Tom Wismann: Bevogtningsfartøjerne af DAPHNE-klassen

Militærhistorikeren Tom Wismann har siden 2006 udgivet 14 hæfter i serien ”Flådens skibe”. Hvert hæfte beskriver en klasse af Søværnets skibe under Den Kolde Krig. Omhyggeligt gennemgås skibenes historie, deres opgaver, indretning, våbensystemer og ikke mindst ”livet ombord” med personlige beretninger fra marinesoldater, der har gjort tjeneste på skibene. Det er hæfter af høj kvalitet med mange billeder og fakta om de enkelte skibe.

Det seneste hæfte i serien udkom i juli 2017 og handler om de ni bevogtningsfartøjer af DAPHNE-klassen. Fartøjerne blev bygget på Orlogsværftet i perioden 1960-64 som en del af den amerikanske våbenhjælp, det såkaldte Cost Sharing program, hvor Danmark og USA hver betalte halvdelen af udgifterne til de nye skibe. Fartøjerne af DAPHNE-klassen var inspireret af de britiske Seaward Defence Crafts af FORD-klassen, og de blev derfor også i daglig tale omtalt som SDC’erne.

Hovedopgaven for DAPHNE-klassen var farvandsovervågning, kystbevogtning og søredning, hvor fartøjerne var tildelt Søværnets forskellige marinedistrikter i lighed med orlogskutterne. Det var opgaver, som de små, hurtige skibe var velegnede til. De blev derfor også et kendt syn i de indre danske farvande og i mange danske provinshavne under Den Kolde Krig. F.eks. fik de bornholmske havne jævnligt besøg af et af DAPHNE-fartøjerne, og de fungerede her som en slags ”brandbil”, der kunne sættes ind med meget kort varsel.

Hæftet beskriver også, hvordan DAPHNE-fartøjerne deltog i Søværnets patruljer i Østersøen, hvor de bl.a. sejlede tæt på den polske og østtyske 3-mile grænse. Inden en sådan opgave kom der en bil fra Bornholms Marinedistrikt for at hente fartøjets hemmelige NATO-bøger, så disse papirer ikke skulle falde i de forkerte hænder, hvis skibet blev opbragt af polske eller østtyske flådefartøjer under patruljen.

I krigstid kunne DAPHNE-fartøjerne også udføre minelægning og bekæmpe ubåde med sonar og dybdebomber. Tom Wismann lægger dog ikke skjul på, at fartøjernes reelle mulighed for at sænke en ubåd var meget ringe. Det ville være have været ”et svineheld”, skriver han, bl.a. fordi fartøjernes våbensystem var forældet, og fordi Søværnet altid har manglet helikoptere til ubådsjagt.

Bevogtningsfartøjerne i DAPHNE-klassen var kendt som meget livlige skibe, der under stormvejr satte besætningernes maver på en meget hård prøve. De udgik af flådens tal omkring 1990 efter i mange år at have været Søværnets arbejdsheste i overvågningen af de danske farvande sammen med orlogskutterne. Deres opgaver blev overtaget af skibene af FLYVEFISKEN-klassen (Standard Flex) og Marinehjemmeværnets enheder.

Tom Wismanns hæfte om bevogtningsfartøjerne af DAPHNE-klassen kan varmt anbefales, hvis man gerne vil vide mere om Søværnets dagligdag under Den Kolde Krig.

Hæftet kan købes på websiden www.flaadensskibe.dk.

P531 DRYADEN af DAPHNE-klassen. Foto: Forsvarsgalleriet.

Oversigt over de ni bevogtningsfartøjer af DAPHNE-klassen:

  • P 530 DAPHNE
  • P 531 DRYADEN
  • P 532 HAVMANDEN
  • P 533 HAVFRUEN
  • P 534 NAJADEN
  • P 535 NYMFEN
  • P 536 NEPTUN
  • P 537 RAN
  • P 538 ROTA

© Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2018