Vedbæk bunkeren

Flyvevåbnets hovedkvarter bestående af Flyverkommandoen og Flyverstaben flyttede i 1952 fra Flyvestation Værløse til den nyerhvervede ejendom Henriksholm i Vedbæk nord for København. Området fik betegnelsen Flyvestation Vedbæk (FSN VED), og det blev i årene 1954-59 udbygget med kontorbygninger og cafeteria for at kunne fungere som administrativt hovedkvarter for Flyvevåbnet1.

I maj 1954 begyndte arbejdet på Vedbæk bunkeren (Bunker 20) i den nordlige del af Flyvestation Vedbæk, og den 15. januar 1959 blev bunkeren taget i brug som operativ enhed under betegnelsen Flyverdetachement 500 (senere Eskadrille 500). Bunkeren var på 3.135 kvm fordelt på tre etager, som lå under et 1,75 m tykt skildpaddeskjold af beton, der skulle beskytte bunkeren mod bomber2.

Vedbæk bunkeren var fra 1959 en del af Flyvevåbnets kontrol- og varslingssystem, bl.a. som uddannelses- og back up-enhed for Flyvevåbnets store operationscentral i Karup. I november 1971 blev NATOs nye integrerede kontrol- og varslingssystem (NADGE-systemet) taget i brug, og Vedbæk bunkeren overtog opgaven som Sector Operations Central (SOC) fra operationscentralen i Karup. Samtidig overtog Vedbæk bunkeren en række funktioner fra Ejbybunkeren og fra radarstationerne i Skovhuse ved Vordingborg og Multebjerg i Gribskov. Bunkeren kunne nu overvåge luftrummet over Danmark og assistere de danske kampfly3.

Med NADGE-systemet (NATO Air Defence Ground Environment) gik Sektoroperationscentralen fra store manuelle plotteborde og -tavler over til computerbilleder, hvor alle spordata var samlet og løbende blev opdateret via Flyvevåbnets radarer. Samtidig kunne systemets computere anvendes til at assistere det personel, som skulle dirigere kampflyene mod deres mål.

En af bunkerens medarbejdere, Aase Schioldan, fortæller i artiklen nedenfor om arbejdet i bunkeren under Den Kolde Krig. I løbet af 1980’erne blev NADGE-systemet udbygget, bl.a. med radarbilleder transmitteret fra NATOs AWACS-radarfly og Søværnets kystradarstationer4.

Efter Den Kolde Krig blev Sektoroperationscentralen i Vedbæk nedlagt i 1994 som følge af en ny NATO kommandostruktur. Opgaven blev overført til Interim Combined Air Operations Centre 1 (ICAOC 1) i Finderup-bunkeren (Bunker 7) nord for Karup. Vedbæk bunkerens opgave var herefter at være back up for ICAOC 15.

Vedbæk bunkeren blev lukket i september 2005 som led i forsvarsforliget fra 2004. I 2015 blev bunkeren forseglet og dækket med jord. I dag er der bygget boliger i det område, hvor bunkeren lå.

Forsvarskommandoens hovedbygning

Forsvarskommandoens hovedbygning (kaldet “8-tallet”) ved siden af Vedbæk bunkeren blev taget i brug i november 1972 som en fælles overordnet kommando for Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet under ledelse af forsvarschefen. Forsvaret havde allerede i 1967-69 bygget 6 lave kontorbygninger i området vest for Henriksholm, bl.a. til Forsvarets Datatjeneste. Den nye hovedbygning på 14.000 kvm blev bl.a. indrettet med et krisestyringscenter og et aflytningssikret møderum i kælderen (kaldet “Ubåden”), og desuden blev Vedbæk bunkeren udbygget med faciliteter, som kunne anvendes af Forsvarskommandoen i krisetider. I 1973 var der omkring 410 officerer og 245 civile ansat i Forsvarskommandoen i Vedbæk6.

I juli 2006 flyttede Forsvarskommandoen til Holmen i København. Hovedbygningen i Vedbæk stod herefter tom og efter forgæves forsøg på at sælge den er bygningen nu revet ned til fordel for boliger.

De fleste af billederne nedenfor er taget i forbindelse med åbningen af Forsvarskommandoens hovedbygning og Vedbæk bunkeren i september 2012 som led i Golden Days festivalen 2012 om 1950’erne. Læs mere i Rudersdals kommunes pjece om Golden Days 2012.

Læs mere om Vedbæk bunkeren på nyluftvet.dk og reganvest.dk.

Vedbæk bunkeren

Kilder og litteratur

Bogø, Dines: Vedbæk – Tidl. Forsvarskommando, på www.lokalhistorier.dk

Forsvarskommandoen (2000): Ved forenede kræfter, Forsvarets øverste militære ledelse, Forsvarschefsembedets og forsvarets udvikling 1950-2000, Vedbæk: Forsvarskommandoen 2000.

Hedegaard, Ole A. (1997): Fra Kastellet til Vedbæk – træk af Forsvarsstabens historie, i Militært Tidsskrift, Årg. 126, nr. 1 (1997), s. 73-90.

Jagd, Palle Bolten (1984): Forsvarets Bygningstjeneste 1952-84, i Palle Bolten Jagd (red.): Danske Forsvarsanlæg i 5000 År, København: Martins Forlag 1984.

Schrøder, Hans A. (2001): Det danske flyvevåben, København: Tøjhusmuseet 2001.

Sørensen, Kaj (2021): Forsvarets byggeaktivitet på Henriksholm – Byggerier med og uden byggetilladelse, i Niels Peter Stilling (red.): Søllerødbogen 2021, Nærum: Historisk-topografisk Selskab for Søllerødegnen 2021.

Westergaard, Finn (2008): Fra ASTA til SKYLIGHT og GOTHAM – En beretning om Flyvevåbnets kontrol- og varslingstjeneste 1951-2007, Karup: Flyvevåbnets Historiske Samling 2008.

nyluftvet.dk og reganvest.dk

Noter

1. Jagd (1984: 217), Schrøder (2001: 22) og Sørensen (2021: 135-141).
2. Westergaard (2008: 30), Sørensen (2021: 141-145) og reganvest.dk
3. Schrøder (2001: 42 og 45-46) og Westergaard (2008: 30).
4. Schrøder (2001: 46-47) og Westergaard (2008: 31).
5. Schrøder (2001: 47) og Westergaard (2008: 31).
6. Jagd (1984: 217), Forsvarskommandoen (2000: 138) og Sørensen (2021: 145 og 149-170).

© Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2021 (2. udgave)