Danmark under den kolde krig

Frømandskorpset

Frømandskorpset (FKP) er en specialoperationsstyrke, der er uddannet til at varetage særligt krævende opgaver på eller under vandet og i kystnære landområder, f.eks. efterretnings- eller kampopgaver. Opgaverne vil typisk være præget af en høj risiko, en kreativ og overraskende udførelse samt et højt udbytte af strategisk betydning. Desuden træner korpset det øvrige forsvar i at bekæmpe fremmede specialstyrker. I de senere år har korpset deltaget i flere af Forsvarets internationale operationer, bl.a. anti-pirat operationer i Adenbugten. Frømandskorpset er også en del af det danske antiterrorberedskab sammen med Politiets Aktionsstyrke og Jægerkorpset.

Frømandsuddannelsen blev oprettet af Søværnet den 17. juni 1957 med inspiration fra bl.a. det britiske Special Operations Executive (SOE) fra Anden Verdenskrig1. Flere af de militærfolk, der var med til at forme uddannelsen, havde en fortid i SOE. Forbilledet var den danske officer Anders Lassen, som under Anden Verdenskrig gjorde tjeneste i den britiske hærs Special Boat Service (SBS), indtil han døde i april 1945 under en operation i Italien.

Efter at Jægerkorpset i Hæren var blevet oprettet i november 1961, begyndte man at tale om “Frømandskorpset” i Søværnet2. Oprindelig var enheden en del af Søværnets Dykkerskole, men i 1970 blev Frømandskorpset en selvstændig enhed, administrativt underlagt Undervandsbådseskadren, men operativt direkte under Chefen for Søværnets Operative Kommando (SOK)3. I 2004 blev korpset en selvstændig myndighed direkte under SOK. Den 1. juli 2015 blev Frømandskorpset sammen med Jægerkorpset underlagt Specialoperationskommandoen (SOKOM).

Under den kolde krig lå mange af Frømandskorpsets opgaver bag fjendens linjer, f.eks. at skaffe efterretninger, der ikke kunne indhentes ad anden vej, eller at skabe forstyrrelse i fjendens bagland og angribe mål af strategisk betydning. De egentlige kampopgaver var sekundære for korpset4.

Frømandskorpset er hjemmehørende på Marinestation Kongsøre ved Isefjorden og arbejder bl.a. sammen med Søværnets Center for Dykning. Korpset er organiseret i en beredskabsdivision med et antal patruljer, en træningsdivision, der står for uddannelse og kurser, og en forvaltningsdivision, der har med materiel og administration at gøre5.

Uddannelsen til frømand er meget krævende både fysisk og psykisk, og kun få kommer igennem og bliver ”frøer”. Siden 1957 er der således kun uddannet 317 frømænd, dvs. godt 5 om året. Under grunduddannelsen får eleverne tildelt særlige kaldenavne af deres instruktør, bl.a. så de senere kan optræde anonymt for at beskytte den enkelte frømand og hans familie. Uddannelsen er kendt for de “belønninger” i form af særlige udfordringer, som instruktørerne tildeler eleverne undervejs i uddannelsen, hvis de laver fejl eller forseelser.

Efter endt grunduddannelse specialiserer “frøerne” sig typisk til f.eks. finskytte, sprængnings- eller radioekspert, samtidig med at de udfører deres operationer. Frømandskorpset har et tæt uddannelsessamarbejde med udenlandske specialoperationsstyrker, bl.a. US Navy Seals og den norske Marinejægerkommando.

Nyboders Mindestuer i København viste i sommeren 2016 en særudstilling om Frømandskorpset som optakt til korpsets 60 års jubilæum i 2017. Her er nogle indtryk fra udstillingen. Læs mere på Nyboders Mindestuers hjemmeside.

Koldkrigsmuseum Langelandsfort har også en udstilling om Frømandskorpset.

Kilder og litteratur

Jens Ole Christensen & Rune Holmeå Iversen: Hæren – 400 års danmarkshistorie, København: Gads Forlag og Tøjhusmuseet 2014.

Mike Ryan, Chris Mann & Alexander Stilwell: Verdens Specialstyrker – taktik, historie, strategi, våben, København: Aschehoug 2003.

Jacob Skaarenborg: Danske Specialstyrker, 2. reviderede oplag, København: Tøjhusmuseet 1994.

Finn Volke: Uddrag af Frømandskorpsets Historie 1957 – 1977, redigeret af Søren Nørby, i Marinehistorisk tidsskrift, 49. årgang, nr. 2, maj 2016, s. 3-27.

Oplysninger og foredrag i forbindelse med særudstillingen i Nyboders Mindestuer i 2016.

Noter

1. Volke (2016: 5).
2. Volke (2016: 10).
3. Skaarenborg (1994: 6) og Ryan, Mann & Stillwell (2003: 154).
4. Skaarenborg (1994: 6) og Christensen & Iversen (2014: 240).
5. Skaarenborg (1994: 16).

© Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2016

En fait, le médicament Levitra generique acheter-levitra.net/levitra-generique.html est suffisamment rapide pour que ses effets puissent déjà être ressentis pendant aussi peu que 20 minutes.