Danmark under den kolde krig

Fregatten Peder Skram

Fregatten Peder Skram blev bygget på Helsingør Skibsværft i 1964-65. Ligesom søsterskibet Herluf Trolle blev den opkaldt efter en kendt dansk søofficer. Fregatten var en del af den amerikanske våbenhjælp og blev officielt overdraget til det danske søværn den 25. maj 1966. Den blev i 1969 adopteret af byen Aarhus og deltog i 1970 som det første danske orlogsskib i NATOs stående atlanterhavsstyrke STANAVFORLANT.

Den 112,65 m lange fregat kunne med sine to gasturbiner skyde en fart på ca. 30 knob, og ved en prøvesejlads i 1966 nåede den op på 32,7 knob. Normalt sejlede den dog ved hjælp af sine to GM dieselmotorer på sammenlagt 4.800 hk og med en topfart på 15 knob (ca. 28 km/t). Besætningen var på 207 mand.

Fregatten havde oprindelig 4 stk. 127 mm kanoner til bekæmpelse af sø-, luft- og landmål, men 2 af kanonerne blev demonteret, da fregatten i 1979 fik installeret Harpoon sømålsmissiler og Sea Sparrow luftværnsmissiler. Desuden havde den 4 stk. 40 mm sø- og luftværnskanoner, maskingeværer, torpedoer og dybdebomber. Fregatten kunne tillukkes helt gastæt og dermed passere gennem et radioaktivt inficeret område.

Fregatten var Søværnets kommandoskib, som skulle styre den danske og vesttyske marines invasionsforsvar af Sjælland og øerne i tilfælde af krig. Det var herfra, at NATO-styrkernes store samlede missilangreb på fjendens landgangsstyrker (“Operation Hurricane”) skulle koordineres. Fregatten kunne operere i al slags vejr og skulle bl.a. sikre radarinformation om fjendens aktiviteter i Østersøen, der via datalink kunne deles med torpedomissilbådene, som normalt ville sejle med radartavshed for ikke at blive opdaget.

Fregatten blev landskendt den 6. september 1982, hvor den ved et uheld affyrede et Harpoon-missil, der traf et sommerhusområde ved Lumsås i Nordvestsjælland. Heldigvis skete der kun materiel skade.

Fregatten udgik af Flådens tal i 1990 og blev i 1992 solgt på auktion til en kreds af interesserede, som i 1995 stiftede Fonden Peder Skram for at bevare fregatten som museumsskib på Holmen i København.

I 1996 blev fregatten åbnet for publikum. Den er dermed Danmarks ældste egentlige koldkrigsmuseum. Samme år blev støtteforeningen ”Fregatten Peder Skrams Venner” oprettet. Museet drives for private midler med frivillig arbejdskraft og har billetsamarbejde med Nationalmuseets skibe på Holmen: Torpedomissilbåden Sehested og ubåden Sælen.

Læs mere om museet og om støtteforeningen.

Kilder og litteratur

Peter Bogason: Søværnet under den kolde krig – Politik, strategi og taktik, København: Snorres Forlag 2016.

Søren Nørby og Steen Schøn: Fregatterne Peder Skram og Herluf Trolle, Flådens Flagskibe under Den Kolde Krig, København: Statens Forsvarshistoriske Museum 2006.

R. Steen Steensen: Fregatterne Peder Skram og Herluf Trolle, i R. Steen Steensen (red.): Flåden gennem 475 år, København: Martins Forlag 1974.

www.pederskram.dk

© koldkrig-online.dk april 2016