Bornholm var Sovjetunionens gidsel under Den Kolde Krig, skriver historikeren Niels Geckler og journalisten Morten Friis Jørgensen i deres nye bog ‘Bornholm i krig og fred’. De uddyber med ordene: ”Bornholm kom til at spille en betydelig rolle i det pres, Sovjetunionen lagde på de danske beslutningstagere igennem hele den kolde krig. Målet var at få Danmark til at slække på samarbejdsviljen over for NATO og generelt svække forberedelserne til landets forsvar. Det var altså ikke så meget Bornholm i sig selv, der havde Sovjets interesse. Det var Danmark som helhed, på grund af landets beliggenhed med sunde og bælter som smalle tragter i udsejlingen fra Østersøen og til verdenshavene.”
Bornholm blev altså en lille brik i det storpolitiske spil mellem de to supermagter og deres allierede, en ø som lå militært udsat, og hvor bornholmerne havde en oplevelse af, at de ikke med sikkerhed kunne regne med hjælp ’ovrefra’ resten af Danmark. En oplevelse som naturligvis ikke mindst blev understreget af de sovjetiske bombeangreb på Rønne og Nexø den 7. og 8. maj 1945 og Sovjetunionens besættelse af øen indtil den 5. april 1946.
Bogen lægger ikke skjul på, at den ser på historien med bornholmske briller. Som der står i forordet, er den ”et på en gang ambitiøst og ydmygt forsøg på at skrive et stykke sikkerhedspolitisk lokalhistorie. Vi har lagt vægt på national, regional og global kontekst med afsæt i Bornholm, og vi dækker perioden fra mellemkrigstiden til i dag”.
Bogen er opdelt i tre perioder:
- Anden Verdenskrig,
- Den Kolde Krig, og
- Vore dages nye verdensorden (eller uorden).
Der er med andre ord tale om en stor og grundig bog på 448 sider rigt illustreret med fotos fra hele perioden. Bogen bygger på den omfattende litteratur om emnet samt en række interviews, bl.a. med de tidligere udenrigs- og forsvarsministre Uffe Ellemann-Jensen, Kjeld Olesen og Hans Engell.
Bogen er bedst, når den fokuserer på Bornholm. Kapitlet om Bornholm som Sovjetunionens gidsel indeholder en fin gennemgang af, hvordan de danske politikere og embedsmænd løbende under Den Kolde Krig justerede på de selvpålagte restriktioner, der var lagt på NATO’s aktiviteter omkring Bornholm for ikke at provokere Sovjetunionen. Restriktioner som ifølge pensioneret generalløjtnant Kjeld Hillingsø gav Danmark et dårligt image i NATO, dog ikke hos vesttyskerne.
Bornholms rolle som efterretningscentral får også et stort kapitel, som er krydret med spændende historier f.eks. om Søværnets skibe og ubåde på patruljesejlads i Østersøen. Radarstationen i Almindingen og lytteposten ved Dueodde bliver også omtalt med mange spændende detaljer, bl.a. om hvordan radiopejling blev brugt til at følge Warszawapagtens troppebevægelser.
Beskrivelsen af den globale, regionale og nationale kontekst for Bornholms historie fylder en del i bogen og tager i nogen grad fokus fra den lokale historie. F.eks. indeholder bogen en udførlig beskrivelse af det tyske sammenbrud på Østfronten i slutningen af Anden Verdenskrig, hvorimod den ikke går særlig meget i dybden med det skæbnesvangre begivenhedsforløb i de kaotiske dage efter den 5. maj 1945, hvor de vest-allieredes tøven med at sende en britisk officer til Bornholm endte med, at russerne kom først og besatte øen.
Men alt i alt er der tale om en spændende bog, som kan anbefales til alle, der interesserer sig for Bornholms særlige rolle under Den Kolde Krig.
Bogen kan købes her.
Læs mere på siden Bornholm – dokumentation.
© Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2021