Langelandsfortet blev bygget af Søværnet i 1952-54. Fortet bestod af 14 forskellige underjordiske betonbunkere, bl.a. en operationsbunker, samt fire brisker med 150 mm kanoner og to stationære 40 mm luftværnsbatterier. Desuden havde fortet et antal mobile 40 mm luftværnskanoner. Fortet blev bygget ud fra erfaringerne fra Anden Verdenskrig med hensyn til beskyttelse og spredning af kanonerne. I 1962 blev de fire 150 mm kanoner suppleret af yderligere to kanoner placeret helt nede ved strandkanten for at formindske støjgenerne for fortets naboer ved øvelsesskydninger1.
Fortet ligger på det sydlige Langelands østkyst, lidt tilbagetrukket fra kysten, hvor Storebælt og Østersøen mødes. De fire kanoners opgave var at forhindre fjendtlige flådestyrker i at trænge op i Storebælt samt at beskytte de minefelter, som det ved optakten til en krig var hensigten, at Søværnet skulle udlægge for at kontrollere gennemsejlingen af Storebælt og imødegå et invasionsangreb af Danmark fra Østersøen. Desuden skulle fortets antiluftskyts beskytte Flyvevåbnets og Søværnets radarstationer på Langeland2.
I NATO’s Europakommando SHAPE var der i begyndelsen af 1950’erne skepsis overfor Langelandsfortets og Stevnsfortets værdi, bl.a. fordi de var stationære anlæg. Derfor lykkedes det ikke Danmark at få forterne finansieret via NATO’s infrastrukturmidler. Men Danmark opførte forterne for egne midler, også for – i hvert fald symbolsk – at fastholde en forsvarslinje ved Østersøen og ikke længere mod nord ved Limfjorden og i Skagerrak, sådan som NATO planlagde med i begyndelsen af 1950’erne3.
Langelandsfortets bemanding på op til 400 marinesoldater boede på Holmegård Kaserne bag fortet. I løbet af 1960’erne blev bemandingen dog reduceret, fordi fortet blev aflastet og fik en mindre betydning efter opbygningen af den vesttyske flåde, som overtog ansvaret for mineringen af Femern Bælt og Langelandsbælt efter oprettelsen af NATO Enhedskommandoen i 1962. I 1973 blev Langelandsfortets hovedbatteri og antiluftskyts langtidskonserveret, og i april 1993 strøg fortet kommando4.
Langelandsfortet var fra 1961 til 1986 hovedkvarter for Langelands Marinedistrikt (LAM) og havde dermed ansvaret for farvandsovervågningen af skibe fra Warszawapagten i den vestlige Østersø. Marinedistriktet modtog bl.a. sine observationer fra en radarstation på det nærliggende Fakkebjerg, fra en marineudkigsstation på Føllesbjerg nær ved kysten ud for Langelandsfortet, fra Keldsnor Fyr og fra Marinestation Gedser5. På havbunden ud for kysten ved Langelandsfortet var der etableret undervandsmikrofoner (hydrofoner) og magnetkabler (loops), som bl.a. kunne afsløre fremmede ubåde under passage af Storebælt.
Under Cubakrisen i 1962 var marineudkigsstationen på Føllesbjerg formentlig den første i Danmark, som rapporterede, at et sovjetisk handelsskib med militært udstyr på vej til Cuba var vendt om efter præsident Kennedys tv-tale om at iværksætte en flådeblokade af Cuba. Dette var et tegn på, at Sovjetunionen ville bøje af for USAs krav.
Intet tyder dog på, at de danske observationer af sovjetiske skibe, som vendte om efter tv-talen, fik en afgørende betydning for Cubakrisens videre forløb6. Amerikanerne var nemlig mest optaget af at følge de sovjetiske skibe, der befandt sig nær ved Cuba, og som også var vendt om. De danske observationer bekræftede derfor formentlig blot amerikanerne i, at en række sovjetiske skibe med militært udstyr til Cuba var vendt om efter tv-talen.
I juni 1997 åbnede Koldkrigsmuseum Langelandsfort som et af Danmarks første koldkrigsmuseer. Ud over selve fortet udstiller museet bl.a. ubåden “Springeren”, minestrygeren “Askø” (MHV 81), et dansk F-35 Draken jagerfly og et polsk MiG-23 jagerfly. Museet har også en række udstillinger bl.a. om Frømandskorpset.
Søværnets Marineudkigsstation Føllesbjerg er stadig aktiv som en del af den danske farvandsovervågning.
Læs mere på Koldkrigsmuseum Langelandsforts hjemmeside.
Kilder og litteratur
Andersen, Gerner Gottschalck & Palle Bolten Jagd (1984): Søetatens Bygningsvæsen, i Palle Bolten Jagd (red.): Danske Forsvarsanlæg i 5000 År, bind III, København: Martins Forlag 1984.
Bogason, Peter (2016): Søværnet under den kolde krig – Politik, strategi og taktik, København: Snorres Forlag 2016.
Hansen, Peer Henrik (2013): Knytnæven mod øst – Langelandsfort – fra kampanlæg til national seværdighed, Rudkøbing: Øhavsmuseets forlag 2013.
Hansen, Peer Henrik (2014): Langelandsfort og overvågningen af Storebælt, i Morten Stenak, Thomas Tram Pedersen, Peer Henrik Hansen & Martin Jespersen (red.): Kold Krig – 33 fortællinger om Den Kolde Krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland, København: Kulturstyrelsen 2014.
Hansen, Peer Henrik (2019): Langelandsfortet – Fra kampanlæg til national seværdighed, i Peer Henrik Hansen & Martin Jespersen (red.): Kold krig på museum – Historier om kanoner, spioner og hverdagsliv, s. 10-27, Rudkøbing: Langelands Museum 2019.
Hansen, Peer Henrik (2021): Truslen fra øst – Den kolde krig og Langelandsfortet, Rudkøbing: Langelands Museum 2021.
Kulturstyrelsen (2019): Langelandsfort og overvågningen af Storebælt, artikel på slks.dk 2019.
Mortensøn, Ole (2006): Fortet og Den Kolde Krig – Langelandsfort 1953-1993, 2. udgave, Rudkøbing: Langelands Museum 2006.
Rostgaard, Marianne (2011): Cubakrisen, i John T. Lauridsen, Thorsten Borring Olesen, Rasmus Mariager & Poul Villaume (red.): Den kolde krig og Danmark, Gads Leksikon, København: Gad 2011.
Noter
1. Andersen & Jagd (1984: 45-46) og Hansen (2021: 30-34 og 103-104). De fire 150 mm kanoner var ifølge Hansen (2021: 56) fremstillet af Skoda fabrikkerne i Tjekkoslovakiet under Anden Verdenskrig.
2. Mortensøn (2006: 86) og Larsen (2014: 204).
3. Hansen (2013: 12-15), Larsen (2014: 207-30) samt artiklerne om Den allierede militære hjælp fra NATO efter 1949 og Limfjorden som forsvarslinje.
4. Mortensøn (2006: 6 og 88-90), Hansen (2013: 120-21) og Bogason (2016: 290). I begyndelsen af 1980’erne var der ifølge Hansen (2021: 158-160) overvejelser om at placere en HAWK-missilenhed på Langelandsfortet, men de blev opgivet i 1985.
5. Mortensøn (2006: 96 og 120-23) og Hansen (2013: 48-50 og 118-19).
6. Rostgaard (2011: 158-59). Se også artiklen Cubakrisen 1962 og Danmark.
© Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2021