Danmark under den kolde krig

Flyvevåbnet

Hæren og Søværnet havde indtil 1950 hver sit flyvevåben. Den 1. oktober 1950 blev Flyvevåbnet oprettet som et selvstændigt værn. Det fik hovedkvarter på Flyvestation Værløse, indtil Flyverkommandoen og Flyverstaben i 1952 flyttede til Henriksholm i Vedbæk.

De første år havde Flyvevåbnet ligesom Hæren to operative landsdelskommandoer, henholdsvis for området vest og øst for Storebælt med sæde i Karup og Værløse. Denne opdeling gav en række problemer, bl.a. en del haverier, og i 1955 blev de to landsdelskommandoer derfor erstattet af én Flyvertaktisk Kommando (FTK) i Karup. I 1959 blev ledelsen af Flyvevåbnets kontrol- og varslingstjeneste Sector Operations Central (SOC) også samlet i Karup, og i 1962 blev den fælles NATO-kommando Allied Air Forces Baltic Approaches (COMAIRBALTAP) oprettet i Karup. For at sikre en smidig overgang fra national til NATO-kommando blev alle Flyvevåbnets procedurer herefter udarbejdet af Flyvertaktisk Kommando og COMAIRBALTAP i fællesskab.

De fleste af Flyvevåbnets baser var anlagt af tyskerne under besættelsen. Flyvestationerne i Karup, Skrydstrup og Aalborg blev i løbet af 1950’erne udbygget som NATO Main Air Bases, mens flyvestationerne i Tirstrup, Vandel og Værløse blev udbygget som NATO Redeployment Bases, dvs. som mobiliseringsflyvepladser til bemanding senest i krise- eller krigstid. For at forsyne flyvestationerne opførte NATO i årene 1952-70 og 1982-84 et omfattende tank- og rørledningssystem NEPS-linjen til opbevaring og transport af flybrændstof mv.

Danmark forhandlede med NATO og USA i 1951-53 om stationering af allierede flystyrker på de danske baser allerede i fredstid, men forhandlingerne mislykkedes. I stedet indgik Danmark i foråret 1954 en aftale med NATO om stationering af allierede flystyrker i krise- og krigstid. Flyvestationerne i Tirstrup og Vandel blev herefter udstyret med de nødvendige faciliteter til at modtage disse fly. I årene omkring 1980 underskrev Danmark nye forstærkningsaftaler med NATO og USA om overførsel af jagerfly og anvendelse af de danske flyvebaser i en krise- og krigssituation. Disse aftaler indebar forhåndsoplagring af ammunition og reservedele til de allierede fly.

Flyvevåbnets opgave under den kolde krig var bl.a. at kunne levere operationsklare kampfly. Det vil sige jagerfly til afvisningsberedskabet og luftforsvaret, jagerbombere til angreb på fjendens militære installationer og styrker samt fly til fotorekognoscering, bl.a. i forbindelse med farvandsovervågningen. Endelig havde de kampfly fra NATO, som skulle udstationeres på de danske flyvebaser, formentlig bl.a. til opgave at støtte de amerikanske atombombefly under angreb på Warszawapagten.

Flyvevåbnets materiel i form af flyvemaskiner, våben- og radarsystemer udviklede sig voldsomt i løbet af den kolde krig. I 1947-49 indkøbte Flyvevåbnet britiske Spitfire propeljagerfly. De blev i 1950’erne og 1960’erne erstattet af jetfly modtaget som amerikansk våbenhjælp, bl.a. jagerbombere af typen F-84 Thunderjet, F-100 Super Sabre samt jagerfly af typen F-104 Starfighter. I 1970 fik Flyvevåbnet Saab F-35 Draken jagerbombere, og i 1980 ankom det første af i alt 70 F-16 Fighting Falcon jagerfly, som stadig er Flyvevåbnets vigtigste fly. Desuden har Flyvevåbnet transportfly, redningshelikoptere, skolefly mv.

Flyvevåbnets kontrol- og varslingstjenestes Sector Operations Central blev i november 1971 flyttet fra Karup til Vedbæk bunkeren i forbindelse med ibrugtagningen af NATOs nye integrerede kontrol- og varslingssystem (NADGE-systemet). Kontrol- og varslingstjenesten havde radarstationer placeret i Multebjerg i Gribskov, Skovhuse ved Vordingborg, Skagen, Skrydstrup og Almindingen på Bornholm. Desuden fik kontrol- og varslingstjenesten fra 1985 radarbilleder transmitteret fra NATOs AWACS-radarfly. Radarbillederne blev suppleret med observationer foretaget af Flyverhjemmeværnet. Flyvevåbnet betjente også en vigtig radarstation i Mørkedal (Mjørkadalur) på Færøerne, som var en del af den amerikansk-canadiske DEW-kæde (Distant Early Warning Line) til varsling mod angreb østfra af bombefly.

Københavns Luftforsvar blev i 1950’erne varetaget af Hæren med hovedkvarter i Ejbybunkeren ved Rødovre. Efter indførelsen af NIKE-luftværnsmissilerne i 1960 blev opgaven i juli 1962 overflyttet til Flyvevåbnet. Senere fik Flyvevåbnet også HAWK-missiler til denne opgave. Læs mere under Ejbybunkeren.

Flyvevåbnet havde en Flyveskole til uddannelse af piloter på Flyvestation Avnø syd for Næstved. Den flyttede i 1993 til Karup.

Flyvestation Skrydstrup, Flyvertaktisk Kommando i Karup og radarstationen i Skovhuse er tre af Kulturstyrelsens 25 fortællinger om den kolde krigs bygninger og anlæg i Danmark.

Kilder og litteratur

Kjeld Galster: Flyvevåbnet, i John T. Lauridsen, Thorsten Borring Olesen, Rasmus Mariager, Poul Villaume (red.): Den kolde krig og Danmark, Gads Leksikon, København: Gad 2011.

Torsten Cumberland Jacobsen (red.): Forsvaret i Byggeriet – Byggeriet i Forsvaret, Forsvarets Bygningstjeneste 1952-2002, København: Forsvarets Bygningstjeneste 2002.

Thomas Tram Pedersen: Flyvestation Skrydstrup – Flyvevåbnets baser, De militære hovedkvarterer – Søværnets Operative Kommando i Aarhus og Flyvertaktisk Kommando i Karup, samt Overvågning af luftrummet – radarstation Skovhuse og Stensved kaserne, i Morten Stenak, Thomas Tram Pedersen, Peer Henrik Hansen og Martin Jespersen (red.): Kold Krig – 33 fortællinger om den kolde krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland, København: Kulturstyrelsen 2014.

Nikolaj Petersen: NATO, i John T. Lauridsen, Thorsten Borring Olesen, Rasmus Mariager, Poul Villaume (red.): Den kolde krig og Danmark, Gads Leksikon, København: Gad 2011.

Hans A. Schrøder: Det danske flyvevåben, København: Tøjhusmuseet 2001.

Poul Villaume: Allieret med forbehold, Danmark, NATO og den kolde krig. En studie i dansk sikkerhedspolitik 1949-1961, København. Eirene 1995.

Finn Westergaard: Fra ASTA til SKYLIGHT og GOTHAM – En beretning om Flyvevåbnets kontrol- og varslingstjeneste 1951-2007, Karup: Flyvevåbnets Historiske Samling 2008.

Forsvarets side om Flyvevåbnets historie

© koldkrig-online.dk november 2016