Danmark under den kolde krig

Civilforsvaret

Civilforsvarets opgave i totalforsvaret var at forebygge, begrænse og afhjælpe skaderne af krigshandlinger. Det skulle ske i samarbejde med Politiet og andre offentlige myndigheder.

Det danske civilforsvar blev oprettet i 1930’erne i lyset af de voksende spændinger i Europa og frygten for de civile ødelæggelser som følge af bombeflyenes øgede betydning under en krig. I 1934 blev Dansk Luftværnsforening stiftet som en frivillig organisation, og den stiftede i 1940 Danske Kvinders Beredskab (DKB). I 1938 blev Statens Civile Luftværn oprettet ved lov som en organisation, der kunne stille værnepligtige til rådighed for civilforsvaret. Disse organisationer spillede under Anden Verdenskrig en væsentlig rolle i at mindske de civile omkostninger som følge af de allieredes bombninger af Danmark, bl.a. ved at oprette et varslingssystem med sirener og ved at bygge offentlige beskyttelsesrum.

Efter krigen påtog Statens Civile Luftværn sig opgaven med at tilse de tyske flygtninge, der befandt sig i Danmark ved krigens afslutning. Samtidig stod det klart, at beskyttelsen af civile mod bombninger bl.a. med atomvåben ville få øget betydning under en krig, og at de eksisterende brand- og redningskorps slet ikke ville være tilstrækkelige i en krigssituation. I 1949 blev Statens Civile Luftværn derfor omdannet til et egentlig beredskab bestående af Civilforsvarsstyrelsen under Indenrigsministeriet og et lokalt civilforsvar under kommunerne. Samtidig ændrede Dansk Luftværnsforening navn til Civilforsvars-Forbundet (CFF). Op gennem 1950’erne blev dette civilforsvar suppleret af de øvrige offentlige myndigheders krigsplanlægning, som blev endeligt fastlagt ved lov om det civile beredskab i 1959.

Efter Koreakrigens udbrud i juni 1950 blev sirenevarslingssystemet fra Anden Verdenskrig retableret, de offentlige beskyttelsesrum istandsat og Civilforsvarskorpset iværksatte en opbygningsplan med anskaffelse af nye køretøjer, brandslanger, radioudstyr, udstyr til måling af radioaktivitet mv. Samtidig blev der udsendt regler om oprettelse af sogneværn, villaværn, karréværn og bedriftværn som led i det lokale civilforsvar. I 1953 blev Bernstorff bunkeren bygget som Landskommando for Civilforsvarsstyrelsen i krigstid.

Civilforsvaret bestod herefter af en stående styrke bl.a. af værnepligtige i det statslige Civilforsvarskorps (CF) samt et stort antal frivillige og tidligere værnepligtige, som kunne indkaldes i en krise- eller krigssituation. Desuden blev der allerede i fredstid opbygget kommandocentraler, beskyttelsesrum, mobiliseringsstationer, kaserner og depoter med udrustning, hospitalsudstyr, køretøjer og brændstof. Ud over Civilforsvarets egne køretøjer ville mange private lastbiler, varevogne, busser, gravemaskiner mv. blive udskrevet til brug for Civilforsvaret i tilfælde af krig.

Civilforsvarets opgave var under den kolde krig at organisere:

  • Et varslingssystem for luftalarm mv. ved brug at sirener, højtalervogne, kirkeklokker og Danmarks Radio
  • Sikrings- og beskyttelsesrum i kældre og fritliggende bunkere
  • En hjælpetjeneste (brandtjeneste, rednings- og rydningstjeneste, teknisk tjeneste, socialtjeneste mv.)
  • Ambulancetjeneste, nødhospitaler og gravpladser
  • Evakueringer under ledelse af Politiet samt forplejning og indkvartering i skoler og hos private mv.

Samtidig stod Civilforsvaret for oplysning og uddannelse af civilbefolkningen, bl.a. afholdelse af kurser i førstehjælp og brandslukning samt udsendelse af oplysningspjecer og vejledninger, hvoraf den mest kendte er Statsministeriets pjece ”Hvis krigen kommer” fra 1962.

Endelig bistod Civilforsvaret det øvrige samfund i forbindelse med større brande, ulykker og katastrofer i fredstid.

Civilforsvaret var en del af totalforsvaret, som forudsatte et tæt samarbejde mellem en række civile og militære myndigheder under ledelse af regeringen. I en krise- eller krigssituation skulle den politiske og administrative ledelse af det samlede civile beredskab og forsvar foregå fra de etablerede regeringsanlæg (Regan Vest og Regan Øst) og fra de regionale og kommunale kommandocentraler, f.eks. Bernstorff bunkeren i Gentofte og Odense Kommandocentral. Totalforsvarets civile komponenter var organiseret i 7 regioner, som hver for sig kunne træffe de nødvendige beslutninger, hvis de blev afskåret fra hinanden og fra den centrale ledelse.

Civilforsvaret indgik fra 1953 også i NATO-samarbejdet, og Civilforsvaret deltog i en lang række NATO-øvelser, hvor bl.a. varslingstjenesten og mobiliseringen af det lokale civilforsvar blev afprøvet.

Efter den kolde krig blev Civilforsvaret og det civile beredskab i 1993 samlet under Beredskabsstyrelsen.

Der findes en række museer om Civilforsvaret og de civile beredskab, bl.a. Beredskabsforbundets museum i Frøslevlejren, Dansk Koldkrigsmuseum i Bryrup, Odense Bunkermuseum, Randers Beredskabsmuseum og Rebildcentret. Desuden er en række kommunale kommandocentraler og beskyttelsesrum åbnet for offentligheden, bl.a. Frederiksberg Kommandocentral, Frederiksværk bunkeren og Skanderborg Kommandocentral. Endelig har Beredskabsstyrelsen i en årrække haft et Museumsdepot i Esbønderup, men det er nu midlertidigt lukket.

Civilforsvaret indgår i flere af Kulturstyrelsens 25 fortællinger om den kolde krigs bygninger og anlæg i Danmark, bl.a. i fortællingerne om Regan Vest, de kommunale kommandocentraler i Skanderborg, Odense og Hadsund, Civilforsvarets kolonner bl.a. i Næstved, Mobiliseringsstation Esbønderup samt Storkøbenhavns civile beredskab.

Kilder og litteratur

Tommy Cassøe: Det mobile reserve varslingssystem, i Jysk Koldkrigs Forenings Medlemsblad, Årg. 4, nr. 7 (december 2016), s. 16-17.

Civilforsvarsstyrelsen: 40 års civilforsvar 1938-1978, København: Civilforsvarsstyrelsen 1978.

Civilforsvarsstyrelsen: Om at overleve, København: Civilforsvarsstyrelsen 1983.

Michael Boas Pedersen: Civilforsvaret, i John T. Lauridsen, Thorsten Borring Olesen, Rasmus Mariager, Poul Villaume (red.): Den kolde krig og Danmark, Gads Leksikon, København: Gad 2011.

Poul Holt Pedersen og Karsten Pedersen: Danmarks dybeste hemmelighed – REGAN VEST – regeringens og kongehusets atombunker, 3. udgave, Værløse: Billesø og Baltzer 2014.

Poul Holt Pedersen: Kommunale kommandocentraler i Skanderborg, Odense og Hadsund, og Storkøbenhavns civile beredskab, i Morten Stenak, Thomas Tram Pedersen, Peer Henrik Hansen og Martin Jespersen (red.): Kold Krig – 33 fortællinger om den kolde krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland, København: Kulturstyrelsen 2014.

Thomas Tram Pedersen: Beskyttelsen af civile, og Civilforsvarets kolonner – CF-kolonnen i Næstved, i Morten Stenak, Thomas Tram Pedersen, Peer Henrik Hansen og Martin Jespersen (red.): Kold Krig – 33 fortællinger om den kolde krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland, København: Kulturstyrelsen 2014.

Thomas Tram Pedersen og Evan Ladefoged: Civilforsvarets mobiliseringsstyrke – Mobiliseringsstation Esbønderup, i Morten Stenak, Thomas Tram Pedersen, Peer Henrik Hansen og Martin Jespersen (red.): Kold Krig – 33 fortællinger om den kolde krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland, København: Kulturstyrelsen 2014.

Statsministeriet: Hvis krigen kommer, København: Statsministeriet 1962.

© koldkrig-online.dk august 2017