Danmark under den kolde krig

Hjemmeværnet

Hjemmeværnet (HJV) blev etableret i 1945 som en frivillig organisation af tidligere modstandsfolk ud fra devisen: “Aldrig mere en 9. april”. I 1949 blev Hjemmeværnet oprettet ved lov som en del af det danske forsvar baseret på frivilligt, ulønnet personel. Den socialdemokratiske politiker Frode Jakobsen, som havde været medlem af Frihedsrådet under besættelsen, blev den første civile chef (kommitteret) for Hjemmeværnet.

Under den kolde krig fungerede Hjemmeværnet som støtte for det øvrige forsvar. De primære opgaver var overvågningen af dansk territorium samt bevogtning og forsvar af militære og samfundsvigtige installationer og anlæg. Af andre opgaver kan nævnes baghold og sabotage mod fjendens enheder og installationer, søredning samt forskellige civile opgaver. Dele af Hjemmeværnet skulle også fungere som modstandsgrupper (“Stay Behind” grupper) i tilfælde af en fjendtlig invasion og erobring. Endelig spillede de frivillige medlemmer af Hjemmeværnet en vigtig rolle i den politiske kamp om sjælene, ikke mindst i forhold til kommunisterne, som også var en del af den kolde krig1.

Hjemmeværnet var i begyndelsen mest et hærhjemmeværn, men i 1952 kom det til at bestå af de tre værnsgrene:

  • Hærhjemmeværnet (HHV),
  • Marinehjemmeværnet (MHV),
  • Flyverhjemmeværnet (FHV).

De tre værnsgrene blev knyttet til hvert sit værn og deltog i løsningen af deres opgaver i det lokale område. Styrken ved Hjemmeværnet var bl.a., at det var lokalkendt og allestedsnærværende med et højt beredskab, fordi medlemmerne opbevarede deres våben og ammunition hjemme2.

De tre tilsvarende frivillige kvindekorps (Lottekorpset, Kvindeligt Marinekorps og Kvindeligt Flyvekorps) blev optaget i Hjemmeværnet i 1961. Det var med til at give Hjemmeværnet en vidtforgrenet organisatorisk struktur, som blev forenklet i 1973 med oprettelsen af en fælles Hjemmeværnskommando (HJK) i København (fra 2015 i Vordingborg). I 1989 blev de tre kvindekorps integreret i Hjemmeværnet på lige fod med mændene3.

Under den kolde krig nåede antallet af frivillige medlemmer op på knap 70.000 efter Ungarnkrisen i 1956 og toppede med godt 77.000 i 19834. Uddannelsen af medlemmerne og deres øvelsesaktivitet foregik dels lokalt, dels på en fælles Hjemmeværnsskole, som blev oprettet i 1949 i Nymindegab ved den sydlige del af Ringkøbing Fjord5. Hjemmeværnsskolens sektion for Marinehjemmeværnet er placeret på Slipshavn ved Nyborg6.

Det i 1934 etablerede Luftmeldekorps blev i 1950 underlagt Flyvevåbnet og i 1952 en del af Flyverhjemmeværnet. Luftmeldekorpset supplerede Flyvevåbnets radarstationer med observationer fra mere end 400 observationsposter og luftmeldetårne, som stod i direkte telefonkontakt med syv lavvarslingscentraler (LAVAC), en for hvert af landets syv luftmeldedistrikter. Luftmeldekorpsets observationer spillede en vigtig rolle i Flyvevåbnets styring af det danske luftforsvar og i Civilforsvarets varsling af befolkningen om luftangreb7. Korpset blev nedlagt i 2004.

Den 8. juli 1980 blev et af Marinehjemmeværnets skibe (MHV 94) påsejlet af et østtysk orlogsfartøj ved Gedser, dog uden at nogen kom til skade8.

Hjemmeværnsskolen i Nymindegab og Luftmeldekorpsets anlæg er to af Kulturstyrelsens 25 fortællinger om den kolde krigs bygninger og anlæg i Danmark.

Hjemmeværnets hjemmeside.

Hjemmeværnsmuseet i Frøslevlejren.

Hjemmeværnets Historiske Center i Holstebro.

Marinehjemmeværnets radarbunker i Thyborøn.

Kilder og litteratur

Jens Ole Christensen og Rune Holmeå Iversen: Hæren – 400 års danmarkshistorie, København: Gads Forlag og Tøjhusmuseet 2014.

Thomas Wegener Friis: Hjemmeværnet, i Ole L. Frantzen og Knud J. V. Jespersen (red.): Danmarks krigshistorie, København: Gads Forlag 2010.

John V. Jensen: Hjemmeværnsskolen i Nymindegab, i Morten Stenak, Thomas Tram Pedersen, Peer Henrik Hansen og Martin Jespersen (red.): Kold Krig – 33 fortællinger om den kolde krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland, København: Kulturstyrelsen 2014.

Hjemmeværnskommandoen: Det moderne hjemmeværn – HJV jubilæum med 60 års erfaring og i fuld fart ind i fremtiden, særnummer af HJV magasinet, København: Hjemmeværnskommandoen 2009.

Mads Kr. Pedersen: Hjemmeværnet, i John T. Lauridsen, Thorsten Borring Olesen, Rasmus Mariager, Poul Villaume (red.): Den kolde krig og Danmark, Gads Leksikon, København: Gad 2011.

Thomas Tram Pedersen: LAVAC-centralen i Nykøbing og luftmeldetårnet ved Skamstrup, i Morten Stenak, Thomas Tram Pedersen, Peer Henrik Hansen og Martin Jespersen (red.): Kold Krig – 33 fortællinger om den kolde krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland, København: Kulturstyrelsen 2014.

Jacob Wisby og Helle Kolding: Marinehjemmeværnet 50 år 1952-2002, Viborg: Wisby & Wilkens 2002.

Noter

1. Friis (2010: 724) og Pedersen (2011: 346).
2. Christensen og Iversen (2014: 209-13).
3. HJV 60 års jubilæum (2009: 40-41) og Pedersen (2011: 348).
4. Pedersen (2011: 347).
5. Jensen (2014: 96-99).
6. Wisby og Kolding (2002: 34-39).
7. HJV 60 års jubilæum (2009: 37-38), Pedersen (2011: 348) og Pedersen (2014: 130-31).
8. Wisby og Kolding (2002: 18-24).

© koldkrig-online.dk maj 2017