Flådestation København (Holmen) var Søværnets hovedbase i fredstid under Den Kolde Krig. Holmen lå nogenlunde centralt i forhold til de fleste af Søværnets opgaver, som især var koncentreret i Bælthavet, Øresund og Østersøen. Men Holmen lå også meget udsat ved et angreb fra sydøst og var samtidig et oplagt bombemål. For at kunne sprede Søværnets skibe på flere baser og sikre en bedre logistisk støtte for NATO’s flådestyrker blev der derfor åbnet nye flådestationer i Korsør 1960 og i Frederikshavn 1962.
Holmens nordlige del hedder Nyholm og har en historie, der går tilbage til 1690. Siden da er Holmens mange bygninger og værksteder groet op på de forskellige øer og holme, som blev dannet ved jordopfyldning og grundsætning af gamle udrangerede orlogsskibe. Vandarealet kendt som “Flådens Leje” foran mastekranen fra 1751 blev således beskyttet mod nord af det grundsatte orlogsskib Elefanten. I dag ligger fregatten Peder Skram, torpedomissilbåden Sehested og ubåden Sælen her som museumsskibe fra Den Kolde Krig.
Nyholms Hovedvagt fra 1745 med det karakteristiske kronede tårn var sæde for chefen for Flådestation København (FLS KBH). Ved siden af ligger batteriet Sixtus med Rigets Flag samt Søværnets Kaserne (Marinekasernen) og Holmens Arresthus. Her ligger også Søværnets radiostation OXA fra 1908, som tidligere lå på Frederiksholm og i dag er et museum.
Regnet nordfra består Holmen af øerne Nyholm, Frederiksholm med Dokøen og Arsenaløen. Endvidere hørte dele af fæstningslinjen Nyværk samt Margretheholm til Holmens område. Øen Nyholm er stadig ejet af Forsvaret, men Søværnets funktioner på øen er ved at blive afviklet som led i forsvarsforliget fra januar 2018. De historiske bygninger og monumenter på Nyholm vil dog blive bevaret og er fredet i stort omfang. Initiativgruppen Nyholm arbejder for, at Nyholm skal udvikle sig til et folkeligt, maritimt kulturområde.
Under Den Kolde Krig var Flådestation København en af byens største arbejdspladser. Mange var ansat på Orlogsværftet, som lå på Frederiksholm og Dokøen. Værftet havde sin storhedstid i 1950’erne, hvor det blev udbygget som led i den amerikanske våbenhjælp, og hvor mange af Søværnets nye skibe blev bygget her. Efterhånden blev nybyggeriet dog overtaget af private skibsværfter, og i 1972 besluttede regeringen at begrænse Orlogsværftets opgave til at være eftersyn og reparation af skibene1. I 1979 kæntrede ubåden Spækhuggeren, efter at den havde været til eftersyn på Orlogsværftet.
Den alvorligste ulykke på Holmen skete i 1951, da 11 miner eksploderede i forbindelse med en brand i Søminevæsenets bygninger på batteriet Quintus. 16 personer mistede livet og 78 personer blev såret, fordi brandvæsenet ikke på forhånd havde fået besked om eksplosionsfaren. Efter ulykken flyttede man minedepoterne væk fra Holmen og til mindre bebyggede områder rundt om i landet. I midten af 1950’erne havde Søværnet minedepoter ved Tårbæk, Køge, Masnedø, Gedser, Korsør, Kongsøre, Fåborg og Frederikshavn2.
Holmen rummede også et større idrætsanlæg samt en række af Søværnets skoler og administrationsbygninger, bl.a. Søværnets Officersskole på Nyholm samt Søværnets Sergent- og Korporalskole (senere Søværnets Konstabelskole) på Margretheholm. Chefen for Flåden havde fra 1955 hovedkvarter i Spanteloftbygningen på Nyholm, hvor han sad indtil oprettelsen af Søværnets Operative Kommando (SOK) i Århus i 19613.
I 1983 blev der i en rapport fra Søværnets Materielkommando stillet spørgsmålstegn ved, om den planlagte overførsel af Holmens værksteds- og støttefunktioner til Jylland i en krise- eller krigssituation reelt ville kunne gennemføres. Det ville tage flere dage og ske på et tidspunkt, hvor der var et stort behov for støtte til skibene. Denne rapport satte gang i overvejelserne om den udflytning fra Holmen til flådestationerne i Frederikshavn og Korsør, som blev besluttet politisk som led i et forsvarsforlig i 19894.
I 1991 lukkede Orlogsværftet, og den 1. maj 1993 blev Flådestation København nedlagt. Skibe og mandskab blev i stedet fordelt på flådestationerne i Frederikshavn og Korsør. Søværnet blev dog på Nyholm, som nu blev kaldt Marinestation København. I årene 2006-2017 havde Forsvarskommandoen (Værnsfælles Forsvarskommando) hovedsæde i arsenalbygningerne (Kuglegården) på den sydlige del af Holmen, hvor Søværnets Materielkommando tidligere havde holdt til. De fleste af Forsvarets bygninger på Holmen er i dag solgt til kulturelle eller boligformål.
Initiativgruppen Nyholm arbejder for, at Nyholm skal udvikle sig til et folkeligt, maritimt kulturområde. Læs mere om Nyholms fremtid.
Læs mere i Henrik Muusfeldt: Nyholm – en historisk vandring, Marinehistorisk Tidsskrift 2010.
Kilder og litteratur
Bogason, Peter (2016): Søværnet under den kolde krig – Politik, strategi og taktik, København: Snorres Forlag 2016.
Jagd, Palle Bolten (1984): Forsvarets Bygningstjeneste 1952-84, i Palle Bolten Jagd (red.): Danske Forsvarsanlæg i 5000 År, København: Martins Forlag 1984.
Honnens de Lichtenberg, G. (1974): Holmens historie, i R. Steen Steensen (red.): Flåden gennem 475 år, København: Martins Forlag 1974.
Kulturstyrelsen (2019): Holmen, artikel på slks.dk 2019.
Muusfeldt, Henrik (2010): Nyholm – en historisk vandring, i Marinehistorisk Tidsskrift, Særnummer 2010.
Rasmussen, Frank Allan (2009): Holmen – fra flåde til folk, København: Gyldendal 2009.
Thostrup, Sven (1989): Holmen og Orlogsværftet, bind 8 i Bo Bramsen (red.): København før og nu – og aldrig. En billedkavalkade om København inden for voldene og søerne, København: Palle Fogtdal 1989.
Noter
1. Thostrup (1989: 222-43).
2. Bogason (2016: 65).
3. Thostrup (1989: 225).
4. Bogason (2016: 260-61). Overførslen af Holmens værksteds- og støttefunktioner til Jylland skulle bl.a. ske med coastere mv. via Hundested-Ebeltoft.
© Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2018