Kystudkig Stevns Fyr

Kystudkigsstationen ved Stevns Fyr var bemandet døgnet rundt fra 1961 til 2011. Men sin placering ved indsejlingen til Øresund yderst på Stevns Klint og 41 meter over havet var udkigsstationen en del af Søværnets farvandsovervågning under Den Kolde Krig. Den meldte løbende sine observationer af skibstrafikken i Øresund gennem en direkte telefonlinje til Sundets Marinedistrikt på Stevnsfortet. Den lave bygning rummede et observationsrum med udsigt over havet, et tekøkken, et toilet og et lille soverum til Farvandsvæsenets personale.

Kystudkigsstationen blev efter lukningen i 2011 indrettet som en del af museet ved Stevns Fyr og fremvist hver sommer af lokale historieinteresserede. “Udkiggen”, som bygningen nu kaldes, er en af de sidste af de 36 udkigsstationer, som Farvandsvæsenet betjente under Den Kolde Krig.

En lokalplan fra 2016 betød, at kystudkigsstationen muligvis ville blive revet ned og erstattet af en ny bygning som led i Stevns kommunes og Naturstyrelsens Realdania-projekt for Stevns Klint1. På grund af en række lokale indsigelser blev planen dog senere ændret. I januar 2018 oplyste Stevns kommune i en pressemeddelelse, at kystudkigsstationen bevares og ikke renoveres omfattende som planlagt. Ifølge kommunen er hensigten nu at indrette udkigsrummet, så de besøgende med kikkert og skibskendingsskabeloner selv kan sætte sig ind i, hvordan det var at sidde i Udkiggen, når man var på vagt under Den Kolde Krig2.

Ligesom flere andre kystudkigsstationer har den sin egen historie om, hvilken rolle den spillede under Cubakrisen: “Under Cubakrisen i 1962 meldte man fra kystudkigshytten, at et sovjetisk fragtskib var på vej til Cuba med militær udrustning, og som nogle af de første meldte man, at skibet vendte om, og at krisen var overstået.”

Nogenlunde samme historie fortælles på Langeland, i Frederikshavn, Gedser, Helsingør og på Bornholm, hvor der også var kystudkigsstationer. Ifølge “Den Store Danske” var det fly fra det danske flyvevåben, som konstaterede, at de sovjetiske skibe lastet med militært udstyr var vendt om efter præsident Kennedys tv-tale om at iværksætte en flådeblokade af Cuba, og at der derfor var tegn på, at Sovjetunionen ville bøje af for USAs krav. På Stevnsfortet fortælles endda den gode historie, at præsident Kennedy under Cubakrisen skulle have spurgt, om der var noget nyt fra Stevnsfortet3.

Intet tyder dog på, at de danske observationer af sovjetiske skibe, som vendte om efter tv-talen, fik en afgørende betydning for Cubakrisens videre forløb4. Amerikanerne var nemlig mest optaget af at følge de sovjetiske skibe, der befandt sig nær ved Cuba, og som også var vendt om. De danske observationer bekræftede derfor formentlig blot amerikanerne i, at en række sovjetiske skibe med militært udstyr til Cuba var vendt om efter tv-talen.

Kilder og litteratur

Pedersen, Henny Tønner (2006): Stevnsfort som arbejdsplads: Tidligere tjenestegørende på Stevnsfort fortæller, Store Heddinge: Østsjællands Museum 2006.

Pedersen, Thomas Tram (2014): Stevnsfort og overvågningen af Øresund, i Morten Stenak, Thomas Tram Pedersen, Peer Henrik Hansen & Martin Jespersen (red.): Kold Krig – 33 fortællinger om Den Kolde Krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland, København: Kulturstyrelsen 2014.

Pedersen, Thomas Tram: Kystudkigshytte Stevns, danskkulturarv.dk.

Rostgaard, Marianne: Cubakrisen, i John T. Lauridsen, Thorsten Borring Olesen, Rasmus Mariager & Poul Villaume (red.): Den Kolde Krig og Danmark, Gads Leksikon, København: Gad 2011.

Kalklandets hjemmeside og informationstavle ved kystudkigsstationen (se foto ovenfor).

Noter

1. Stevns kommunes lokalplan nr. 177 for et område til fritids- og turismeformål omkring Stevns Fyr, § 6.6 og kortbilag nr. 3. Lokalplanen blev vedtaget af Plan- og Teknikudvalget den 22. december 2016.
2. SN.dk den 29. januar 2018.
3. Pedersen (2006: 23-24).
4. Rostgaard (2011: 158-59). Se også siden Cubakrisen 1962 og Danmark.

© Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2018