsvaret har siden Anden Verdenskrig fået en stadig mere værnsfælles organisation og ledelse:

Før 1950 Hæren og Søværnet var 2 adskilte værn med hver sit ministerium og hver sit flyvevåben. Der var 2 værnschefer med hver sin stab. Generalkommando og Søværnskommando
1950-1969 Forsvarschef med lille forsvarsstab og en koordinerende Forsvarsstyrelse. 3 værnschefer med hver sin stab. Hærkommando, Søværnskommando og Flyverkommando
1970-1990 Forsvarschef med større forsvarsstab. 3 værnschefer indtil 1982 samt 3 små værnsstabe. Forsvarskommando
Efter 1990 Forsvarschef med forsvarsstab. 3 operative kommandoer. Forsvarskommando

Udnævnelsen af en forsvarschef i 1950 var det første skridt i retning mod en værnfælles ledelse af forsvaret i krig. Det fælles NATO kommandosystem i 1951 brød imidlertid med denne tanke, og først med oprettelsen af Enhedskommandoen i 1962 blev der etableret en effektiv enhedsledelse af det danske forsvar i krig. Med oprettelsen af Forsvarskommandoen i 1970 slog denne tanke også igennem i fredstid.

Fra oktober 1967 var den danske chef for Enhedskommandoen (COMBALTAP) tillige chef for Forsvarets Operative Styrker (FOS), en national dansk post som Forsvarschefen i en krisesituation kunne overdrage den operative ledelse af danske styrker til for at sikre en mere smidig overgang til NATOs kommandosystem (“2-hatte-systemet”).

Under hele den kolde krig blev der holdt samvirkeøvelser mellem de forskellige værn og våbenarter for at træne deres fælles krigsopgaver (joint operations), ligesom der blev holdt øvelser med de øvrige NATO-lande for at træne samarbejdet mellem de allierede styrker (combined operations).

Forsvarskommandoens hovedkvarter lå i årene 1972-2006 i Vedbæk. Herefter lå Værnsfælles ForsvarskommandoHolmen indtil november 2017, hvor den flyttede sammen med Forsvarsministeriets departement i en bygning på Holmens Kanal i København.

Kilder og litteratur

Forsvarskommandoen: Ved forenede kræfter, Forsvarets øverste militære ledelse, Forsvarschefsembedets og forsvarets udvikling 1950-2000, Vedbæk: Forsvarskommandoen 2000.

Poul Holt Pedersen og Karsten Pedersen: Danmarks dybeste hemmelighed – REGAN VEST – regeringens og kongehusets atombunker, 3. udgave, Værløse: Billesø og Baltzer 2014.

Thomas Tram Pedersen: Det totale forsvar til den totale krig, i Morten Stenak, Thomas Tram Pedersen, Peer Henrik Hansen og Martin Jespersen (red.): Kold Krig – 33 fortællinger om den kolde krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland, København: Kulturstyrelsen 2014.

Søværnet: Lærebog/Grundbog for orlogsgaster, København: Søværnet 1953 og 1972.

S.C. Volden: Danske Hærordninger efter 2. Verdenskrig i nationalt og internationalt perspektiv, Karup: Hærens Operative Kommando 2007.

© koldkrig-online.dk november 2017