Regan Vest og Regan Øst

Regeringsanlæg Vestdanmark (Regan Vest) er et bunkeranlæg i Rold Skov, mens Regeringsanlæg Østdanmark (Regan Øst) er en samlebetegnelse for to bunkeranlæg i Nordsjælland: BOC1 (Beredskabs Operations Center 1) i Krogenberg Hegn ved Gurre og BOC2 ved Hellebæk.

Regeringsanlæggene blev bygget som bunkere for at kunne fungere som arbejdssted for kongehuset, regeringen og dele af centraladministrationen i tilfælde af et truende militært angreb på Danmark. Her kunne landets vigtigste politiske og administrative funktioner føres videre som led i totalforsvaret. Den operative krigsførelse skulle dog foregå fra NATOs krigshovedkvarterer og ikke fra regeringsanlæggene, der er civile anlæg.

Planerne for regeringens arbejdssted/anlæg i en krise- eller krigssituation udviklede sig under Den Kolde Krig:

1945 Kommandocentral under Christiansborg – fra 1957 også en lille bunker ved Nyboder Skole
Ca. 1950 Dansk eksilregering forberedes på den danske ambassade i Washington
1961 Regan Øst (BOC1) ved Gurre operativ – fra 1966 også en sikret kælder under Gurrehus
1968 Regan Vest i Rold Skov operativ
1977 Regan Øst (BOC2) ved Hellebæk operativ – samt krisestyringscenter i København

I begyndelsen af Den Kolde Krig havde regeringen kun mulighed for at søge tilflugt i nogle beskyttede lokaler i kælderen under Christiansborg og fra 1957 i en lille bunker ved Nyboder Skole i København1. På grund af det svage danske forsvar og den begrænsede militære hjælp fra NATO forventede de ledende politikere og militærfolk, at det meste af Danmark ville blive besat i løbet af ganske få dage ved et sovjetisk angreb. Regeringen planlagde derfor i al hemmelighed at flytte til en ’filial’ i udlandet (den danske ambassade i Washington) som en dansk eksilregering under en krig2.

Fra midten af 1950’erne, hvor opbygningen af det vesttyske forsvar i Slesvig-Holsten gjorde det mere realistisk at forsvare Danmark, skiftede tankegangen i retning af, at regeringen skulle blive i landet og søge tilflugt i en bunker, dvs. et regeringsanlæg. Et sådant anlæg stemte også overens med NATO’s anbefalinger fra august 1957 om at sikre regeringens videreførelse under en krig3.

BOC1 ved Gurre

Det første regeringsanlæg (BOC1) blev bygget i statsskoven Krogenberg Hegn ved Gurre i årene 1958-1961. BOC1 bunkeren var en nedgravet bunker på 670 kvm i to etager under et 1,75 m tykt skildpaddeskjold af beton og med plads til 80 personer. Hvis det hemmelige kodeord ‘Forbered Spectrum’ blev givet, skulle de i forvejen udpegede ministre og embedsmænd evakueres til denne bunker. Bunkeren havde imidlertid kun plads til en lille del af centraladministrationen, og resten af embedsmændene måtte derfor opholde sig i en række ubeskyttede bygninger i nærheden. En af disse bygninger var Forsvarets kursusejendom Gurrehus, som i 1966 fik en stor tilbygning med en bygningsmæssigt sikret kælder4.

Efter opførelsen i 1977 af den store BOC2 bunker ved Hellebæk blev BOC1 mindre vigtig som regeringsanlæg. Bunkeren gennemgik en renovering i 1990-1992 og blev herefter anvendt af televæsenet som udflytningslokalitet i forbindelse med beredskabet. BOC1 bunkeren blev lukket helt ned og forseglet i 20145.

Regan Vest

I slutningen af 1950’erne besluttede regeringen at opføre to store atomsikrede regeringsanlæg, et i Himmerland og et i Nordsjælland. Ved at have to anlæg ville man få mulighed for at flytte til det regeringsanlæg, som lå længst væk fra de forventede kampzoner ved Østersøen og i Slesvig-Holsten. Samtidig ville man have et alternativ, hvis det ene regeringsanlæg blev sat ud af funktion. I tilfælde af krig ville et regeringsanlæg i Jylland også have den fordel, at det lå nærmere ved det militære hovedkvarter, som med NATO Enhedskommandoens oprettelse blev samlet i Karup i 19626.

I 1961 gav Folketinget tilslutning til den hemmelige plan om Regeringsanlæg Vestdanmark (Regan Vest). Anlægget på 5.500 kvm blev opført i Rold Skov ved Rebild i årene 1963-1968. For at beskytte anlægget bedst muligt mod atomvåben er det opført 50-60 m under jorden i en stødabsorberende kalkbakke og med et slags dobbeltskrog, som kan modstå kraftige rystelser. Med 232 rum anbragt i to ringe er der plads til 350 personer. Anlægget har egen vand- og elforsyning, kommunikationscentral, radiostudie, mødefaciliteter, soverum, opholdsstue, hospital og cafeteria. Et par kilometer syd for anlægget blev der opført en radiobunker og en antenne til kommunikation, bl.a. med resten af totalforsvaret og Regan Øst7.

Regan Vest har siden 1979 været anvendt til stabsøvelser, hvor man trænede samarbejdet mellem de forskellige civile og militære instanser i totalforsvaret. Men ellers har anlægget ikke været i brug. I 2003 blev Regan Vest taget ud af operationel drift, og ved beredskabsforliget i november 2012 blev det taget ud af det stående beredskab. Anlægget blev fredet i 2014 og skal efter planen åbne som en del af Nordjyllands Historiske Museum i 20228.

BOC2 ved Hellebæk

Det tredje regeringsanlæg (BOC2) ved Hellebæk blev opført i årene 1971-1977 for at få mere plads i en atomsikret bunker nær ved København. Dette anlæg er på 4.500 kvm og har nogenlunde de samme funktioner som Regan Vest. Ved en udflytning fra København var det herefter tanken at oprette to ens sammensatte centraladministrationer: ”Østre Centraladministration” i Regan Øst og ”Vestre Centraladministration” i Regan Vest9.

BOC2 ved Hellebæk er stadig i brug og blev bl.a. gjort klar i dagene efter 11. september 2001 og i forbindelse med FNs COP15 klimakonference i december 200910.

Regeringens krisestyringscenter

Fra midten af 1970’erne lagde regeringen mere vægt på, at den politiske krisestyring op til udbruddet af en krig måtte foregå i København, bl.a. for at undgå at give befolkningen det indtryk, at “regeringen flygter” inden krigen var brudt ud. Indtil et krigsudbrud skulle Udenrigsministeriets krisestyringscenter på Christiansborg (fra 1980 på Asiatisk Plads) tjene som sæde for landets politiske ledelse i et tæt samarbejde med Forsvarskommandoens krisestyringscenter i Vedbæk. I 1981-83 etablerede Danmarks Radio endvidere et sikret nødradiostudie under Radiohuset i København som supplement til radiostudierne i de to regeringsanlæg11.

Regan Vest er en af Kulturstyrelsens 25 fortællinger om Den Kolde Krigs bygninger og anlæg i Danmark.

Rebildcentret viser en udstilling om Regan Vest og den kolde krig. På billederne nedenfor ses nogle smagsprøver fra udstillingen.

Læs mere på www.reganvest.dk og Nordjyllands Historiske Museums webside. Se billeder og tv-indslag i TV2 Nord om Regan Vest.

Svensk artikel med billeder af BOC1.

Artikel i Politiken 4. januar 2015 om BOC2 (kræver abonnement).

Kilder og litteratur

Egeskov, Ulla Varnke & Morten Pedersen (2019): Regan Vest – Forberedelser til et nyt museum, i Peer Henrik Hansen og Martin Jespersen (red.): Kold krig på museum – Historier om kanoner, spioner og hverdagsliv, s. 150-159, Rudkøbing: Langelands Museum 2019.

Egeskov, Ulla Varnke Sand & Helle Nørgaard (2019): REGAN Vest – Demokratiets sidste bastion, København: Gads Forlag og Nordjyllands Historiske Museum 2019.

Frandsen, Bodil (2020): Det centrale civile beredskab og REGAN Vest, i i Marianne Rostgaard og Morten Pedersen (red.): Atomangst og civilt beredskab – Forestillinger om atomkrig i Danmark 1945-1975, Aalborg: Aalborg Universitetsforlag 2020, s. 27-63.

Hansen, Peer Henrik (2020): Når Danmark atter er besat! – Tidlige forestillinger om den næste krig, i Marianne Rostgaard og Morten Pedersen (red.): Atomangst og civilt beredskab – Forestillinger om atomkrig i Danmark 1945-1975, Aalborg: Aalborg Universitetsforlag 2020, s. 195-222.

Jensen, Bent (2014): Ulve, får og vogtere – Den Kolde Krig i Danmark 1945-1991, København: Gyldendal 2014.

Pedersen, Poul Holt & Karsten Pedersen (2013): Krogenberg Hegn bunkeren (BOC1) ved Gurre, i Jysk Koldkrigs Forenings Medlemsblad, Årg. 1, nr. 1 (december 2013), s. 7-9.

Pedersen, Poul Holt & Karsten Pedersen (2014): Danmarks dybeste hemmelighed – REGAN VEST – regeringens og kongehusets atombunker, 3. udgave, Værløse: Billesø & Baltzer 2014.

Pedersen, Poul Holt (2014): Regeringens udflytningsanlæg i Vestdanmark, Regan Vest, i Morten Stenak, Thomas Tram Pedersen, Peer Henrik Hansen & Martin Jespersen (red.): Kold Krig – 33 fortællinger om Den Kolde Krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland, København: Kulturstyrelsen 2014.

Pedersen, Karsten & Poul Holt Pedersen (red.) (2019): Den Kolde Krig & REGAN VEST, Odense: HISTORIA 2019.

Petersen, Nikolaj (2004): Europæisk og globalt engagement 1973-2003, Dansk Udenrigspolitiks Historie, bind 6, København: Gyldendal 2004.

Trap Danmark

nordmus.dk og reganvest.dk

Noter

1. Jensen (2014: Bind 2, 250-251) og Pedersen & Pedersen (2014: 60-64).
2. Jensen (2014: Bind 2, 242-249) og Hansen (2020: 209-215). Parallelt med planerne om en dansk eksilregering i udlandet blev der i samarbejde med USA og koordineret af NATO etableret et hemmeligt okkupationsberedskab (stay behind netværk) i Danmark, jf. bl.a. Hansen (2020).
3. Frandsen (2020: 50-51) og Hansen (2020: 209-215).
4. Pedersen & Pedersen (2013), Pedersen & Pedersen (2014: 65-69 og 186), Pedersen (2014: 77) og Jensen (2014: Bind 2, 251-252).
5. Pedersen & Pedersen (2014: 330-32).
6. Jensen (2014: Bind 2, 250-252) og Pedersen & Pedersen (2014: 71-73). Forsvaret havde allerede i 1951 foreslået, at man ud over en evakueringslokalitet for regeringen i Nordsjælland også byggede en tilsvarende lokalitet i Nordjylland, som kunne tages i brug ved et angreb på Sjælland, jf. Jensen (2014: Bind 2, 250).
7. Pedersen & Pedersen (2014), Pedersen & Pedersen (2019: 53-59), Egeskov & Nørgaard (2019) og Frandsen (2020: 51-58).
8. Pedersen & Pedersen (2014: 332-33) og Egeskov & Pedersen (2019: 150-151).
9. Pedersen & Pedersen (2014: 208-20) og Frandsen (2020: 49).
10. Pedersen & Pedersen (2014: 220-22).
11. Petersen (2004: 169), Jensen (2014: Bind 2, 256 og 266-267) og Pedersen & Pedersen (2014: 44-47 og 315-317).

© Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2020