REGAN Vest og REGAN Øst

Regeringsanlæg Vestdanmark (REGAN Vest) er et bunkeranlæg i Rold Skov, mens Regeringsanlæg Østdanmark (REGAN Øst) er en samlebetegnelse for to bunkeranlæg i Nordsjælland: BOC (Beredskabs Operations Center) i Krogenberg Hegn ved Gurre og BOC2 ved Hellebæk.

Regeringsanlæggene blev bygget som bunkere for at kunne fungere som arbejdssted for kongehuset, regeringen og dele af centraladministrationen i tilfælde af et truende militært angreb på Danmark. Her kunne landets vigtigste politiske og administrative funktioner føres videre som led i totalforsvaret. Den operative krigsførelse skulle dog foregå fra NATO’s krigshovedkvarterer og ikke fra regeringsanlæggene, der er civile anlæg. Regeringen ville sikkert i en krise- eller krigssituation blive omdannet til en samlingsregering ligesom under Anden Verdenskrig.

Planerne for regeringens arbejdssted/anlæg i en krise- eller krigssituation udviklede sig under Den Kolde Krig:

1945 Kommandocentral under Christiansborg Slot – fra 1957 også en lille bunker ved Nyboder Skole
Ca. 1950 Dansk eksilregering forberedes på den danske ambassade i Washington
1961 Regeringsanlæg (BOC) ved Gurre operativ – fra 1966 også en sikret kælder ved Gurrehus
1968 REGAN Vest i Rold Skov operativ
1978 REGAN Øst (BOC2) ved Hellebæk operativ – samt krisestyringscenter i København

I begyndelsen af Den Kolde Krig havde regeringen kun mulighed for at søge tilflugt i nogle beskyttede lokaler i kælderen under Christiansborg Slot og fra 1957 i en lille bunker ved Nyboder Skole i København1. På grund af det svage danske forsvar og den begrænsede militære hjælp fra NATO forventede de ledende politikere og militærfolk, at det meste af Danmark ville blive besat i løbet af ganske få dage ved et sovjetisk angreb. Regeringen planlagde derfor i al hemmelighed at flytte til en ’filial’ i udlandet (den danske ambassade i Washington) som en dansk eksilregering under en krig2.

Fra midten af 1950’erne, hvor opbygningen af det vesttyske forsvar i Slesvig-Holsten gjorde det mere realistisk at forsvare Danmark, skiftede tankegangen i retning af, at regeringen i en krise- eller krigssituation skulle blive i landet og flytte ud af København til en bunker, dvs. et regeringsanlæg. Et sådant anlæg stemte også overens med NATO’s anbefalinger fra august 1957 om at sikre regeringens videreførelse under en krig3.

Krogenberg Hegn (BOC) ved Gurre

Det første regeringsanlæg (BOC) blev bygget i statsskoven Krogenberg Hegn ved Gurre i Nordsjælland i årene 1958-1961. Det var en nedgravet bunker på ca. 670 kvm i to etager under et 1,75 m tykt skildpaddeskjold af beton og med plads til ca. 80 personer. Hvis det hemmelige kodeord ‘Forbered Spectrum’ blev givet, skulle de i forvejen udpegede ministre og embedsmænd udflytte til denne bunker. Bunkeren havde imidlertid kun plads til en lille del af centraladministrationen, og resten af embedsmændene måtte derfor opholde sig i en række ubeskyttede bygninger i nærheden. En af disse bygninger var Forsvarets kursusejendom Gurrehus, som i 1958 blev udpeget som udflytningslokalitet og i 1966 fik en stor tilbygning med en bygningsmæssigt sikret kælder4.

Efter opførelsen i 1978 af den store REGAN Øst bunker ved Hellebæk blev BOC-bunkeren ved Gurre mindre vigtig som regeringsanlæg. Bunkeren gennemgik en renovering i 1990-1992 og blev herefter anvendt af televæsenet som udflytningslokalitet i forbindelse med beredskabet. BOC-bunkeren ved Gurre blev lukket ned og forseglet i 20145.

REGAN Vest i Rold Skov

I slutningen af 1950’erne besluttede regeringen at opføre to store atomsikrede6 regeringsanlæg, et i Himmerland og et i Nordsjælland. Ved at have to anlæg ville man få mulighed for at udflytte til det regeringsanlæg, som lå længst væk fra de forventede kampzoner ved Østersøen og i Slesvig-Holsten. Samtidig ville man have et alternativ, hvis det ene regeringsanlæg blev sat ud af funktion. I tilfælde af krig ville et regeringsanlæg i Jylland også have den fordel, at det lå nærmere ved det militære hovedkvarter, som med NATO Enhedskommandoens oprettelse blev samlet i Karup i 19627.

I 1961 gav Folketinget tilslutning til den hemmelige plan om Regeringsanlæg Vestdanmark (REGAN Vest). Anlægget på 5.500 kvm blev opført i Rold Skov ved Rebild i årene 1963-1968. For at beskytte anlægget bedst muligt mod atomvåben er det opført 50-60 m under jorden i en stødabsorberende kalkbakke og med et slags dobbeltskrog, som kan modstå kraftige rystelser. Med 232 rum anbragt i to ringe er der plads til ca. 350 personer. Anlægget har egen vand- og elforsyning, kommunikationscentral, radiostudie, mødefaciliteter, soverum, opholdsstue, hospital og cafeteria. Et par kilometer syd for anlægget blev der opført en radiobunker og en antenne til kommunikation, bl.a. med resten af totalforsvaret og REGAN Øst8.

REGAN Vest har siden 1979 været anvendt til stabsøvelser, hvor man trænede NATO’s krisestyring og samarbejdet mellem de forskellige civile og militære instanser i totalforsvaret. Men ellers har anlægget ikke været i brug. I 2003 blev REGAN Vest taget ud af operationel drift, og ved beredskabsforliget i november 2012 blev det taget helt ud af det stående beredskab. Anlægget blev fredet i 2014 og skal efter planen åbne som en del af Nordjyllands Historiske Museum i februar 20239.

REGAN Øst (BOC2) ved Hellebæk

Det tredje regeringsanlæg BOC2 ved Hellebæk blev opført i årene 1971-1978 for at få mere plads i en atomsikret bunker nær ved København. Dette anlæg er på ca. 4.500 kvm og har nogenlunde de samme funktioner som REGAN Vest. Ved en udflytning fra København var det herefter tanken at oprette to nogenlunde ens sammensatte centraladministrationer: ”Østre Centraladministration” i REGAN Øst og ”Vestre Centraladministration” i REGAN Vest. Den ene af de to skulle ledes af regeringen, mens den anden skulle være parat til at overtage den politiske ledelse10.

REGAN Øst bunkeren ved Hellebæk er stadig i brug som regeringsanlæg og blev bl.a. gjort klar i dagene efter den 11. september 2001 og i forbindelse med FN’s COP15 klimakonference i december 200911.

Regeringens krisestyringscenter

Fra midten af 1970’erne gik den danske beredskabsplanlægning væk fra tankegangen om en tidlig udflytning af regeringen og embedsmændene til de to regeringsanlæg i Nordsjælland og Rold Skov. Regeringen lagde nu mere vægt på, at den politiske krisestyring i spændingsperioden op til udbruddet af en krig af praktiske årsager måtte foregå i de eksisterende ministeriebygninger i København, også for at undgå at give befolkningen det indtryk, at “regeringen flygter”, inden krigen var brudt ud. Indtil et krigsudbrud skulle Udenrigsministeriets krisestyringscenter på Christiansborg (fra 1980 på Asiatisk Plads) tjene som sæde for landets politiske og administrative ledelse i et tæt samarbejde med Forsvarskommandoens krisestyringscenter i Vedbæk. I 1981-83 etablerede Danmarks Radio endvidere et sikret nødradiostudie under Radiohuset i København som supplement til radiostudierne i de to regeringsanlæg12.

Det var Statsministeriets udenrigs- og sikkerhedspolitiske rådgiver Henning Gottlieb, der er i 2001 afslørede eksistensen af de to regeringsanlæg ’Regan I’ i Nordsjælland og ’Regan II’ i Nørrejylland. Gottlieb havde siden 1975 spillet rollen som statsminister ved de årlige NATO-øvelser i krisestyring på regeringsniveau, og han understregede i sine erindringer, at han ikke var enig i tanken om en tidlig udflytning fra København til de to regeringsanlæg: ”Jeg har altid fundet denne tankegang besynderlig og kritisabel i høj grad – en regering der under ekstreme omstændigheder siger til sin befolkning, at I kan nok forstå, at nu er det blevet for farligt at være her på jorden (sammen med jer), at vi nu må gå ned under jorden for at være i sikkerhed for bomber og granater og radioaktiv indånding. Men vi har telefon og skal ringe ud til jer og give besked om, hvordan I skal forholde jer. I forventes også at holde os underrettet om, hvordan det står til, bedes altså ringe ind. Det var naturligvis ikke sådan, datidens planlæggere af dansk modstandsevne forestillede sig tingene.” 13

Udflytningen fra Udenrigsministeriets krisestyringscenter i København til de to regeringsanlæg skete således typisk i de sidste 3-4 dage af de 8-14 dage lange NATO-øvelser i krisestyring14.

Henning Gottlieb betegnede i øvrigt de to regeringsanlæg som ”en slags ubefæstet dansk Maginotlinie” og satte dermed spørgsmålstegn ved, om anlæggene stemte overens med tankegangen bag NATO’s strategi fra 1967 om ”flexible response”, som satte fokus på effektiv krisestyring som et middel til at undgå en atomkrig15.

REGAN Vest er en af Kulturstyrelsens 25 fortællinger om Den Kolde Krigs bygninger og anlæg i Danmark.

Rebildcentret viser en udstilling om REGAN Vest og den kolde krig. På billederne nedenfor ses nogle smagsprøver fra udstillingen.

Læs mere på www.reganvest.dk og Nordjyllands Historiske Museums webside. Se billeder og tv-indslag i TV2 Nord om REGAN Vest.

Kilder og litteratur

Andersen, Gerner Gottschalck & Palle Bolten Jagd (1984): Fremtidens forsvarsanlæg, i Palle Bolten Jagd (red.): Danske Forsvarsanlæg i 5000 År, bind 3, København: Martins Forlag 1984.

Egeskov, Ulla Varnke & Morten Pedersen (2019): REGAN Vest – Forberedelser til et nyt museum, i Peer Henrik Hansen og Martin Jespersen (red.): Kold krig på museum – Historier om kanoner, spioner og hverdagsliv, s. 150-159, Rudkøbing: Langelands Museum 2019.

Egeskov, Ulla Varnke Sand & Helle Nørgaard (2019): REGAN Vest – Demokratiets sidste bastion, København: Gads Forlag og Nordjyllands Historiske Museum 2019.

Frandsen, Bodil (2020): Det centrale civile beredskab og REGAN Vest, i i Marianne Rostgaard og Morten Pedersen (red.): Atomangst og civilt beredskab – Forestillinger om atomkrig i Danmark 1945-1975, Aalborg: Aalborg Universitetsforlag 2020, s. 27-63.

Gottlieb, Henning (2001): I Kronens tjeneste – Politiske erindringer, København: Forum 2001.

Hansen, Peer Henrik (2020): Når Danmark atter er besat! – Tidlige forestillinger om den næste krig, i Marianne Rostgaard og Morten Pedersen (red.): Atomangst og civilt beredskab – Forestillinger om atomkrig i Danmark 1945-1975, Aalborg: Aalborg Universitetsforlag 2020, s. 195-222.

Jensen, Bent (2014): Ulve, får og vogtere – Den Kolde Krig i Danmark 1945-1991, København: Gyldendal 2014.

Pedersen, Poul Holt & Karsten Pedersen (2013): Krogenberg Hegn bunkeren (BOC1) ved Gurre, i Jysk Koldkrigs Forenings Medlemsblad, Årg. 1, nr. 1 (december 2013), s. 7-9.

Pedersen, Poul Holt & Karsten Pedersen (2014): Danmarks dybeste hemmelighed – REGAN VEST – regeringens og kongehusets atombunker, 3. udgave, Værløse: Billesø & Baltzer 2014.

Pedersen, Poul Holt (2014): Regeringens udflytningsanlæg i Vestdanmark, REGAN VEST, i Morten Stenak, Thomas Tram Pedersen, Peer Henrik Hansen & Martin Jespersen (red.): Kold Krig – 33 fortællinger om Den Kolde Krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland, København: Kulturstyrelsen 2014.

Pedersen, Karsten & Poul Holt Pedersen (red.) (2019): Den Kolde Krig & REGAN VEST, Odense: HISTORIA 2019.

Pedersen, Poul Holt & Karsten Hvam Pedersen: Secret Nuclear Government Bunkers – REGAN VEST & how NATO prepared for World War III, eget forlag 2022.

Petersen, Nikolaj (2004): Europæisk og globalt engagement 1973-2003, Dansk Udenrigspolitiks Historie, bind 6, København: Gyldendal 2004.

Petersen, Nikolaj (2011): Krisestyring, i John T. Lauridsen, Thorsten Borring Olesen, Rasmus Mariager & Poul Villaume (red.): Den Kolde Krig og Danmark, Gads Leksikon, København: Gad 2011.

Trap Danmark

nordmus.dk og reganvest.dk

Noter

1. Jensen (2014: Bind 2, 250-251), Pedersen & Pedersen (2014: 60-64) og Pedersen & Pedersen (2022: 34-36).
2. Jensen (2014: Bind 2, 242-249) og Hansen (2020: 209-215). Parallelt med planerne om en dansk eksilregering i udlandet blev der i samarbejde med USA og koordineret af NATO etableret et hemmeligt okkupationsberedskab (stay behind netværk) i Danmark, jf. bl.a. Hansen (2020).
3. Frandsen (2020: 50-51) og Hansen (2020: 209-215).
4. Pedersen & Pedersen (2013), Pedersen & Pedersen (2014: 65-69 og 186), Pedersen (2014: 77), Jensen (2014: Bind 2, 251-252), Frandsen (2020: 51) og Pedersen & Pedersen (2022: 36-43).
5. Pedersen & Pedersen (2014: 330-332).
6. Forsvarets Bygningstjeneste skrev i 1984: “Absolut beskyttelse mod virkningen af fuldtræffende nukleare våben på anlæg i Danmark er en utopi, og beskyttede anlæg er derfor nu et relativt begreb, men der er fortsat mulighed for at bevare funktionsdygtigheden i de mest beskyttede anlæg mod næsten alle andre våbenvirkninger.” Andersen og Jagd (1984: 265).
7. Jensen (2014: Bind 2, 250-252), Pedersen & Pedersen (2014: 71-73 og 208-210) og Pedersen & Pedersen (2022: 163-164). Forsvaret havde allerede i 1951 foreslået, at man ud over en evakueringslokalitet for regeringen i Nordsjælland også byggede en tilsvarende lokalitet i Nordjylland, som kunne tages i brug ved et angreb på Sjælland, jf. Jensen (2014: Bind 2, 250).
8. Pedersen & Pedersen (2014), Pedersen & Pedersen (2019: 53-59), Egeskov & Nørgaard (2019) og Frandsen (2020: 51-58).
9. Pedersen & Pedersen (2014: 332-333) og Egeskov & Pedersen (2019: 150-151).
10. Pedersen & Pedersen (2014: 208-220), Frandsen (2020: 49-51) og Pedersen & Pedersen (2022: 166-173).
11. Pedersen & Pedersen (2014: 220-222).
12. Gottlieb (2001: 314-317), Petersen (2004: 169), Petersen (2011: 401-403), Jensen (2014: Bind 2, 256 og 266-267) og Pedersen & Pedersen (2014: 44-47 og 315-317).
13. Gottlieb (2001: 316).
14. Pedersen & Pedersen (2022: 203 og 208).
15. Gottlieb (2001: 316-317).

Hent artiklen “REGAN Vest og REGAN Øst” som pdf-fil på Academia.edu

© Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2022 (2. udgave)