Værløselejren blev oprettet i 1910 som en uddannelseslejr og kaserne for Hæren som led i forsvaret af København. I 1934 flyttede Hærens Flyvertropper ind og anlagde en flyveplads på området syd for lejren, bl.a. med 5 hangarer og værkstedslokaler. Området blev derfor kendt som Sydlejren. Det tyske angreb på Værløse Flyveplads den 9. april 1940, hvor to danske flyvere omkom, ødelagde imidlertid hovedparten af de danske militærfly. Under besættelsen blev lejren og flyvepladsen overtaget af det tyske Luftwaffe.
Efter krigen indkøbte Hærens Flyvertropper og Marinens Flyvervæsen nye amerikanske og britiske fly. Samtidig gik de to værn i gang med at uddanne personel på Flyvestation Værløse (FSN VÆR), bl.a. med oprettelsen af Flyvemekanikerskolen i 1947 og Flyvevåbnets Fenrikskole i 19511.
Den 1. oktober 1950 blev Flyvevåbnet oprettet som et selvstændigt værn, der i begyndelsen fik hovedkvarter på Flyvestation Værløse, indtil Flyverkommandoen og Flyverstaben i 1952 flyttede til Henriksholm i Vedbæk2.
Flyvestation Værløse blev i løbet af 1950’erne udbygget som NATO Redeployment Base (mobiliseringsflyveplads), bl.a. med anlæggelsen af en ny cement startbane til jetfly i 19533. Den blev base for to af Flyvevåbnets eskadriller:
- Transporteskadrillen (Eskadrille 721), som udførte transportflyvning for Forsvarets militære enheder og private hjælpeorganisationer, VIP-flyvning for kongehuset og regeringen, opgaver på Færøerne og Grønland, miljøovervågning mv. Eskadrillen benyttede bl.a. Catalina amfibiefly og transportfly af typerne Douglas C-47 Dakota, Douglas C-54 Skymaster og Lockheed C-130 Hercules.
- Redningseskadrillen (Eskadrille 722), som udførte eftersøgnings- og redningsopgaver (SAR-operationer). Eskadrillen benyttede bl.a. redningshelikoptere af typerne Sikorsky S-55 og S-61 Sea King samt helikoptere af typerne Alouette III og Westland Naval Lynx til Søværnets skibe (sidstnævnte var fra 1962 organiseret i Søværnets Flyvetjeneste, som i 1977 blev en selvstændig enhed under SOK)4.
Ud over de to eskadriller lå Flyvematerielkommandoen (FMK), Hovedværksted Værløse samt Eskadrille 562, der stod for grunduddannelsen af værnepligtige, også på Flyvestation Værløse. Flere af Flyvevåbnets skoler blev i årene 1953-57 placeret i bebyggelsen Jonstrup syd for flyvestationen, bl.a. Flyvevåbnets Konstabelskole og Flyvevåbnets Officersskole.
Flyvestation Værløse husede fra 1951 den østlige del af Flyvevåbnets kontrol- og varslingstjeneste Sector Operations Central Øst (SOC ØST), men denne funktion blev i 1959 flyttet til Flyvevåbnets store Bunker 1137 i Karup og Vedbæk bunkeren5.
I 1964-65 fik Flyvestation Værløse ny brandstation, autoværksted og idrætsanlæg. I årene 1973-78 blev den udbygget bl.a. med et nyt kontroltårn, ny kombineret operations- og kommunikationsbunker (COC-bunker), ny passagerterminal, 2 nye hangarer til transportflyene og 12 nye beskyttelseshangarer (sheltere) til deployering af NATO-kampfly, bl.a. fra det vesttyske marineflyvevåben. Flyvestationen ville også kunne modtage allierede forstærkninger med fly6.
Flyvestation Værløse blev en af områdets største arbejdspladser, og det vakte derfor stor bekymring, da nyheden om dens nedlæggelse kom den 25. maj 1999 som en konsekvens af det indgåede forsvarsforlig for 2000-20047. Forliget betød, at store dele af flyvestationens operative aktiviteter blev flyttet til flyvestationerne i Karup, Aalborg og Skalstrup den 1. april 2004. Tilbage på området var i 2005 Flyvematerielkommandoen, Hovedværksted Værløse og Flyvevåbnets Specialskole. Disse enheder blev i årene 2005-2008 lagt sammen med andre enheder indenfor Forsvaret og flyttet væk fra Flyvestation Værløse. Redningshelikopteren var det sidste fly, der forlod Hovedværksted Værløse i november 2009.
I juni 2016 åbnede Nationalmuseet for Krigsmuseets magasiner med militære køretøjer og genstande fra Den Kolde Krig i Hangar 46 på Flyvestation Værløse. Private foreninger har i samarbejde med Furesø Museer etableret en Værløse Flyhistoriske Hangar (Hangar 2) og en museumsforening DAFARO på flyvestationens område.
Billederne viser indtryk fra den nedlagte Flyvestation Værløse, bl.a. fra “Fly in” arrangementet den 3. juli 2016.
Kilder og litteratur
Bro, Thyge C. (2011): Flyvestation Værløse, Egedal Leksikon 2011.
Bødker, Knud (red.) (1984): Lejren ved Værløse – Flyvestation Værløse 1934-1984, Værløse: Flyvestation Værløse 1984.
Jacobsen, Torsten Cumberland (red.) (2002): Forsvaret i Byggeriet – Byggeriet i Forsvaret, Forsvarets Bygningstjeneste 1952-2002, København: Forsvarets Bygningstjeneste 2002.
Jagd, Palle Bolten (1984): Forsvarets Bygningstjeneste 1952-84, i Palle Bolten Jagd (red.): Danske Forsvarsanlæg i 5000 År, København: Martins Forlag 1984.
Hartov, Steen, Jørgen Larsen & Palle Sick (red.) (1984): Flyvestation Værløse – en flyveplads og dens fly, Værløse: FSNVÆR 1984.
Bent Vang Larsen: Værløselejrens historie, artikel på historiskhangar.dk
Nielsen, Lise Milan (2019): Med familien på Flyvestation Værløse, i Peer Henrik Hansen & Martin Jespersen (red.): Kold krig på museum – Historier om kanoner, spioner og hverdagsliv, s. 112-123, Rudkøbing: Langelands Museum 2019.
Schrøder, Hans A. (2001): Det danske flyvevåben, København: Tøjhusmuseet 2001.
Westergaard, Finn (2008): Fra ASTA til SKYLIGHT og GOTHAM – En beretning om Flyvevåbnets kontrol- og varslingstjeneste 1951-2007, Karup: Flyvevåbnets Historiske Samling 2008.
Flyvevåbnets udstilling på Flyvestation Værløse.
Noter
1. Bødker (1984: 89-100).
2. Schrøder (2001: 22).
3. Jacobsen (2002: 107), Jagd (1984: 217) og Bødker (1984: 107-8 og 160-61).
4. Bødker (1984: 141-47) og Hartov m.fl. (1984).
5. Westergaard (2008: 27).
6. Jagd (1984: 218), Bødker (1984: 120) og Jacobsen (2002: 115).
7. Bro (2011).
© Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2018