Hjemmeværnet blev etableret i 1945 som en frivillig og privat organisation af tidligere modstandsfolk ud fra devisen “Aldrig mere en 9. april” og med den finske hjemmeværnsorganisation “Skyddskår” som forbillede. Efter Påskekrisen i 1948 blev der i juli 1948 oprettet et statsligt hjemmeværn ved lov, bl.a. for at få mere politisk og militær kontrol med de frivillige hjemmeværnsforeninger og deres våben. Dette statslige hjemmeværn trådte i funktion den 1. april 1949 som en del af det danske forsvar baseret på frivilligt og ulønnet personel1. Den kendte socialdemokratiske politiker Frode Jakobsen, som havde været et fremtrædende medlem af modstandsbevægelsen og Frihedsrådet under besættelsen, blev den første civile chef (kommitteret) for Hjemmeværnet.
Under Den Kolde Krig fungerede Hjemmeværnet (HJV) som en del af det lokale forsvar. De primære opgaver var overvågningen af dansk territorium, bevogtning og forsvar af militære og samfundsvigtige installationer og anlæg samt sikring af forbindelseslinjer. Af andre opgaver kan nævnes baghold og sabotage mod fjendens enheder og installationer, forhindring af fjendens fremrykning samt civile opgaver som søredning, forureningsbekæmpelse mv. Nogle såkaldte stay behind grupper skulle også fungere som hemmelige modstands- og efterretningsgrupper i tilfælde af en fjendtlig invasion og okkupation. Endelig spillede de frivillige medlemmer af Hjemmeværnet en vigtig rolle i den politiske kamp om sjælene, ikke mindst i forhold til kommunisterne, som også var en del af Den Kolde Krig2.
Hjemmeværnet var i begyndelsen mest et hærhjemmeværn, men i 1952 kom det til at bestå af de tre værnsgrene:
- Hærhjemmeværnet (HHV),
- Marinehjemmeværnet (MHV),
- Flyverhjemmeværnet (FHV).
De tre værnsgrene blev knyttet til hvert sit værn og deltog i løsningen af deres opgaver i det lokale område. Styrken ved Hjemmeværnet var bl.a., at det var lokalkendt og allestedsnærværende med et højt beredskab, fordi medlemmerne opbevarede deres våben og ammunition hjemme3.
De tre tilsvarende frivillige kvindekorps (Lottekorpset, Kvindeligt Marinekorps og Kvindeligt Flyvekorps) blev optaget i Hjemmeværnet i 1961. Det var med til at give Hjemmeværnet en vidtforgrenet organisatorisk struktur, som blev forenklet i 1973 med oprettelsen af en fælles Hjemmeværnskommando (HJK) i København (fra 2015 i Vordingborg). I 1989 blev de tre kvindekorps integreret i Hjemmeværnet på lige fod med mændene4.
Nogle hjemmeværnsenheder var organiseret som institutionskompagnier, der skulle beskytte samfundsvigtige virksomheder, f.eks. Jernbanehjemmeværnet i tilknytning til DSB.
Under den kolde krig nåede antallet af frivillige medlemmer op på knap 70.000 efter Ungarnkrisen i 1956 og toppede med godt 77.000 i 19835. Uddannelsen af medlemmerne og deres øvelsesaktivitet foregik dels lokalt, dels på en fælles Hjemmeværnsskole, som blev oprettet i 1949 i Nymindegab ved den sydlige del af Ringkøbing Fjord6. Hjemmeværnsskolens sektion for Marinehjemmeværnet er placeret i Slipshavn ved Nyborg7.
Det i 1934 etablerede Luftmeldekorps blev i 1950 underlagt Flyvevåbnet og i 1952 en del af Flyverhjemmeværnet. Luftmeldekorpset skulle supplere Flyvevåbnets radarstationer med observationer af lavtgående fjendtlige fly og helikoptere, som muligvis ikke kunne ses på radar. Det havde mere end 400 observationsposter og luftmeldetårne, som stod i telefonkontakt med syv lavvarslingscentraler (LAVAC), en for hvert af landets syv luftmeldedistrikter. Luftmeldekorpsets observationer spillede en vigtig rolle i Flyvevåbnets styring af det danske luftforsvar og i Civilforsvarets varsling af befolkningen om luftangreb8. Korpset blev nedlagt i 2004.
I 1959 oprettedes Specielle Efterretningspatruljer (SEP) inden for Hjemmeværnet, som skulle stå for fjernopklaring bag fjendens linjer til støtte for Hæren. I løbet af 1960’erne udvikledes det sig til, at patruljerne også skulle kunne foretage egentlige infiltrationer bag fjendens linjer9.
I 1962 overtog Hjemmeværnet ansvaret for forsvarets brevduetjeneste. Under Den Kolde Krig kunne brevduer stadig mobiliseres i tilfælde af, at al anden kommunikation brød sammen. Sidst brevduer blev anvendt under øvelse var i 1984.
Den 8. juli 1980 blev et af Marinehjemmeværnets skibe (MHV 94) påsejlet af et østtysk orlogsfartøj ved Gedser, dog uden at nogen kom til skade10.
Hjemmeværnsmuseet i Frøslevlejren.
Hjemmeværnets Historiske Center i Holstebro.
Luftmeldekorpset (Historisk gruppe HVE 233 Lolland-Falster).
Marinehjemmeværnets radarbunker i Thyborøn.
Kilder og litteratur
Christensen, Jens Ole og Rune Holmeå Iversen (2014): Hæren – 400 års danmarkshistorie, København: Gads Forlag og Tøjhusmuseet 2014.
Friis, Thomas Wegener (2010): Hjemmeværnet, i Ole L. Frantzen & Knud J. V. Jespersen (red.): Danmarks krigshistorie, København: Gads Forlag 2010.
Heiberg, Morten (2009): Stay-Behind og Firmaet, Efterretningsvæsen og private antikommunistiske organisationer i Danmark 1945-1989, PET-Kommissionens beretning, bind 5, København: Justitsministeriet 2009.
Jensen, John V. (2014): Hjemmeværnsskolen i Nymindegab, i Morten Stenak, Thomas Tram Pedersen, Peer Henrik Hansen & Martin Jespersen (red.): Kold Krig – 33 fortællinger om Den Kolde Krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland, København: Kulturstyrelsen 2014.
Pedersen, Mads Kr. (2011): Hjemmeværnet, i John T. Lauridsen, Thorsten Borring Olesen, Rasmus Mariager & Poul Villaume (red.): Den Kolde Krig og Danmark, Gads Leksikon, København: Gad 2011.
Pedersen, Thomas Tram (2014): LAVAC-centralen i Nykøbing og luftmeldetårnet ved Skamstrup, i Morten Stenak, Thomas Tram Pedersen, Peer Henrik Hansen & Martin Jespersen (red.): Kold Krig – 33 fortællinger om Den Kolde Krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland, København: Kulturstyrelsen 2014.
Skaarenborg, Jacob (1993): Danske Specialstyrker, København: Tøjhusmuseet 1993.
Wisby, Jacob & Helle Kolding (2002): Marinehjemmeværnet 50 år 1952-2002, Viborg: Wisby & Wilkens 2002.
Noter
1. Pedersen (2011: 346).
2. Heiberg (2009: 52), Friis (2010: 724) og Pedersen (2011: 346).
3. Christensen og Iversen (2014: 209-13).
4. HJV 60 års jubilæum (2009: 40-41) og Pedersen (2011: 348).
5. Pedersen (2011: 347).
6. Jensen (2014: 96-99).
7. Wisby & Kolding (2002: 34-39).
8. HJV 60 års jubilæum (2009: 37-38), Pedersen (2011: 348) og Pedersen (2014: 130-31).
9. Skaarenborg (1993: 20-22) og HJVs webside om SEP/SSRs historie.
10. Wisby og Kolding (2002: 18-24).
© Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017