Danmark under den kolde krig

Farvandsovervågning

Søværnet havde under den kolde krig til opgave at overvåge de danske farvande og farvandene længere østpå. Fokus var på orlogs- og handelsskibe fra Warszawapagten, som blev overvåget fra Østersøen til Skagerrak. Formålet var at håndhæve dansk suverænitet, at indhente efterretninger om skibene samt at kunne give det længst mulige varsel forud for en international krise eller et eventuelt angreb på Danmark1.

Observationerne af skibenes bevægelser og positioner kom bl.a. fra Søværnets radarstationer, orlogskuttere, bevogtningsfartøjer og andre orlogsskibe på havet, fra civile myndigheder og fra kystudkigsstationer, som typisk var placeret på de bemandede fyr og fyrskibe ved de mest trafikerede sejlrender. Som eksempler kan nævnes kystudkigsstationen ved Stevns Fyr og fyrskibet Gedser Rev. Endvidere havde Forsvaret undervandsmikrofoner (hydrofoner) og magnetkabler på havbunden, som kunne afsløre fremmede ubåde under passage af Øresund og bælterne, og Forsvarets Efterretningstjeneste havde anlæg, der aflyttede de fremmede skibes kommunikation og radarsignaler.

De mange observationer blev indsamlet, registreret og sammenholdt til et samlet situationsbillede (et plot2) af Søværnets marinedistrikter og af Søværnets Operative Kommando (SOK) i Aarhus. Denne “billedopbygning” skete døgnet rundt, bl.a. på tavler og plotteborde i marinedistrikternes operationsrum. Søværnet etablerede i 1959-60 kommunikationssystemet “Plotringen”, som marinedistrikterne brugte til hver 4. time at indsende en detaljeret situationsrapport (SITREP) til SOK3. Når der var fremmede orlogsskibe i området, blev der holdt særligt øje med dem, og oplysningerne om disse spor blev ajourført hver halve time via Plotringen.

SOK dannede løbende et samlet landsdækkende situationsbillede af observationerne og tilførte det yderligere informationer fra allierede og nationale kilder, f.eks. Flyvevåbnet og Forsvarets Efterretningstjeneste. Ud fra dette billede kunne SOK tage passende skridt, f.eks. hvis et orlogsskib fra Warszawapagten skulle ledsages gennem dansk farvand eller evt. var på vej til at krænke dansk suverænitet.

SOK holdt også øje med, om det registrerede situationsbillede afveg fra normalbilledet af skibstrafikken, idet en sådan afvigelse kunne give tidlige indikationer om en trussel mod Danmark eller resten af NATO. Afvigelser fra normalbilledet kunne f.eks. være, hvis Warszawapagten samlede handelsskibe egnet til landgangsoperationer i Østersøen, eller hvis færgerne fra DDR og Polen ikke fulgte deres normale sejlplaner. Desuden kunne oplysninger om skibenes last og destination være af afgørende betydning for det storpolitiske spil, sådan som de danske observationer af den sovjetiske skibstrafik til Cuba var det i sommeren og efteråret 1962 under Cubakrisen4.

I 1986 tog Søværnet et nyt computerbaseret overvågningssystem FOD CCIS i operativ brug. Betegnelsen står for Flag Officer Denmark Command, Control and Information System, og den blev ved en senere omlægning ændret til RDN CCIS, hvor RDN står for Royal Danish Navy. Flag Officer Denmark var NATO-betegnelsen for chefen for SOK.

FOD CCIS betød, at Søværnet nu havde et realtime “Recognized Maritime Picture” (RMP), hvor alle spordata var samlet på computerbilleder, bl.a. en storskærm i SOK, som løbende blev ajourført hel- og halvautomatisk. RMP-billedet kunne også sendes med datalink til Søværnets enheder med dette udstyr, sådan at alle enheder på land, til søs og i luften i princippet havde det samme billede af situationen5. Denne overgang fra de manuelle plotteborde til computerbilleder var en stor forbedring for Søværnet, på samme som indførelsen af NATOs computerbaserede NADGE-system havde været det for Flyvevåbnet i 1971.

Koldkrigsmuseum Langelandsfort udstiller i dag et operationsrum med plottebord og telex-maskiner, mens Koldkrigsmuseum Stevnsfort udstiller et operationsrum med FOD CCIS.

Søværnets marinedistrikter

Danmark var i 1950’erne inddelt i 3 marinekommandoer: Nordsøens og Kattegats marinekommando, Bælternes marinekommando og Sundets marinekommando. Disse marinekommandoer havde hver 2-3 marinedistrikter under sig, sådan at der i alt var 7 marinedistrikter i Syddanmark. Ud over opgaven med farvandovervågning medvirkede marinedistrikterne bl.a. ved søredning, mine- og ammunitionsrydning, fiskeriinspektion og forureningsbekæmpelse i distriktets område.

I 1961 blev Søværnets Operative Kommando (SOK) oprettet med operationscenter i en bunker i Havreballe Skov syd for Aarhus. Fra midten af 1960’erne til 1986 var der 5 marinedistrikter under SOK:

  • Bornholms Marinedistrikt (BHM) i Almindingen (Rytterknægten),
  • Sundets Marinedistrikt (SUM) på Stevnsfortet,
  • Langelands Marinedistrikt (LAM) på Langelandsfortet,
  • Storebælts Marinedistrikt (SBM) i Korsør, og
  • Kattegats Marinedistrikt (KGM) på Bangsbo Fort.

Ved ibrugtagningen af FOD CCIS i 1986 blev disse marinedistrikter reduceret til BHM, SUM og KGM. I 2000 blev SUM lukket og området delt mellem BHM og KGM. I 2011 blev BHM omdannet til Maritimt Overvågningscenter Syd (MOCS) og KGM til Maritimt Overvågningscenter Nord (MOCN). I november 2016 blev de to overvågningscentre samlet i ét Maritimt Overvågningscenter (MOC) i Frederikshavn.

I dag har Søværnets Overvågningsenhed (SOE) på Flådestation Korsør dette maritime overvågningscenter i Frederikshavn samt kystudkigsstationer i Drogden, Hammer Odde, Kegnæs, Røsnæs og Skagen, plus de militære marineudkigsstationer i Føllesbjerg og Hellebæk.

 

Kilder og litteratur

Peter Bogason: Søværnet under den kolde krig – Politik, strategi og taktik, København: Snorres Forlag 2016.

Palle Cortes: Farvandsovervågningen – før, nu og i fremtiden, i Tidsskrift for Søvæsen, Årg. 168, nr. 3 (1997), s. 123-136.

Steen Dahl Jeppesen: Kystradarprojektet (KYRA): Nye kystradarer – også for miljøets skyld, artikel på navalhistory.dk 2006.

Kurt Lundholm: Søridderne og Cirkus marinen, Frederikshavn: Brunlynget Bogforlag 2011 og 2012.

Jens Perch Nielsen: Farvandsovervågning, i Jysk Koldkrigs Forenings Medlemsblad, Årg. 5, nr. 8 (juli 2017), s. 7-8.

Søværnet: Plottergasten, Søværnets Taktikskole – Kampinformationskursus 1986.

O. Westergård: “Om kampinformation”, Særtryk af Militært Tidsskrift 1958, København: Heydes Bogtrykkeri 1958.

Noter

1. Cortes (1997: 127) og Plottergasten (1986: 56).
2. Westergård (1958: 3) definerer “plottet” som den grafiske fremstilling af situationen. Det kan f.eks. være luft-, overflade- eller undervandssituationen.
3. Bogason (2016: 139-40).
4. Cortes (1997: 127).
5. Cortes (1997: 124) og Bogason (2016: 232-33 og 262).

© koldkrig-online.dk april 2017