Det militære forsvar

Det militære forsvar under Den Kolde Krig bestod af Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Hjemmeværnet, som også i dag udgør Forsvaret. Det militære forsvar var indrettet på dels at opretholde et højt indsatsberedskab for at kunne varsle og imødegå et angreb eller kup på dansk territorium med det samme, dels at kunne mobilisere yderligere styrker og modtage allierede forstærkninger som en del af det kollektive NATO-forsvar. Dele af ledelsen af det militære forsvar skulle i en krig overgå fra national dansk kommando til det fælles NATO kommandosystem, når den danske regering besluttede det som led i regeringens krisestyring.

Forsvaret har siden Anden Verdenskrig fået en stadig mere værnsfælles organisation og ledelse:

Før 1950	Hæren og Søværnet var 2 adskilte værn med hver sit ministerium og hver sit flyvevåben. Der var 2 værnschefer med hver sin stab og hver sin efterretningstjeneste. Under Påskekrisen i 1948 blev der oprettet en midlertidig forsvarsstab bestående af værnscheferne.	Generalkommando og Søværnskommando
1950-1969	Forsvarschef med en mindre forsvarsstab, herunder en fælles efterretningstjeneste, samt en Forsvarsstyrelse til at koordinere de 3 værnschefer med hver sin stab. Fælles flyvevåben.	Hærkommando, Søværnskommando og Flyverkommando
1970-1990	Forsvarschef med en større forsvarsstab. 3 værnschefer indtil 1982 samt 3 små værnsstabe.	Forsvarskommando
Efter 1990	Forsvarschef med forsvarsstab. 3 operative kommandoer.	Forsvarskommando

Udnævnelsen af en forsvarschef i 1950 var det første skridt i retning mod en værnfælles ledelse af forsvaret i krig. Det fælles NATO kommandosystem i 1951 brød imidlertid med denne tanke, og først med oprettelsen af NATO Enhedskommandoen i 1962 blev der etableret en effektiv enhedsledelse af det danske forsvar i krig. Med oprettelsen af Forsvarskommandoen i 1970 slog denne tanke også igennem i fredstid.

Fra oktober 1967 var den danske chef for Enhedskommandoen (COMBALTAP) tillige chef for Forsvarets Operative Styrker (FOS), en national dansk post som forsvarschefen i en krisesituation kunne overdrage den operative ledelse af de danske styrker til for at sikre en mere smidig overgang til NATO’s kommandosystem (dobbelthatte-systemet).

Under hele Den Kolde Krig blev der holdt samvirkeøvelser mellem de forskellige værn og våbenarter for at træne deres fælles krigsopgaver (joint og combined operations), ligesom der blev holdt øvelser med de øvrige NATO-lande for at træne samarbejdet mellem de allierede styrker. Ikke mindst forsvaret af den Sjællandske Øgruppe krævede en værnsfælles tilgang, som bl.a. kom til udtryk i NATO’s plan for Operation Hurricane.

Forsvarskommandoens hovedkvarter lå i årene 1972-2006 i Vedbæk. Herefter lå Værnsfælles Forsvarskommando på Holmen indtil november 2017, hvor den flyttede sammen med Forsvarsministeriets departement i en bygning på Holmens Kanal 9 i København.

Kilder og litteratur

Bjerg, Hans Christian (2025): Dansk Forsvar gennem 1000 år, Vanløse: Fremfor 2025.

Christensen, Jens Ole (2024): Frihed og fred – Dansk forsvar under Den Kolde Krig, København: Nord Academic 2024.

Forsvarskommandoen (2000): Ved forenede kræfter, Forsvarets øverste militære ledelse, Forsvarschefsembedets og forsvarets udvikling 1950-2000, Vedbæk: Forsvarskommandoen 2000.

Volden, S.C. (2007): Danske Hærordninger efter 2. Verdenskrig i nationalt og internationalt perspektiv, Karup: Hærens Operative Kommando 2007

© Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2026