Det militære øvelsesområde Høvelte-Sandholm-Sjælsmark ligger i Allerød og Hørsholm kommuner ved Sjælsø. Området er mest kendt for at huse Den Kongelige Livgarde, og for at være det sted, hvor de populære danske film ”Soldaterkammerater” og ”Piger i trøjen” blev optaget. I det følgende gennemgås områdets historie bl.a. med fokus på, hvordan den militære aktivitet påvirkede de omgivende lokalsamfund.
Plakat for filmen ”Soldaterkammerater” fra 1958 med Sandholmlejrens gule hovedbygning.
Historien begynder i årene 1910-12, hvor staten købte en stor del af Høveltegårds og Sandholmgårds jorder og oprettede Høveltelejren og Sandholmlejren i området. Under Første Verdenskrig blev de to lejre sammen med Avedørelejren og Værløselejren brugt til at uddanne værnepligtige rekrutter og til at huse en del af den store sikringsstyrke, som bemandede Københavns befæstning.
I årene 1939-41 blev Høveltelejren udbygget, så der kom to kaserner i Høvelte: Den oprindelige, Telegrafkasernen, som er gulpudset, og Høvelte kaserne, som er i røde mursten. Det meste af den gule kaserne blev revet ned i 1998, så kun hovedbygningen og vagtbygningerne står tilbage i dag.
Efter Anden Verdenskrig rykkede Den Kongelige Livgarde ind i Sandholmlejren, mens Danske Livregiment (1. regiment) rykkede ind på Høvelte kaserne. Fra 1952 hørte Sjællandske Telegrafregiment til på Telegrafkasernen, og Hærens Signalskole holdt til i den nærliggende Høveltegård.
Efter Danmarks medlemskab af NATO i 1949 rustede det danske forsvar kraftigt op med nye kaserner, bl.a. Sjælsmark kaserne, som fra 1953 til 2005 husede Kongens Artilleriregiment (1. Feltartilleriregiment). Sjælsmark kaserne blev bygget på nyerhvervede arealer nord for Sjælsø, sådan at det samlede øvelsesområde Høvelte-Sandholm-Sjælsmark fik sin nuværende udstrækning på 533,5 ha. Området rummede en række fælles faciliteter for kasernerne, bl.a. en motorgård og fælles skyde- og håndgranatbaner. Ud over skydning blev de værnepligtige uddannet i minering, overvågning, bevogtning mv. og i at klare sig i felten som infanterister under åben himmel. Kasernerne havde også idrætsanlæg og KFUM Soldaterhjem tilknyttet.
Kort over Høvelte-Sandholm-Sjælsmark øvelsesområde.
I løbet af 1960’erne udviklede Livgarden og Danske Livregiment sig til moderne panserinfanterienheder som led i Hærens nye doktrin “bevægelig forsvarskamp”. Det vigtigste køretøj blev de pansrede mandskabsvogne (PMV) af typen M113, som gav infanteriet større mobilitet og bedre beskyttelse bl.a. mod radioaktivitet.
Borgerne i Birkerød oplevede i årene omkring 1970, at PMV’er fra Høvelte kaserne kørte langsomt gennem byen på larvefødder hen til et læssespor ved Birkerød Station, når de skulle med transporttog på øvelse i Sydsjælland. En tidligere værnepligtig fra Livgarden erindrer at have kørt hele landevejen fra Høvelte til Roskilde Lufthavn med en PMV, da hans enhed skulle på øvelse der.
Årsagen til dette var, at kasernerne i Høvelte-Sandholm-Sjælsmark lå et godt stykke vej fra de områder ved Køge og Faxe Bugter, hvor man forventede at kampen mod Warszawa-pagten skulle foregå. Derfor ville det i en krise- eller krigssituation være nødvendigt for Østre Landsdelskommando (ELK) at forskyde styrkerne fra kasernerne i Nordsjælland ned mod Sydsjælland gennem det snævre område mellem Roskilde Fjord og Køge Bugt. Det var en risikabel operation, fordi vejene i en sådan situation forventedes at være fyldte med flygtende civile fra København.
Denne logistiske udfordring var formentlig en del af baggrunden for, at Danske Livregiment i 1976 blev slået sammen med Falsterske Fodregiment og flyttede fra kasernen i Høvelte til kasernen i Vordingborg. Det skete som led i 1973-forsvarsordningens omorganisering af det sjællandske forsvar, hvor 3. Sjællandske Brigade blev nedlagt i 1974. I stedet rykkede Sjællandske Trænregiment ind i Høvelte.
Under Den Kolde krig indgik Livgarden og Danske Livregiment i beredskabet i forhold til et uvarslet angreb fra Warszawa-pagten. Skabe med ammunition stod klar på belægningsgangene, hvis fjenden stod i gården, som det hed ved de natlige øvelsesalarmeringer. Systemet muliggjorde, at soldaterne hurtigt kunne samles på kasernens alarmplads og rykke ud til et forud planlagt ”overlevelsesområde”.
I 1985 fik Den Kongelige Livgarde hovedkvarter i Høvelte, da Sandholmlejren blev afhændet af Forsvaret. 1997-2009 var Høvelte kaserne hovedkvarter for en multinational FN-styrke, SHIRBRIG. I dag er Garderkasernen i Høvelte arbejdsplads for ca. 1.200 ansatte, både civile, værnepligtige og professionelle soldater. Sandholmlejren blev overtaget af Dansk Røde Kors i 1985 og er i dag sammen med Sjælmark kaserne omdannet til et modtage- og udrejsecenter for asylansøgere.
Lokalsamfundet
Høvelte-Sandholm-Sjælsmark kaserner fik gennem årene en stor tilknytning til og påvirkning af de byer, som lå i lokalområdet, ikke mindst Birkerød og Blovstrød. I Blovstrød var der f.eks. en andelsboligforening ”Lundegården” med huse, som fortrinsvis var beregnet for militære. Selve landsbyen Høvelte (tidligere Ludserød) blev nærmest omdannet til slags tjenesteboliger uden for kasernen.
Kasernerne var ikke kun arbejdsplads for det militære personel, men også for civilt kontorpersonale, rengørings- og køkkenpersonale samt en indtægtskilde for lokale håndværkere, bagere, slagtere og købmænd, som bl.a. leverede den daglige forplejning til de mange soldater. De værnepligtige kom også på byernes etablissementer, og især Blovstrød Kro samt Harmonien og Lollikhus i Birkerød fik besøg af mange soldater.
Værnepligtige på Birkerød Station i foråret 1964, sikkert søndag aften efter orlov. Foto: Birkerød Lokalhistoriske Arkiv og Museum (BLAM), fotografen ukendt.
Det var også jernbanestationerne i Birkerød og Allerød, der måtte holde for, når de mange værnepligtige ved Høvelte, Sandholm og Sjælsmark kaserner skulle hjem eller møde til tjeneste. Ved Høvelte kaserne findes dog et særligt trinbræt på jernbanen mellem Birkerød og Allerød. Trinbrættet er fra 1951, men fik ikke officiel status før i 1964 og blev derefter kun betjent af enkelte tog. Ved elektrificeringen af strækningen i 1968 blev der etableret en træperron for det nordgående spor, og siden da har nogle af de sidste S-tog om aftenen standset her for at afsætte værnepligtige. Forsvaret fremsatte i 1970 et ønske om en egentlig station, men det blev ikke opfyldt.
Kilder og litteratur
Mogens Falk: Blovstrød til årtusindskiftet, Blovstrød: eget forlag 1999.
Jesper Gram-Andersen: Den Kongelige Livgarde, København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1994.
Kulturstyrelsen: Sjælsmark Kaserne, artikel på slks.dk 2019.
Ole Ohlsson m.fl.: Artilleriregimentet på Sjælsmark Kaserne, Sjælsmark: Kongens Artilleriregiment 2005.
Østre Landsdelskommando: Den sjællandske øgruppes landmilitære domiciler (Domiciler/ELK), bind 2, redigeret af Jesper Gram-Andersen, Ringsted: Østre Landsdelskommando 1982.
Oplysninger fra Danske Livregiments Mindestue på Kastellet og Livgardens Museum ved Rosenborg.
Forsvarets pjece om Høvelte-Sandholm-Sjælsmark Øvelsesområde.
© Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2024