Danmark under den kolde krig

Fregatten Peder Skram

Fregatten Peder Skram blev bygget på Helsingør Skibsværft i 1964-65. Den blev ligesom søsterskibet Herluf Trolle opkaldt efter en kendt dansk søofficer. Fregatten var en del af den amerikanske våbenhjælp (Cost Sharing programmet), og den blev officielt overdraget til Søværnet den 25. maj 1966. I 1969 blev den adopteret af Aarhus, og i 1970 deltog den som det første danske orlogsskib i NATOs stående atlanterhavsstyrke STANAVFORLANT.

Den 112,65 m lange fregat kunne med sine to gasturbiner skyde en fart på op mod 30 knob (ca. 55 km/t), og ved en prøvesejlads i 1966 nåede den op på 32,7 knob. Normalt sejlede den dog ved hjælp af sine to GM dieselmotorer på sammenlagt 4.800 hk og med en topfart på 15 knob (ca. 28 km/t). Besætningen var på 207 mand.

Fregatten havde oprindelig fire 127 mm kanoner opstillet i to dobbelttårne til bekæmpelse af sø-, luft- og landmål. Det ene tårn med to af kanonerne blev demonteret, da fregatten i 1979 fik installeret Harpoon sømålsmissiler og Sea Sparrow luftværnsmissiler, og dermed våbenteknisk kom på højde med andre NATO skibe af samme størrelse. Desuden havde fregatten fire 40 mm sø- og luftværnskanoner samt maskingeværer, torpedoer og dybdebomber. Fregatten kunne lukkes helt gastæt og dermed passere gennem et radioaktivt inficeret område.

Fregatten var Søværnets kommandoskib, som skulle styre den danske og vesttyske flådes invasionsforsvar af den sjællandske øgruppe i tilfælde af krig. Den skulle beskytte de store minelæggere mod luftangreb, mens de lagde miner ud, og det var også fra fregattens operationsrum, at NATO-styrkernes store samlede fly- og missilangreb på en fjendtlig invasionsflåde (“Operation Hurricane”) skulle koordineres. Fregatten kunne operere i al slags vejr og havde på grund af sin højt placerede overvågningsradar gode muligheder for at sikre radarinformation om fjendens aktiviteter i Østersø-området. I 1979 fik fregatten desuden et avanceret kampinformationssystem, der via datalink kunne dele radarbilledet med torpedomissilbådene af Willemoes-klassen, som normalt ville sejle med radio- og radartavshed for ikke at blive opdaget.

Fregatten blev landskendt den 6. september 1982, hvor den ved et uheld affyrede et Harpoon-missil, der traf et sommerhusområde ved Lumsås i Nordvestsjælland. Heldigvis skete der kun materiel skade.

Fregatten udgik af Flådens tal i 1990 og blev i 1992 solgt på auktion til en kreds af interesserede, som i 1995 stiftede Fonden Peder Skram for at bevare fregatten som museumsskib på Holmen i København.

I 1996 blev fregatten åbnet for publikum. Den er dermed Danmarks ældste egentlige koldkrigsmuseum. Samme år blev støtteforeningen ”Fregatten Peder Skrams Venner” oprettet. Museet drives for private midler med frivillig arbejdskraft og har billetsamarbejde med Nationalmuseets skibe på Holmen: Torpedomissilbåden Sehested og ubåden Sælen.

Læs mere om museet og om støtteforeningen.

Kilder og litteratur

Bogason, Peter: Søværnet under den kolde krig – Politik, strategi og taktik, København: Snorres Forlag 2016.

Nørby, Søren & Steen Schøn: Fregatterne Peder Skram og Herluf Trolle, Flådens Flagskibe under Den Kolde Krig, København: Statens Forsvarshistoriske Museum 2006.

Steensen, R. Steen: Fregatterne Peder Skram og Herluf Trolle, i R. Steen Steensen (red.): Flåden gennem 475 år, København: Martins Forlag 1974.

Wismann, Tom: Fregatterne PEDER SKRAM og HERLUF TROLLE 1965-1990, Flådens Skibe nr. 11, Helsinge: Steel & Stone Publishing 2013.

www.pederskram.dk

© Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2018