Danmark under den kolde krig

Hæren

Hæren var indtil 1991 i fredstid organiseret under en Vestre og en Østre Landsdelskommando:

  • Vestre Landsdelskommando (VLK) omfattende Jylland og Fyn var opdelt i 4 regioner og lå i Aarhus. Her ville de egentlige kampstyrker i krigstid blive underlagt NATO-kommandoen COMLANDJUT i Rendsborg sammen med de vesttyske hærstyrker i Slesvig-Holsten, mens landsdelskommandoen fortsat bevarede ansvaret for det lokale forsvar, logistik mv.
  • Østre Landsdelskommando (ELK, ØLK) omfattende øerne øst for Storebælt var opdelt i 3 regioner og lå i København, fra 1978 i Ringsted. Her ville kampstyrkerne i krigstid blive underlagt COMLANDZEALAND i København/Ringsted, som havde den samme chef som Østre Landsdelskommando.

Hertil kom Bornholms Værn i Rønne, som i krigstid ville blive underlagt COMLANDZEALAND.

I 1991 blev de to landsdelskommandoer erstattet af Hærens Operative Kommando (HOK), bl.a. fordi der efter afslutningen af den kolde krig ikke længere var behov for en territorial opdeling af det danske landforsvar.

Hæren ville i krigstid være delt i felthæren, de faglige enheder og korps samt lokalforsvaret. Felthæren var den forreste, mest mobile, bedst udrustede og yngste del af hæren. I 1950’erne havde felthæren tyngde i Jylland med fokus på den afgørende forsvarskamp i Slesvig-Holsten og Sydjylland. Efter opbygningen af det vesttyske forsvar fik den danske felthær mere tyngde på Sjælland. De faglige enheder og korps omfattede bl.a. forsyningstjenesten (trænregimenter), ingeniør- og telegrafregimenter. Lokalforsvaret var organiseret i regioner og omfattede bl.a. Hjemmeværnet samt Flyvevåbnets og Søværnets nærforsvarsenheder1.

Ved at deltage med Den Danske Brigade i den britiske besættelse af Tyskland fik Hæren fra 1947 adgang til tungere britisk materiel, bl.a. panservogne og artilleri, samt værdifuld viden om moderne krigsførelse2. Senere fik Hæren i løbet af 1950’erne omfattende våbenhjælp fra USA og Canada, bl.a. Centurion kampvogne, panserværn, artilleri og radioudstyr3. Efter våbenhjælpens ophør i midten af 1960’erne medførte samarbejdet med den vesttyske hær i Slesvig-Holsten, at Danmark i højere grad anskaffede tysk materiel, bl.a. Leopard kampvogne fra 1976.

Hæren var i forhøjet beredskab under flere af den kolde krigs internationale kriser, bl.a. under den sovjetiske intervention i Ungarn i 1956 og i Tjekkoslovakiet i 19684.

I begyndelsen af 1960’erne fik Hæren en ny doktrin “bevægelig forsvarskamp” med fokus på større mobilitet og pansring, bl.a. fordi anvendelsen af taktiske atomvåben kunne blive central i NATO-styrkernes kamp. Den vigtigste operative enhed i Hæren blev panserinfanteribrigaden med en blanding af alle våbenarter, herunder kampvogne, pansret infanteri, artilleri og ingeniørtropper5. Fra 1964 anskaffede Hæren ca. 680 pansrede mandskabsvogne af typen M113 samt selvkørende, pansret artilleri (haubitser) af typen M109. Samtidig blev Forsvarets øvelsesterræn ved Oksbøl med Hærens Kampskole udvidet kraftigt for at kunne øve de nye kampteknikker6.

Der blev ikke oplagt atomvåben i Danmark, men Forsvaret fik fremføringsmidler for atomvåben, og afhentningen af atomammunition fra de amerikanske depoter i Vesttyskland blev øvet af Forsvaret med attrap-ammunition. Bl.a. fik Hæren i slutningen af 1950’erne amerikanske Honest John jord-til-jord raketter og 203 mm haubitsere, som kunne fremføre atomvåben7.

I løbet af 1970’erne fik Hærens doktrin mindre fokus på anvendelsen af atomvåben og blev ændret til “stedbunden forsvarskamp” med mere brug af feltbefæstning som minefelter og andre hindringer, f.eks. sprængninger af broer. Forsvarsordningen af 1973 lagde mere vægt på professionelle, fastansatte soldater for at styrke beredskabet og for at kunne håndtere de stadigt mere komplicerede våbensystemer og materiel. Desuden fik allierede forstærkninger en større betydning for forsvaret af det jyske og nordtyske område8.

Jægerkorpset (JGK) blev oprettet som specialoperationsstyrke i Hæren i november 1961 og er stationeret på Flyvestation Aalborg. I 1971 blev Hærens Flyvetjeneste (HFT) oprettet på Flyvestation Vandel, bl.a. med lette helikoptere af typen Hughes H-500 til rekognoscering og transport.

Opbygningen af Hæren i 1950’erne med mange værnepligtige samt udflytningen fra de gamle garnisonsbyer København og Aarhus medførte et omfattende byggeri af nye kaserner. Senere blev en del kaserner nedlagt igen, efterhånden som antallet af værnepligtige faldt. Især i 1980’erne blev hærens beredskab meget reduceret9.

Under den kolde krig deltog personel fra Hæren også i en række FN-missioner, bl.a. på Cypern, i Mellemøsten og i Congo.

I Tøjhusmuseets magasiner i Hangar 46Flyvestation Værløse er udstillet en del materiel fra Hæren, som Tøjhusmuseet har bevaret. Pansermuseet i Oksbøl og Varde Artillerimuseum udstiller ligeledes militære panserkøretøjer, kanoner mv.

Hæren indgår i flere af Kulturstyrelsens 25 fortællinger om den kolde krigs bygninger og anlæg i Danmark, bl.a. i fortællingerne om Øvelsesterrænet ved Oksbøl, Depotområdet ved Jyderup, Antvorskov Kaserne, Sjælsmark Kaserne og Bornholms Værn.

Kilder og litteratur

Jens Ole Christensen og Rune Holmeå Iversen: Hæren – 400 års danmarkshistorie, København: Gads Forlag og Tøjhusmuseet 2014.

Michael H. Clemmesen: Udviklingen i Danmarks forsvarsdoktrin fra 1945 til 1969. Rapport til det XX. nordiske historikermøde Reykjavik 1987, i Militärhistorisk Tidsskrift, 1987, pp. 7-81.

Kjeld Galster: Hæren, i John T. Lauridsen, Thorsten Borring Olesen, Rasmus Mariager, Poul Villaume (red.): Den kolde krig og Danmark, Gads Leksikon, København: Gad 2011.

John V. Jensen: Oksbøl skyde- og øvelsesterræn, i Morten Stenak, Thomas Tram Pedersen, Peer Henrik Hansen og Martin Jespersen (red.): Kold Krig – 33 fortællinger om den kolde krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland, København: Kulturstyrelsen 2014. Se også John V. Jensens artikel på danmarkshistorien.dk.

S.C. Volden: Danske Hærordninger efter 2. Verdenskrig i nationalt og internationalt perspektiv, Karup: Hærens Operative Kommando 2007.

Forsvarets side om Hærens historie

Noter

1. Christensen og Iversen (2014: 206-9).
2. Christensen og Iversen (2014: 196-202).
3. Galster (2011: 355) og Volden (2007: 20).
4. Christensen og Iversen (2014: 228).
5. Christensen og Iversen (2014: 234-37).
6. Jensen (2014).
7. Christensen og Iversen (2014: 219-21) og Volden (2007: 20.)
8. Christensen og Iversen (2014: 247-51) og Galster (2011: 355).
9. Galster (2011: 356).

© koldkrig-online.dk november 2016