Danmark under den kolde krig

Det dansk-tyske møde i 1955

Søværnets mangeårige chef, nu afdøde viceadmiral S. Thostrup, var meget hjælpsom, da jeg i 1987 kontaktede ham om de forhandlinger, der førte til oprettelsen af NATOs Enhedskommando (BALTAP) i 1962. Thostrup havde i 1964 skrevet en fin artikel om Enhedskommandoen i Tidsskrift for Søvæsen, og da jeg var ved at skrive specialeafhandling om emnet, ville jeg høre, om han kunne uddybe nogle oplysninger i artiklen.

Thostrup svarede med et 8 sider langt brev om Enhedskommandoens forhistorie.

Han gennemgik forløbet fra de første møder i Northern European Planning Group i 1949 til de afsluttende forhandlinger om Enhedskommandoen i november 1961. Lakonisk konstaterede han, at Søværnet i 1949 måtte erkende, at Limfjorden kunne blive aktuel som forsvarslinje. Det engelske admiralitet var nemlig kun indstillet på at hjælpe med minelæggeren HMS Apollo i tilfælde af et angreb på Danmark. Og denne minelægger skulle forsynes fra Frederikshavn og operere i farvandet ved Læsø.

Minelæggeren HMS Apollo. Foto: Wikipedia

Minelæggeren HMS Apollo. Foto: Wikipedia

NATOs strategi var på dette tidspunkt at forsvare Vesteuropa ved Rhinen og at spærre de danske stræder i det nordlige Kattegat og Skagerrak. Under NATO-øvelsen ”Operation Main Brace” i efteråret 1952 – den første store NATO-øvelse i danske farvande – indgik således en landsætning af amerikanske marinesoldater ved Skagen.

Danmark var ikke tilfreds med denne strategi og forsøgte i begyndelsen af 1950’erne – bl.a. med opførelsen af Langelandsfortet og Stevnsfortet – at etablere en forsvarslinje længere mod syd ved Østersøen. Ifølge NATOs første udkast til forsvarsplan fra april 1950 skulle forsvaret af Jylland således “if possible” baseres på en forsvarslinje langs Kieler-kanalen. Men hvis denne forsvarslinje skulle kunne forsvares, var det nødvendigt, at Vesttyskland bidrog militært. Og Vesttyskland blev først genoprustet og medlem af NATO i 1955.

Viceadmiral S. Thostrup var derfor noget mere optimist i sin beskrivelse af det første møde mellem danske og vesttyske søofficerer i sommeren 1955. Det hemmelige møde fandt sted på godset Sierhagen nær Neustadt i Holsten med baron Scheel-Plessen som vært. Mødet var arrangeret af chefen for den danske efterretningstjeneste oberst H. Lunding og den tyske oberst A. Oster (en søn af den af nazisterne i 1945 henrettede general).

Fra forløberen for det tyske forsvarsministerium, det tyske ”Dienststelle Blank”, deltog Kapitän zur See K. Zenker og Fregattenkapitän H. Gerlach. Fra dansk side deltog chefen for søværnstabens operationsafdeling Kommandør Aa. Linde og Kommandørkaptajn S. Thostrup, som på dette tidspunkt var chef for plansektionen under Linde.

Thostrup beskrev i brevet, hvordan de fire søofficerer udvekslede oplysninger om de eksisterende forhold og planerne for flådestyrkernes opbygning og udvikling. Den planlagte tyske flåde blev angivet til 8 jagere, 6 fregatter, 30 torpedobåde, 24 undervandsbåde og 54 minestrygere.

Thostrup fortsatte, at ”Der var enighed om, at et fremtidigt snævert samarbejde mellem de danske og tyske mariner var nødvendigt, herunder at der måtte søges frem til en kommandoordning, når den tyske styrkeopbygning havde nået et passende stade. Der var også enighed om at søge kontakten opretholdt.”

Ved middagen efter mødet udtalte værten baron Scheel-Plessen, at han ganske vist ikke havde kendskab til mødets indhold, men da han havde sine formodninger, ville han – idet han pegede på et maleri af Christian IX – under dette billede udbringe en skål for fremtidige gode relationer mellem de to mariner.

Thostrup mente i 1987 kun at kunne huske, at der blev afgivet mundtlig rapport om det hemmelige møde til chefen for Søværnet. Men han tilføjede i sit brev, at mødet kan have været medvirkende til den positive danske holdning til, at NATO i 1957 etablerede en maritim planlægningsgruppe, som skulle overveje NATOs kommandostruktur i Østersøen. Denne planlægningsgruppe foreslog i juli 1958 at oprette en allieret flådekommando BALTAP i Kiel, et forslag som senere førte til oprettelsen af Enhedskommandoen i 1962, hvori bl.a. indgik en fælles NATO-flådekommando COMNAVBALTAP i Kiel-Holtenau.

Viceadmiral S. Thostrup blev i 1962 Enhedskommandoens første stabschef.

Læs mere om Enhedskommandoens forhistorie.

En kortere udgave af denne artikel blev bragt i Fregatten Peder Skrams Venner – Venneforeningens Blad, vol. 19, nr. 1, januar 2016, pp. 12-13.

© Jens Perch Nielsen, koldkrig-online.dk, november 2015.