Danmark under den kolde krig

Cubakrisen 1962 og Danmark

M/S Krasnograd. Foto: USNHC Photo kopieret 2012 fra facebook-siden “One Minute to Midnight” om Cubakrisen.

Den 21. oktober 1962 kl. 16.30 sejlede det sovjetiske skib M/S Krasnograd fra flådehavnen Baltiysk ved Kaliningrad i retning mod Cuba. Det finskbyggede fragtskib havde en ekstra lang dæksluge og sejlede normalt med tømmer, men på denne sejlads var skibet lastet med sovjetiske soldater og deres militære udstyr, bl.a. fire R-14 (SS-5) mellemdistancemissiler til atomvåben1.

Under farten gennem dansk farvand blev M/S Krasnograd overvåget af Søværnets radarstationer og udkigsposter ligesom alle andre sovjetiske handelsskibe. Ifølge et telegram fra Søværnets Operative Kommando blev skibet observeret fra Anholt Nord fyrskib den 22. oktober i nordgående retning. Men den 24. oktober om morgenen observerede man fra udkigsposten på Langeland, at M/S Krasnograd var vendt om og nu sejlede tilbage mod Østersøen.

Denne oplysning var meget opsigtsvækkende set i lyset af præsident Kennedys tv-tale den 22. oktober 1962 om, at amerikanerne havde fundet sovjetiske mellemdistancemissiler på Cuba og derfor ville iværksætte en flådeblokade af øen. At et af de sovjetiske skibe nu var vendt om var således et tegn på, at Sovjetunionen ville bøje af for USAs krav og standse opstillingen af missiler på Cuba. Oplysningen blev derfor hurtigt sendt videre til NATO og USA gennem den amerikanske ambassade i København2.

– Det var første og mig bekendt eneste gang i tjenestens historie, at der blev sendt et telegram med mærket ”X” – den højeste prioritet i NATO, husker orlogskaptajn A. W. Thorsen fra Forsvarsstabens Efterretningsafdeling (FST-E), som havde ansvaret for at samle og analysere oplysningerne om de sovjetiske skibe under Cubakrisen i 19623.

Det danske telegram til NATO om M/S Krasnograds bevægelser. Kilde: Forsvarets Efterretningstjenestes arkiv.

Udkigsposten på Langeland var ikke den eneste, som havde observeret, at nogle sovjetiske skibe på vej gennem dansk farvand var vendt om. Forsvarets Centralradio (FCR) under Forsvarsstabens Efterretningsafdeling opdagede allerede den 23. oktober 1962 kl. 2.00, at to sovjetiske skibe på vej ud i Atlanterhavet havde skiftet retning og var ved at vende om. Da de fortsatte pejlinger af skibenes radar- og radiosignaler viste, at skibene var vendt om og nu sejlede tilbage, blev dette også rapporteret til den danske regering og de amerikanske myndigheder4.

De danske observationer af sovjetiske skibe, der vendte om under Cubakrisen i oktober 1962, regnes af mange som et af højdepunkterne i det danske efterretningsvæsens og farvandsovervågnings historie5. Historien om, at man var med til at observere de sovjetiske skibe vende om, fortælles derfor også flere steder i Danmark, bl.a. på Langeland, Stevns, Bornholm, i Gedser, Helsingør og Frederikshavn6. Ifølge “Den Store Danske” var det fotorekognosceringsfly fra det danske flyvevåben, som konstaterede, at de sovjetiske skibe var vendt om efter præsident Kennedys tv-tale. Kort sagt viser alle disse historier, at det netop var ved at sammenholde observationerne fra mange kilder, at man med sikkerhed kunne konstatere, at de sovjetiske skibe på vej gennem dansk farvand var vendt om efter Kennedys tv-tale, og at Sovjetunionen derfor tilsyneladende var ved at bøje af for USAs krav.

De fortrolige ugerapporter fra Forsvarsstabens Efterretningsafdeling dateret 1. november 1962 og 8. november 1962 viser, at efterretningstjenesten registrerede disse sovjetiske handelsskibe passere gennem dansk farvand nordgående i retning mod Cuba og senere sydgående i retning mod Østersøen med deres last i 19627:

M/S Krasnograd: Nordgående 22. oktober, sydgående 24. oktober (med 4 R-14 (SS-5) missiler)
M/S Kasimov: Nordgående 21. oktober, sydgående 25. oktober (med 5 R-14 (SS-5) missiler)
M/S Kislovopsk: Nordgående 15. oktober, sydgående 29. oktober.
M/S Bolshevik Sukhanov: Nordgående 17. oktober, sydgående 30. oktober (med udstyr til R-14 (SS-5) missiler)
M/S Metallurg Kurako: Nordgående 16. oktober, sydgående 30. oktober.
M/S Poltava: Ud af Sortehavet 14. oktober, sydgående 1. november (med 7 R-14 (SS-5) missiler)
M/S Yuriy Gagarin: Ud af Sortehavet 11. oktober, sydgående 3. november.
M/S Kimovsk: Nordgående 13. oktober, sydgående 3. november (med 5 R-14 (SS-5) missiler)

Det var bl.a. udstyr og mandskab fra de sovjetiske missilbaser i Letland og Litauen, som blev sendt til Cuba i 1962. Den tidligere sovjetisk-lettiske officer Ilgonis Upmalis husker, at – In 1962, during the Cuban crisis, … various units of missile and aviation crews were secretly transferred from Latvia to Cuba hidden in merchant ships. … After the Cuban crisis had stabilised, the military units returned to their bases.8

Fik de danske observationer betydning for Cubakrisens videre forløb?

Der er en vis uenighed om, hvor stor betydning de danske observationer af de sovjetiske skibes bevægelser fik for Cubakrisens videre forløb. Den daværende efterretningschef oberst H. M. Lunding skrev senere i sine erindringer9:

– Cuba-krisen gik så langt som til tærsklen af en storkrig. De sovjetrussiske raketvåben-tilførsler, som blev udskibet fra Østersø-havne, skulle jo nødvendigvis passere de danske farvande og kunne ikke unddrage sig opmærksomhed. Da det kunne konstateres, at visse skibe pludselig vendte om og atter satte kursen mod Østersøen, var dette naturligvis højst opsigtsvækkende og en betydningsfuld oplysning for USAs præsident Kennedy i den tilspidsede situation.

Oberst Lunding fortalte også en journalist på Politiken en historie om, at Forsvarsstabens Efterretningsafdeling allerede inden præsident Kennedy holdt sin tv-tale havde konstateret, at et skib med atomraketter var vendt om i Skagerrak og havde sat kursen hjemad: – Det er højst sandsynligt, at meddelelsen fra os fik Kennedy til at føre sig langt friere til at spille med musklerne i sin berømte tale, forklarede Lunding til journalisten10.

Oberst Lundings historie kan imidlertid ikke bekræftes af andre kilder. Den omfattende internationale forskning om Cubakrisens forløb viser tværtimod, at præsident Kennedy og hans krisekomite ExComm først halvandet døgn efter tv-talen, nemlig den 24. oktober kl. 10.00 blev informeret om, at en række sovjetiske skibe på vej til Cuba var standset eller vendt om11.

De afklassificerede dokumenter fra den amerikanske efterretningstjeneste viser også, at USA fulgte skibstrafikken mellem Sovjetunionen og Cuba tæt i sommeren og efteråret 1962, bl.a. baseret på efterretningerne fra Danmark. Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) skriver i rapporten om Danmark under en kolde krig, at – Under Cuba-krisen kunne den danske efterretningstjeneste derfor også give et vigtigt bidrag til det overordnede vestlige efterretningsbillede ved at viderebringe oplysninger om den sovjetiske skibstrafik til og fra Cuba i krisens forskellige faser.12

Men alt tyder på, at amerikanerne efter Kennedys tv-tale var mest optaget af at følge de sovjetiske skibe, der befandt sig nær ved den blokadelinje omkring Cuba, som USA havde fastsat. Amerikanernes fokus var bl.a. på det sovjetiske skib M/S Kimovsk, som var sejlet fra Kaliningrad den 12. oktober 1962 med 5 R-14 (SS-5) missiler, og som den 22. oktober 1962 befandt sig nær ved den amerikanske blokadelinje med kurs mod Cuba. Efter Kennedys tv-tale vendte M/S Kimovsk imidlertid om, og skibet blev derfor aldrig konfronteret af de amerikanske krigsskibe, der befandt sig i området for at bevogte blokadelinjen13.

Et CIA memorandum fra den 25. oktober 1962 viser, at CIA på det tidspunkt havde overblik over 22 sovjetiske skibe på vej mod Cuba, hvoraf mindst 14 var vendt om, herunder M/S Krasnograd.

Konklusionen må derfor være, at de danske observationer af de sovjetiske skibes bevægelser kun var med til – sammen med andre og vigtigere observationer – at bekræfte amerikanerne i, at en række sovjetiske skibe på vej til Cuba var vendt om efter Kennedys tv-tale. Der er således intet i den omfattende internationale forskningslitteratur om Cubakrisen, som tyder på, at særligt de danske observationer fik nogen væsentlig, endsige afgørende betydning for Cubakrisens forløb eller afblæsning14.

Den amerikanske flådes liste over de vigtigste sovjetiske handelsskibe, som var vendt om efter Kennedys tv-tale. Alle skibe på listen befandt sig midt i Atlanterhavet, da de vendte om. De danske observationer af sovjetiske skibe, som vendte om, er ikke med på listen. Kilde: National Security Archive.

Kilder og litteratur

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS): Danmark under den kolde krig – Den sikkerhedspolitiske situation 1945-1991, bind 1 1945-1962, København: DIIS 2005.

Hans Davidsen-Nielsen: Spionernes krig – historien om Forsvarets Efterretningstjeneste, København: Politikens Forlag 2008.

Forsvarets Efterretningstjeneste: Viden om Den Kolde Krig – Cubakrisen 1962, fe-ddis.dk 2013.

Forsvarets Efterretningstjeneste: FE 1967 – 2017: Fra militær varslingstjeneste til udenrigsefterretningstjeneste, 50 års jubilæumsskrift, København: Forsvarets Efterretningstjeneste 2017.

Michael Dobbs: Cubakrisen – Kennedy, Khrusjtjov og Castro på randen af atomkrig, den danske udgave af One Minute to Midnight, København: Informations Forlag 2009.

Michael og Rachel Dobbs: Thirteen Days in October, Foreign Policys webside (foreignpolicy.com) 8. oktober 2012.

Ambrose Greenway: Soviet Merchant Ships, 3. udgave, Havant: Kenneth Mason 1978.

Anatoli I. Gribkov og William Y. Smith: Operation Anadyr: US and Soviet Generals Recount the Cuban Missile Crisis, Chicago: edition q, inc. 1994.

Paul Hammerich: En danmarkskrønike 1945-72, bind 5: Kagen skæres, 2. udgave, København: Gyldendal 1984.

James H. Hansen: Soviet Deception in the Cuban Missile Crisis – Learning from the Past, i Studies in Intelligence, Årg. 46, nr. 1 (2002), på CIAs webside 2007 (last updated 2008).

Peer Henrik Hansen: På Afgrundens Rand: Cubakrisen 1962, den kolde krig og Danmark, Rudkøbing: Øhavsmuseets forlag 2012.

Kurt Lundholm: Søridderne, Frederikshavn: Brunlynget Bogforlag 2011.

H. M. Lunding og Otto Lippert: Stemplet fortroligt – Oberst H. M. Lundings erindringer, København: Gyldendal 1970.

Marianne Rostgaard: Cubakrisen, i John T. Lauridsen, Thorsten Borring Olesen, Rasmus Mariager, Poul Villaume (red.): Den kolde krig og Danmark, Gads Leksikon, København: Gad 2011.

Robert Smith Thompson: The Missiles of October – The Declassified Story of John F. Kennedy and the Cuban Missile Crisis, New York: Simon & Schuster 1992.

Ilgonis Upmalis m.fl.: Latvia – USSR Military Base: 1939-1998: Materials and Documents on the Soviet Army’s Presence in and Withdrawal from Latvia, Riga: Apgãds Zelta grauds 2012.

Noter

1. Dobbs (2012). Ifølge Greenway (1978: 47) havde M/S Krasnograd en ekstra lang dæksluge på ca. 30 m (98ft). Skibet kunne derfor fragte de 24,4 m lange R-14 (SS-5) missiler i lastrummet under dækket.
2. Davidsen-Nielsen (2008: 118-20) og Hansen (2012: 123-24).
3. Davidsen-Nielsen (2008: 118-20).
4. Forsvarets Efterretningstjeneste (2013) og Forsvarets Efterretningstjeneste (2017: 57).
5. Davidsen-Nielsen (2008: 117-19).
6. Hansen (2012: 211-12) og Lundholm (2011: 202-3).
7. Oplysningerne om skibenes last af missiler stammer fra Dobbs (2012).
8. Upmalis (2012: 49).
9. Lunding og Lippert (1970: 144).
10. Hammerich (1984: 113-14).
11. Thompson (1992: 297) og Dobbs (2009: 115-20).
12. Dobbs (2012) og Dobbs (2009: 117-21).
13. DIIS (2005: 543).
14. Rostgaard (2011: 158-59).

© Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2018