Det tyske luftangreb på den baskiske by Guernica den 26. april 1937 rystede verden. De tyske bombefly kom fra den såkaldte Condorlegion, som var Hitlers støtte til general Franco under den spanske borgerkrig. Byen Guernica spillede kun en begrænset militær rolle i borgerkrigen, og det var første gang i historien, at et luftangreb rettet som terror direkte mod civile blev kendt i hele verden.
Angrebet blev udført ved tæppebombning med et stort antal bomber, hvor flyene angreb i bølger. En helt ny angrebsteknik som tyskerne her fik mulighed for at afprøve i en rigtig krig. Der er forskellige skøn over antallet af dræbte og sårede efter det tre timer lange luftangreb, men i hvert fald 1.000 af byens ca. 5.000 indbyggere menes at være dræbt. Angrebet ramte især kvinder og børn, fordi mange af byens mænd var taget til fronten for at kæmpe mod Francos styrker.
I Danmark førte avisberetningerne om luftangrebet sammen med den generelle frygt for krig til, at Rigsdagen i 1938 vedtog en luftværnslov, bl.a. om oprettelsen af Statens Civile Luftværn. Denne organisation var aktiv under Anden Verdenskrig og blev forløberen for det statslige og kommunale civilforsvar, som blev etableret ved lov i 1949 og kom til at spille en vigtig rolle under Den Kolde Krig.
Luftangrebet på Guernica er især kendt på grund af den spanske kunstner Pablo Picassos hovedværk “Guernica”, som blev malet til den spanske pavillon på Verdensudstillingen i Paris i 1937. Det ca. 3,5 × 8 m store oliemaleri er holdt i gråtoner, som et avisfoto, og blev malet af Picasso lige efter luftangrebet.
Maleriet fortæller om panik, ødelæggelse, rædsel og smerte blandt den civile befolkning. Til venstre står en mor med sit døde barn. Den forvredne og skrækslagne hest i midten af maleriet adskiller sig markant fra den fnysende tyr til venstre. Mange har set tyren som Franco og hesten som det lidende spanske folk.
Efter Verdensudstillingen i 1937 blev Guernica udstillet på flere store kunstmuseer i Europa, bl.a. i København. Bagefter skulle det til Spanien, hvor det skulle indgå i en permanent udstilling. Men det nægtede Picasso, fordi general Franco i 1939 havde sejret i borgerkrigen og var blev landets diktator. I stedet blev maleriet udstillet på Museum of Modern Art (MoMA) i New York. Først efter Francos død i 1975 kom Guernica til Spanien i 1981, hvor det i dag er udstillet på Reina Sofia Museet i Madrid. Der hænger en kopi af maleriet ved indgangen til FN’s Sikkerhedsråds mødelokale i New York.
I eftertiden er Guernica maleriet blevet det mest markante kunstneriske udtryk for protest mod krigen og dens overgreb på civilbefolkningen. I 1960’erne blev det populært i Danmark at have en reproduktion af Guernica hængende over sofaen i stuen. Det var en måde at være moderne på og samtidig give udtryk for sin frygt for atomkrig. Maleriet fik desuden stor indflydelse på en hel generation af unge kunstnere i Europa og USA, bl.a. Asger Jorn.
I dag ser mange Guernica som et udtryk for frygten for terror, ikke mindst efter bombeangrebet den 11. marts 2004 mod Atocha banegården i Madrid, som ligger ganske nær ved det museum, hvor maleriet hænger i dag.
© Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017