Danmark under den kolde krig

Frømandskorpset

Frømandskorpset (FKP) er en specialoperationsstyrke, der er uddannet til at varetage særligt krævende opgaver på eller under vandet og i kystnære landområder, f.eks. efterretnings- eller kampopgaver. Opgaverne vil typisk være præget af en høj risiko, en kreativ og overraskende udførelse samt et højt udbytte af strategisk betydning. Desuden træner korpset det øvrige forsvar i at bekæmpe fremmede specialstyrker. I de senere år har korpset deltaget i flere af Forsvarets internationale operationer, bl.a. anti-pirat operationer i Adenbugten. Frømandskorpset er også en del af det danske antiterrorberedskab sammen med Politiets Aktionsstyrke og Jægerkorpset.

Frømandsuddannelsen blev oprettet af Søværnet den 17. juni 1957 med inspiration fra bl.a. det britiske Special Operations Executive (SOE) fra Anden Verdenskrig1. Flere af de militærfolk, der var med til at forme uddannelsen, havde en fortid i SOE. Forbilledet var den danske officer Anders Lassen, som under Anden Verdenskrig gjorde tjeneste i den britiske hær, indtil han døde under en operation i april 1945.

Efter at Jægerkorpset i Hæren var blevet oprettet i november 1961, begyndte man at tale om “Frømandskorpset” i Søværnet2. Oprindelig var enheden en del af Søværnets Dykkerskole, men i 1970 blev Frømandskorpset en selvstændig enhed, administrativt underlagt Undervandsbådseskadren, men operativt direkte under Chefen for Søværnets Operative Kommando (SOK)3. I 2004 blev korpset en selvstændig myndighed direkte under SOK. Den 1. juli 2015 blev Frømandskorpset sammen med Jægerkorpset underlagt Specialoperationskommandoen (SOKOM).

Under den kolde krig lå mange af Frømandskorpsets opgaver bag fjendens linjer, f.eks. at skaffe efterretninger, der ikke kunne indhentes ad anden vej, eller at skabe forstyrrelse i fjendens bagland og angribe mål af strategisk betydning. De egentlige kampopgaver var sekundære for korpset4.

Frømandskorpset er hjemmehørende på Marinestation Kongsøre ved Isefjorden og arbejder bl.a. sammen med Søværnets Center for Dykning på Holmen. Uddannelsen til frømand er meget krævende både fysisk og psykisk, og kun få kommer igennem og bliver ”frøer”. Siden 1957 er der således kun uddannet 317 frømænd, dvs. godt 5 om året. Under grunduddannelsen får eleverne tildelt særlige kaldenavne af deres instruktør, bl.a. så de senere kan optræde anonymt for at beskytte den enkelte frømand og hans familie. Uddannelsen er kendt for de “belønninger” i form af særlige udfordringer, som instruktørerne tildeler eleverne undervejs i uddannelsen, hvis de laver fejl.

Efter endt grunduddannelse specialiserer “frøerne” sig typisk til f.eks. finskytte, sprængnings- eller radioekspert, samtidig med at de udfører deres operationer. Frømandskorpset har et tæt uddannelsessamarbejde med udenlandske specialoperationsstyrker, bl.a. US Navy Seals og den norske Marinejægerkommando.

Nyboders Mindestuer i København viste i sommeren 2016 en særudstilling om Frømandskorpset som optakt til korpsets 60 års jubilæum i 2017. Her er nogle indtryk fra udstillingen. Læs mere på Nyboders Mindestuers hjemmeside.

Koldkrigsmuseum Langelandsfort viser i sommeren 2017 en særudstilling om Frømandskorpset.

Kilder og litteratur

Jens Ole Christensen og Rune Holmeå Iversen: Hæren – 400 års danmarkshistorie, København: Gads Forlag og Tøjhusmuseet 2014.

Mike Ryan, Chris Mann og Alexander Stilwell: Verdens Specialstyrker – taktik, historie, strategi, våben, København: Aschehoug 2003.

Finn Volke: Uddrag af Frømandskorpsets Historie 1957 – 1977, redigeret af Søren Nørby, i Marinehistorisk tidsskrift, 49. årgang, nr. 2, maj 2016, s. 3-27.

Oplysninger fra udstillingen og foredrag i forbindelse med udstillingen i Nyboders Mindestuer i 2016.

Noter

1. Volke 2016, s. 5.
2. Volke 2016, s. 10.
3. Ryan, Mann og Stillwell 2003, s. 154.
4. Christensen og Iversen 2014, s. 240.

© koldkrig-online.dk august 2016