Radarstationen på Bornholm

Flyvevåbnets radarstation på Bornholm var med sin fremskudte placering i Østersøen et af Danmarks vigtigste bidrag til NATO‘s forsvar under Den Kolde Krig. Den indgik i NATO’s Early Warning System, som med en kæde af langtrækkende radarstationer fra Norge til Tyrkiet skulle varsle alliancen, hvis et angreb var under udvikling fra sovjetisk side.

Radarstationen ligger i Almindingen på Bornholms højeste punkt Rytterknægten, 162 m over havet. Dens historie går tilbage til 1955, hvor Flyvevåbnets og Søværnets første radarer og operationsbunker på stedet blev meldt operationsklare. I 1956 var det tilhørende kaserneområde i Segen klar til indflytning. Flyradarstation Bornholm (Flyverdetachement 503) fik tildelt kaldenavnet “Icecap”1.

I 1962 blev flyradarstationen en del af NATOs fællesfinansierede kontrol- og varslingssystem og fik ansvaret for Early Warning Area 8. Stationen fik nye radarer og en større operationsbunker, og den gamle bunker blev overtaget af Søværnet (Bornholms Marinedistrikt) til deres radarstation på stedet. Den gamle og den nye operationsbunker er forbundet med en underjordisk gang.

Den 21. august 1968 kl. 0200 blev operatørerne på radarstationen som nogle af de første inden for NATO-alliancen vidner til en stor afvigelse fra normalbilledet. Lange rækker af fly med invasionstropper fra Warszawapagten var på vej mod Tjekkoslovakiet for at nedkæmpe det spirende demokrati i dette land (“Pragforåret”). Omkring 50 fly kunne skelnes som prikker på radarskærmen. Informationerne om de omfattende flyoperationer blev hurtigt sendt videre til de nationale myndigheder og NATO2.

Ved indførelsen af NATOs nye integrerede kontrol- og varslingssystem (NADGE-systemet) i 1971 fik radarstationen mulighed for at kommunikere data om flyspor til Sector Operations Centralen i Vedbæk ved hjælp af en computer i stedet for over telefonen. I 1979 fik radarstationen anden generations NADGE-computere og blev fuldt integreret i NADGE-systemet, så den havde det samme luftbillede som i Vedbæk. På dette tidspunkt var der 140 ansatte på radarstationen i Almindingen, og et vagthold var på 25 ansatte. I 1981 blev der endvidere givet tilladelse til, at en enkelt vesttysk radaroperatør kunne udstationeres på radarstationen3.

Efter moderniseringen i 1979 viste den gamle radar sig at være forældet, fordi den sendte for meget støj i form af ekkoer fra vejr mv. ind i NADGE-computeren. Derfor fik radarstationen i 1986 en ny tredimensionel Martello-radar, som blev meldt klar til operativ drift i 1988. Martello-radaren kan normalt nå 470 km ud – afhængig af radarens vinkel og drejehastighed – og den viser både flyets højde og position. Øverst på radaren sidder der en særlig IFF-antenne, som ud fra flyets transponder kan skelne ven fra fjende (Identification Friend or Foe).

Martello-radaren står på toppen af en kvadratisk bygning, placeret på et stort jernstativ, som er bygget på Frederikshavn Skibsværft. Jernstativet fungerer som en form for elevator, sådan at radaren kan sænkes ned på jorden og flyttes med en særlig trailer. Det hedder sig, at radaren skal kunne flyttes til Fyn, men det er aldrig blevet afprøvet.

Under Den Kolde Krig var det ikke unormalt, at Warszawapagten sendte 10-12 fly mod Bornholm på én gang. Radarstationen rapporterede det omgående til afvisningsberedskabet i Aalborg, som sendte jagerfly afsted for at hævde dansk luftrum. Radarstationen samarbejdede også med Flyvevåbnets fotorekognosceringsfly om at løse efterretningsopgaver i Østersøen4.

Efter Den Kolde Krig blev radarstationen automatiseret i 1998-99 og nedlagt som operativ enhed – fra 2002 kaldet Radarhoved Bornholm (RH BOR). Herefter flyttede Søværnet ind i den nye operationsbunker og var der, indtil de maritime overvågningscentre i november 2016 blev samlet i Frederikshavn. Søværnet anvender dog stadig operationsbunkeren under den årlige BALTOPS øvelse i Østersøen. Segen kaserne har i en periode været sat til salg, men anvendes nu igen af Forsvaret.

Radarhoved Bornholm har i dag til opgave at levere radardata 24/7 og vedligeholde radaren, bl.a. med eftersyn af motor og elektronik. Radarhovedet har et stort reservedelslager, som bl.a. stammer fra den tilsvarende Martello-radar på Færøerne, som nu er taget ned. Radaren på Bornholm er meget vejrbestandig, men den var dog slukket en time under stormen i 1999. I dag er der ansat 19 teknikere på radarhovedet, og de hører organisatorisk under Air Control Wing (ACW) i Karup.

Radarhovedet har siden 1966 haft en særlig efterretningsopgave med at analysere luftbilledet i Østersøen ud fra radarbilledet og anden elektronisk udstråling fra flyene (RADINT – Radar Intelligence). I dag har RADINT især fokus på moderniseringen af den russiske base i Kaliningrad, de nye russiske flytyper og den russiske efterretnings- og øvelsesaktivitet i Østersøen, der fra tid til anden også giver genlyd i medierne. RADINT-enheden på Bornholm sørger også for at optimere radarbilledet ved at fjerne støj, inden det sendes videre til Karup.

Radarhoved Bornholm rummer tre radarer; for henholdsvis Flyvevåbnet, Søværnet og DMI. Der er ud over de to operationsbunkere også en generatorbunker og en LAVAC-bunker for luftmeldekorpset, som ikke længere er i brug. Under jorden er der lange gange med kabler, som forbinder de forskellige bunkere og radartårne. Der er også flere radiomaster, bl.a. for Søværnets HF-flåderadio. Området er indhegnet, og der er forberedt nærforsvarsstillinger flere steder.

Kilder og litteratur

Oplysninger fra seniorsergent Lasse Jensen, sikkerhedsansvarlig på Radarhoved Bornholm.

Geckler, Niels & Morten Friis Jørgensen (2021): Bornholm i krig og i fred, Rønne: Hakon Holm Grafisk 2021.

Hornemann, Jacob (2006): Bornholm mellem Øst og Vest – En udenrigspolitisk dokumentation af Bornholms stilling op til og under de sovjetiske befrielsestroppers ophold på Bornholm 1945-1946 og under den kolde krig, Rønne: Bornholms Tidendes Forlag 2006.

Nielsen, Jens Perch (2018): Radarhoved Bornholm, i Jysk Koldkrigs Forenings Medlemsblad, Årg. 6, nr. 10 (juli 2018), s. 20-22.

Westergaard, Finn (2008): Fra ASTA til SKYLIGHT og GOTHAM: En beretning om Flyvevåbnets kontrol- og varslingstjeneste 1951-2007, Karup: Flyvevåbnets Historiske Samling 2008.

www.nyluftvet.dk

Noter

1. Westergaard (2008: 43) og Geckler & Jørgensen (2021: 252).
2. Westergaard (2008: 43) og Geckler & Jørgensen (2021: 253).
3. Westergaard (2008: 44) og Hornemann (2006: 765-67).
4. Geckler & Jørgensen (2021: 254-255).

© Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2021