Danmark under den kolde krig

Bunkeren i Kastellet

Bunkeren i Kastellet blev opført af den tyske værnemagt under Anden Verdenskrig, men den blev ikke taget i brug, fordi tyskerne i 1943 flyttede deres krigshovedkvarter fra København til Silkeborg. Efter krigen blev bunkeren brugt af Forsvaret som lagerrum og potentielt beskyttelsesrum. I 1976 blev det besluttet at istandsætte bunkeren som kommandostation for Militærdistrikt Storkøbenhavn, som havde ansvaret for det lokale forsvar af København under den kolde krig. Herfra skulle op mod 16.000 mand have været ledet i tilfælde af et angreb på byen.

Bunkeren er en tysk standardbunker af typen Regelbau 608 Heer (’Gefechtsstände’), som der blev bygget 24 af i Danmark under Anden Verdenskrig. Den er bygget af jernarmeret beton med 2 meter tykke mure og plads til, at ni mand kunne bo der. Da bunkeren blev ombygget i 1978 til kommandostation for Militærdistrikt Storkøbenhavn, blev den indrettet med Signalcenter i det centrale rum, Operations- og Efterretningscenter i det store rum til højre samt Administrations- og Transportcenter i et rum bagerst i bunkeren (se tegningen nedenfor). Bunkeren lå ved Kommandantgårdens have i Kastellet, skjult af hegn og bevoksning og kun afsløret af en høj radiomast.

Militærdistrikt Storkøbenhavn hørte under Militærregion VI, som fra 1953 var inddelt i tre militærdistrikter: Nordsjælland, Storkøbenhavn og Roskilde. Chefen for Militærdistrikt Storkøbenhavn (MID SKH) var samtidig chef for Hjemmeværnsregion VI (HJVR VI), hvis stab holdt til på Kastellet og havde samlingspunkt der ved en forøgelse af beredskabet. Det var måske derfor det i 1976 blev besluttet at istandsætte den gamle tyske bunker i Kastellet som kommandostation for Militærdistrikt Storkøbenhavn. Militærdistriktet var ansvarlig for det lokale forsvar i Storkøbenhavn, og det var underlagt og rapporterede til Militærregion VI, som i 1980’erne havde krigshovedkvarter i Ejbybunkeren1.

Militærdistrikt Storkøbenhavn skulle bl.a. kommandere over følgende enheder på militærregionens vegne:

Militærdistriktet havde også kommando over en 105 mm artilleriafdeling og en 40 mm mobil luftværnsafdeling samt en række kommandantskaber ved Hærens kaserner i København. Alt i alt kommanderede militærdistriktet en styrke på 14.000-16.000 mand.

Efter den kolde krigs afslutning mistede bunkeren sin betydning. Golfkrigen i 1991 viste, at bunkere med en styrke som den i Kastellet ikke længere ydede nogen særlig beskyttelse. Et par af rummene blev opretholdt for at fungere som kommandostation under øvelser og ved uddannelse af nyt personel. Resten blev kun anvendt som lagerrum.

Fra 2004 ophørte øvelsesvirksomheden, og i 2007 blev bunkeren overleveret til kommandanten i Kastellet og tømt for inventar. Fra maj 2010 er bunkeren blevet brugt af FN Soldaterforeningen ”De blå baretter” som mødested. Bunkeren er normalt åben for offentligheden under Kulturnatten og på Kastellets fødselsdag i oktober.

Kilder og litteratur

Finn Andersen: Bunkeren i Kastellet, udgivet af Kastellets Venner & Historiske Samling, København: Devantier 2013.

Dines Bogø: Tysk bunker i Kastellet, København, på www.lokalhistorier.dk

www.hjv.dk

www.reganvest.dk

Noter

1. Måske var det på grund af denne forbindelse mellem de to kommandobunkere, at der i 1988 gik rygter i pressen om en hemmelig gangtunnel mellem Ejbybunkeren og Kastellet, jf. Jyllands-Posten 8. december 2013.

© Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2018