Statsministeriet udsendte i januar 1962 en pjece “Hvis krigen kommer” om, hvordan danskerne skulle forholde sig i tilfælde af krig. Pjecen blev hustandsomdelt i et antal af 1,5 mill. eksemplarer. Den var på 32 sider og indeholdt bl.a. information om fjendens psykologiske krigsførelse, virkningen af atomvåben, Civilforsvarets opgaver, varsling ved hjælp af sirener, indretning af beskyttelsesrum og evakuering af de større byer.
Forordet til pjecen var skrevet af statsminister Viggo Kampmann, som også præsenterede den på et pressemøde den 8. januar 1962. Han understregede, at muligheden for at overleve en krig i høj grad var afhængig af, hvad den enkelte borger i fredstid havde forberedt at ville gøre i en krigssituation. Pjecen indeholdt derfor 9 sider om indretning af beskyttelsesrum og indkøb af nødforsyninger. Samtidig udsendte Civilforsvarsstyrelsen en udførlig vejledning på 47 sider om indretningen af private beskyttelsesrum.
Pjecen blev udsendt på et tidspunkt, hvor Berlinkrisen i sommeren og efteråret 1961 og debatten om oprettelsen af NATO’s Enhedskommando havde givet mange en følelse af, at krig var en mulighed, og at en krig med atomvåben ville være altødelæggende. Regeringen ville derfor oplyse om de muligheder, der var for at overleve i tilfælde af et angreb. Den endelige beslutning om at udsende pjecen blev truffet på ministermødet den 15. august 1961, to dage efter opførelsen af Berlinmuren1.
Oplysningspjecen fik en blandet modtagelse i pressen og Folketinget, og især vejledningen om beskyttelsesrum blev kritiseret for at være misvisende og urealistisk, endda på en sådan måde at nogle af anvisningerne kunne medføre en yderligere fare for befolkningens liv. Et ekspertudvalg konkluderede dog i marts 1962, at denne kritik måtte tilbagevises2. Desuden var der kritik af, at pjecen omtalte et særligt Irma-produkt, nemlig ”minutkød” på dåse.
En Gallup-undersøgelse fra april 1962 viste, at 66 pct. af befolkningen havde læst pjecen, men at hovedparten mente, at pjecen ikke havde ændret deres syn på muligheden for at overleve en krig. Kun 4 pct. havde indkøbt de anbefalede nødforsyninger, og kun 6 pct. havde bygget eller overvejet at bygge et beskyttelsesrum3.
Pjecen blev udarbejdet af Udvalget vedrørende Pressens Beredskab, som regeringen havde nedsat i marts 1960. Udvalget bestod af repræsentanter for pressen, Civilforsvarsstyrelsen samt Forsvars- og Udenrigsministeriet. Det skulle bl.a. koordinere den oplysningsvirksomhed, der var nødvendig i fredstid for øge befolkningens kendskab til forholdene under en krigssituation.
Udvalget begyndte i juni 1960 sit arbejde med pjecen, og i marts 1961 indtrådte Statsministeriet i dette arbejde. Statsministeriets indtræden betød bl.a. bl.a., at pjecen fik mere fokus på den enkelte borgers ansvar for egen og andres sikkerhed, og at sproget i pjecen blev gjort mindre skræmmende4.
Pjecen var bl.a. inspireret af en tilsvarende svensk pjece “Om kriget kommer” fra maj 19615. Den svenske pjece havde dog mere fokus på, hvordan befolkningen skulle forholde sig ved en evakuering end på indretningen af beskyttelsesrum. Det svenske civilforsvar anså således evakuering og indkvartering som det måske vigtigste middel til at beskytte befolkningen i krig6.
Herhjemme havde Folketingets partier allerede i 1957-58 overvejet et forslag fra Civilforsvarsstyrelsen om at bevilge penge til en vejledning om forsvaret mod atomangreb. Forslaget blev dog afvist på det tidspunkt. Det ville kun vække uro, mente de danske politikere7. Vejledningen blev i stedet udgivet i Civilforsvarsbladet i 1959.
Desuden udsendte Civilforsvars-Forbundet i 1959 kortfilmen “Luftangreb” og i 1961 filmen “Radioaktivt nedfald”. Filmen om radioaktivt nedfald blev vist i fjernsynet og distribueret til biograferne i en kortere version samtidig med udsendelsen af pjecen “Hvis krigen kommer” i 1962. De to film var udarbejdet af filminstruktøren Helge Robbert.
Civilforsvaret udsendte i 1983 en opdateret pjece “Om at overleve”, som dog ikke blev husstandsomdelt. I 1987 udsendte Civilforsvarsstyrelsen en ny udgave af vejledningen om indretning af nødbeskyttelsesrum.
Foreningen Folk & Sikkerhed udsendte i januar 2024 en ny beredskabsfolder “Hvad nu hvis?”. Det svenske beredskab udsendte i 2018 en ajourført udgave af pjecen “Om krisen eller kriget kommer”, og det norske beredskab har i 2020 udsendt pjecen “Du er en del av Norges beredskap”.
Link til den danske pjece “Hvis krigen kommer” fra 1962.
Kilder og litteratur
Boel, Erik (1988): Socialdemokratiets atomvåbenpolitik 1945-88, København: Akademisk Forlag 1988.
Bærholm, Anders Kristian & Jakob K.B. Lorenzen (2004): Hvis krigen kommer – historien om en pjece fra den kolde krig, i Klaus Petersen og Nils Arne Sørensen (red.): Den kolde krig på hjemmefronten, Odense: Syddansk Universitetsforlag 2004.
Civilforsvarsstyrelsen (1978): 40 års civilforsvar 1938-1978, København: Civilforsvarsstyrelsen 1978.
Jensen, Bent (2014): Ulve, får og vogtere – Den Kolde Krig i Danmark 1945-1991, København: Gyldendal 2014.
Rosander, Lennart & Per Olgarsson (2014): Om kriget kommer, Stockholm läns museums skriftserie nr. 2, Malmø: Ross & Tegner 2014.
Villaume, Poul (1995): Allieret med forbehold. Danmark, NATO og den kolde krig. En studie i dansk sikkerhedspolitik 1949-1961, København: Eirene 1995.
Noter
1. Ministermødeprotokollen, 15. august 1961.
2. Civilforsvarsstyrelsen (1978: 67-69) samt Bærholm & Lorenzen (2004: 174-77).
3. Ugens Gallup, april 1962: En trediedel af befolkningen læste ikke “Hvis krigen kommer”.
4. Bærholm & Lorenzen (2004: 166-67).
5. Jensen (2014: Bind 2, 264). Den første svenske pjece “Om kriget kommer” udkom i 1943 og var forbillede for den første danske pjece “Hvis krigen rykker nærmere”, som Statens Civile Luftværn udsendte i 1944.
6. Rosander & Olgarsson (2014: 40-42).
7. Boel (1988: 84) og Villaume (1995: 608).
Hent artiklen “Hvis krigen kommer” som pdf-fil på Academia.edu
© Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2018