Civilforsvaret

Civilforsvarets opgave i totalforsvaret var at forebygge, begrænse og afhjælpe skaderne af krigshandlinger og andre katastrofer. Det skulle ske i samarbejde med politiet og andre offentlige myndigheder.

Det danske civilforsvar blev oprettet i 1930’erne i lyset af de voksende spændinger i Europa og frygten for de civile ødelæggelser som følge af bombeflyenes øgede betydning under en krig. I 1934 blev Dansk Luftværnsforening stiftet som en frivillig organisation, og den stiftede i 1940 Danske Kvinders Beredskab (DKB). I 1938 blev Statens Civile Luftværn oprettet ved lov som en organisation, der kunne stille værnepligtige til rådighed for civilforsvaret. Disse organisationer spillede under Anden Verdenskrig en væsentlig rolle i at mindske de civile omkostninger som følge af de allieredes bombninger af Danmark, bl.a. ved at oprette et varslingssystem med sirener og ved at bygge offentlige beskyttelsesrum.

Efter krigen påtog Statens Civile Luftværn sig opgaven med at tilse de tyske flygtninge, der befandt sig i Danmark ved krigens afslutning. Samtidig stod det klart, at beskyttelsen af civile mod bombninger bl.a. med atomvåben ville få øget betydning under en krig. De eksisterende brand- og redningskorps ville slet ikke være tilstrækkelige i en krigssituation. I 1949 blev Statens Civile Luftværn derfor omdannet til et egentligt beredskab bestående af Civilforsvarsstyrelsen under Indenrigsministeriet og et lokalt civilforsvar under kommunerne. Samtidig ændrede Dansk Luftværnsforening navn til Civilforsvars-Forbundet (CFF). Dette civilforsvar blev senere suppleret af de øvrige offentlige myndigheders krise- og krigsplanlægning, som fra december 1956 blev koordineret af et regeringsudvalg vedrørende civilt beredskab og i 1959 blev fastlagt ved lov om det civile beredskab.

Efter Koreakrigens udbrud i juni 1950 blev sirenevarslingssystemet fra Anden Verdenskrig retableret, de offentlige beskyttelsesrum istandsat og Civilforsvarskorpset iværksatte en opbygningsplan med anskaffelse af nye køretøjer, brandslanger, radioudstyr, udstyr til måling af radioaktivitet mv. Samtidig blev der udsendt regler om oprettelse af sogneværn, villaværn, karréværn og bedriftværn som led i det lokale civilforsvar. I 1953 blev Bernstorff bunkeren bygget som Landskommando for Civilforsvarsstyrelsen i krigstid.

Civilforsvaret bestod herefter af en stående styrke af officerer og værnepligtige mv. i det statslige Civilforsvarskorps (CF) samt et stort antal frivillige og hjemsendte værnepligtige, som kunne indkaldes i en krise- eller krigssituation. Desuden blev der allerede i fredstid opbygget kommandocentraler, beskyttelsesrum, mobiliseringsstationer, kaserner og depoter med udrustning, hospitalsudstyr, køretøjer og brændstof. Ud over civilforsvarets egne køretøjer ville mange private lastbiler, varevogne, busser, gravemaskiner mv. blive udskrevet til brug for civilforsvaret i tilfælde af krig.

Civilforsvarets opgave var under den kolde krig at organisere:

  • Et varslingssystem for luftalarm mv. ved brug at sirener, højtalervogne, kirkeklokker og Danmarks Radio
  • Sikrings- og beskyttelsesrum i kældre og fritliggende bunkere samt reservevandforsyning
  • En hjælpetjeneste (brandtjeneste, rednings- og rydningstjeneste, teknisk tjeneste, socialtjeneste mv.)
  • Ambulancetjeneste, sygehusberedskab, nødhospitaler og gravpladser (sammen med amtskommunerne)
  • Evakueringer under ledelse af politiet samt forplejning og indkvartering i skoler og hos private mv.

Samtidig stod civilforsvaret for oplysning og uddannelse af civilbefolkningen, bl.a. afholdelse af kurser i førstehjælp og brandslukning samt udsendelse af oplysningspjecer og vejledninger, hvoraf den mest kendte er Statsministeriets pjece ”Hvis krigen kommer” fra 1962.

Endelig bistod civilforsvaret det øvrige samfund i forbindelse med større brande, ulykker og katastrofer i fredstid.

Civilforsvaret var en del af totalforsvaret, som forudsatte et tæt samarbejde mellem en række civile og militære myndigheder under ledelse af regeringen. I en krise- eller krigssituation skulle den politiske krisestyring og ledelse af det civile beredskab og forsvar foregå fra de etablerede krisestyringscentre og regeringsanlæg (REGAN Vest og REGAN Øst), mens den operative ledelse skulle ske fra Civilforsvarsstyrelsens Landskommando og fra en række regionale og kommunale kommandocentraler, f.eks. Bernstorff bunkeren i Gentofte og Odense Kommandocentral. Totalforsvarets civile komponenter var organiseret i syv regioner, som hver for sig kunne træffe de nødvendige beslutninger, hvis de blev afskåret fra hinanden og fra den centrale ledelse. Totalforsvaret havde et fælles beredskabssystem, som kunne sættes i værk ved den forhøjelse af beredskabet, der skulle ske ved overgangen fra fred til krig.

Civilforsvaret indgik fra 1952 også i NATO-samarbejdet, og i 1955 besluttede NATO at oprette en særlig civil beredskabskomite: Senior Civil Emergency Planning Committee (SCEPC). Det danske civilforsvar deltog herefter i en lang række NATO-øvelser, hvor bl.a. varslingstjenesten og mobiliseringen af det lokale civilforsvar blev afprøvet. Ud over at beskytte befolkningen var civilforsvaret set med NATO’s øjne også vigtig for at opretholde moralen og forebygge panik på hjemmefronten som supplement til den militære indsats under en krig.

Civilforsvaret var højt prioriteret i 1950’erne og 1960’erne, men i løbet af 1970’erne blev bevillingerne kraftigt beskåret. Efter Den Kolde Krig blev civilforsvaret, det civile beredskab og Statens Brandinspektion i 1993 samlet under Beredskabsstyrelsen.

Der findes en række museer om civilforsvaret og de civile beredskab, bl.a. Beredskabsforbundets museum i Frøslevlejren, Odense Bunkermuseum og REGAN Vest. Desuden er en række kommunale kommandocentraler og beskyttelsesrum åbnet for offentligheden, bl.a. Frederiksberg Kommandocentral, Frederiksværk bunkeren og Kerteminde Kommandocentral. Endelig har Beredskabsstyrelsen i en årrække haft et Museumsdepot i Esbønderup.

Kilder og litteratur

Cassøe, Tommy & Martin Pagh: Betondækningsgrave (bunkers, beskyttelsesrum), i Jysk Koldkrigs Forenings Medlemsblad, Årg. 2, nr. 3 (december 2014), s. 20-22. Artiklen findes også i Morten Stenak, Thomas Tram Pedersen, Peer Henrik Hansen & Martin Jespersen (red.): Kold Krig – 33 fortællinger om Den Kolde Krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland, København: Kulturstyrelsen 2014.

Cassøe, Tommy: Det mobile reserve varslingssystem, i Jysk Koldkrigs Forenings Medlemsblad, Årg. 4, nr. 7 (december 2016), s. 16-17.

Civilforsvarsstyrelsen: Civil Defence in Denmark, NATO Document Annex A to AC/23-D11, August 1952.

Civilforsvarsstyrelsen: 40 års civilforsvar 1938-1978, København: Civilforsvarsstyrelsen 1978.

Civilforsvarsstyrelsen: Om at overleve, København: Civilforsvarsstyrelsen 1983.

Farbøl, Rosanna & Casper Sylvest: Civilforsvaret i Danmark under den kolde krig 1949-1989, danmarkshistorien.dk 2022.

Jensen, Bent: Ulve, får og vogtere – Den Kolde Krig i Danmark 1945-1991, København: Gyldendal 2014.

Kulturstyrelsen (2019): Civilforsvarets kaserne i Næstved og Civilforsvarets mobiliseringsstation i Esbønderup, artikler på slks.dk 2019.

Pedersen, Michael Boas: Civilforsvaret, i John T. Lauridsen, Rasmus Mariager, Thorsten Borring Olesen & Poul Villaume (red.): Den kolde krig og Danmark, Gads Leksikon, København: Gad 2011.

Pedersen, Poul Holt: Kommunale kommandocentraler i Skanderborg, Odense og Hadsund, og Storkøbenhavns civile beredskab, i Morten Stenak, Thomas Tram Pedersen, Peer Henrik Hansen & Martin Jespersen (red.): Kold Krig – 33 fortællinger om Den Kolde Krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland, København: Kulturstyrelsen 2014.

Pedersen, Poul Holt & Karsten Hvam Pedersen (2023): Danmarks dybeste hemmelighed – REGAN VEST – regeringens og kongehusets atombunker, 4. udgave, eget forlag 2023.

Pedersen, Thomas Tram: Beskyttelsen af civile, og Civilforsvarets kolonner – CF-kolonnen i Næstved, i Morten Stenak, Thomas Tram Pedersen, Peer Henrik Hansen & Martin Jespersen (red.): Kold Krig – 33 fortællinger om Den Kolde Krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland, København: Kulturstyrelsen 2014.

Pedersen, Thomas Tram & Evan Ladefoged: Civilforsvarets mobiliseringsstyrke – Mobiliseringsstation Esbønderup, i Morten Stenak, Thomas Tram Pedersen, Peer Henrik Hansen & Martin Jespersen (red.): Kold Krig – 33 fortællinger om Den Kolde Krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland, København: Kulturstyrelsen 2014.

Petersen, Henrik G. & Niels Jacobsen (1997): Totalforsvaret og det civile beredskab, artikel i Militært Tidsskrift (krigsvidenskab.dk) 1997.

Rostgaard, Marianne & Morten Pedersen (red.): Atomangst og civilt beredskab – Forestillinger om atomkrig i Danmark 1945-1975, Aalborg: Aalborg Universitetsforlag 2020.

Statsministeriet: Hvis krigen kommer, København: Statsministeriet 1962.

© Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2022