Danmark under den kolde krig

Søværnet

Efter Anden Verdenskrig måtte den danske flåde genopbygges fra grunden. I efteråret 1945 blev der anskaffet fregatter, ubåde og minestrygere i Storbritannien, og der blev bygget nye torpedobåde. Samtidig stod Søværnet overfor en stor opgave med minerydning, og i årene efter krigen blev ca. 20.500 miner desarmeret i de danske farvande.

Efter Danmarks tilslutning til NATO i 1949 fik Søværnet amerikansk våbenhjælp, bl.a. støtte til at indkøbe skibe og til at udbygge Orlogsværftet på Flådestation København (Holmen). Fra 1959 blev våbenhjælpen ydet gennem det såkaldte cost-sharing-program, hvor USA betalte en halvdelen af udgifterne for de indkøbte skibe. Samtidig blev en del af Søværnets personel uddannet i Storbritannien og USA.

Søværnets opgaver under den kolde krig var bl.a.:

  • Afspærring og kontrol af gennemsejlingen af de danske stræder (Lillebælt, Storebælt og Øresund), bl.a. ved udlægning af minefelter, kystforter på land og krigsskibe til søs.
  • Imødegåelse af et invasionsangreb af Danmark fra Østersøen og deltagelse i NATOs fremskudte forsvar i Østersøen, bl.a. ved joint operations i samarbejde med hæren og flyvevåbnet.
  • Sikring af trafikforbindelserne mellem landsdelene, bl.a. ved minestrygning, og af modtagelsen af allierede forstærkninger.
  • Farvandsovervågning, kystbevogtning, minerydning, søredning, forureningsbekæmpelse på havet mv.
  • Fiskeriinspektion, overvågning og suverænitetshævdelse omkring Færøerne og Grønland.

Søværnets traditionsrige hovedbase på Holmen lå nogenlunde centralt i forhold til de fleste af Søværnets opgaver, men Holmen lå også meget udsat ved et angreb fra sydøst. For at kunne sprede Søværnets skibe og sikre en bedre logistisk støtte for NATOs flådestyrker fra blev der derfor åbnet nye flådestationer i Korsør 1960 og Frederikshavn 1962 som en del af NATOs infrastrukturprogram. Fra slutningen af 1970’erne begyndte danske flådeenheder også at få fast tilholdssted i Frederikshavn og Korsør. I dag har Søværnet alene flådestationer i Frederikshavn og Korsør.

Søværnet opførte i begyndelsen af 1950’erne to nye kystforter på Langeland og Stevns. Samtidig blev det besluttet at udbygge kystfortet Bangsbo ved Frederikshavn, som tyskerne havde opført under Anden Verdenskrig. De tre kystforter er i dag koldkrigsmuseer: Bangsbo Fort, Koldkrigsmuseum Langelandsfort og Koldkrigsmuseum Stevnsfort.

Søværnets Operative Kommando (SOK) blev oprettet 1961 med et krigshovedkvarter i en tidligere tysk bunker i Aarhus. I oktober 2014 blev SOK afløst af Marinestaben i Karup. Marinedistrikter og særlige kommandoer for Færøerne og Grønland (Marinestationer i Grønnedal og Tórshavn). Samarbejde med Vesttyskland i Enhedskommandoen..

Sirius patruljen 1950. Frømandskorpset 1957. Søværnets skoler.

Søværnet er et materielorienteret værn med et højt teknologisk niveau, hvor der ikke er den store forskel mellem krigs-, krise- og fredsberedskabet, idet skibe og mandskab skal være der i alle tre situationer. En flåde kan ikke i samme omfang som en hær mobiliseres. Flådeplan i 1960, ny “Flådeplan 82” i 1973. Standard Flex-skibe 1982. Forsvarsforlig 1988 om at lukke Orlogsværftet og udflytte flåden fra Holmen.

Det nutidige søværn er opdelt i to eskadrer: 1. Eskadre på Flådestation Frederikshavn og 2. Eskadre på Flådestation Korsør.

Forsvaret om Søværnets historie

Nationalmuseet om Søværnet efter 1945

Kilder og litteratur

Hans Christian Bjerg: Dansk orlogshistorie 1510-2010, København: Statens Forsvarshistoriske Museum 2010.

Peter Bogason: Søværnet under den kolde krig – Politik, strategi og taktik, København: Snorres Forlag 2016.

Kjeld Galster: Søværnet, i John T. Lauridsen, Thorsten Borring Olesen, Rasmus Mariager, Poul Villaume (red.): Den kolde krig og Danmark, Gads Leksikon, København: Gad 2011.

Thomas Tram Pedersen: De militære hovedkvarterer – Søværnets Operative Kommando i Aarhus og Flyvertaktisk Kommando i Karup, i Morten Stenak, Thomas Tram Pedersen, Peer Henrik Hansen og Martin Jespersen (red.): Kold Krig – 33 fortællinger om den kolde krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland, København: Kulturstyrelsen 2014.

S.C. Volden: Danske Hærordninger efter 2. Verdenskrig i nationalt og internationalt perspektiv, Karup: Hærens Operative Kommando 2007.

© koldkrig-online.dk januar 2017 (under redigering)