Kongelundsfortet på sydspidsen af Amager blev opført som et kystbatteri i årerne 1914–16 og var led i Københavns Befæstning. Kystbatteriets opgave var sammen med Avedøre Batteri og Dragørfortet at forhindre fjendtlige enheder i at trænge ind i sejlrenderne til København fra syd samt at beskytte de minefelter, der i Køge Bugt skulle forhindre fjendtlige styrker i at gå i land eller bombardere byen fra vandsiden. I 1938-39 fik Kongelundsfortet nye 150 mm kanoner, og i fortets kasematbygning blev der indrettet en kommandocentral. Under Anden Verdenskrig beslaglagde den tyske værnemagt fortet fra 1943 til 19451.
Efter Anden Verdenskrig blev fortet en del af Kystbefæstningen under Søværnet og fik i begyndelsen af 1950’erne bl.a. opstillet 40 mm antiluftskyts som en del af Københavns Luftforsvar. Men tiden var ved at løbe fra det gamle anlæg, og i 1957 strøg Kongelundsfortet kommando som kystfort efter besparelser på forsvarsbudgettet2.
I 1958-62 blev fortet ombygget og udvidet med et indkvarteringsområde, så det kunne anvendes til et af de fire Nike missilbatterier, der fra 1959-60 varetog Københavns Luftforsvar under ledelse af Ejbybunkeren. Anlægget hørte fra 1962 under Flyvevåbnet (Flyvestation Kongelunden – Eskadrille 532). Afskydningsområdet med Nike missilerne lå på Kalvebod Fælled (Frieslandsvej) nord for fortets område, men det blev styret via kabler og radio fra fortets kommandocentral. De store platforme, der i dag dominerer fortet, stammer fra denne tid og var beregnet til at opstille radaranlæg på3.
I 1966-68 blev fortets indkvarteringsområde udvidet, så det også kunne rumme en del af personellet ved det nye HAWK missilbatteri på Aflandshage øst for Kongelundsfortet (Eskadrille 542). I 1976-77 blev der opført en sportshal til de værnepligtige ved siden af fortet4.
Eskadrille 532 blev nedlagt den 1. juli 1981 som led i udfasningen af Nike missilerne, og Kongelundsfortet blev nedlagt den 1. juli 1982. I dag er den oprindelige kasematbygning bevaret, og de besøgende kan også se radarplatformene og fundamenterne til kanonerne. Oven på kasematbygningen står stadig et tårn fra 1980’erne med en luftmeldepost på toppen. Også de tre magasinbygninger til Nike missilerne på afskydningsområdet nord for fortet er bevaret.
Dragør kommune overtog fortet i 1996, og bygningerne anvendes i dag til friluftsaktiviteter af bl.a. Dragør Ungdomsskole. Indkvarteringsbygningerne blev i perioden 1984-2017 benyttet af Dansk Røde Kors som asylcenter (Center Kongelunden).
Folderen “Find vej på Kongelundsfortet”
Kilder og litteratur
Bogø, Dines: Kongelunds Fort – oprindelig Kongelunds Batteri, artikel på sydamager.dk og Raketter på Amager, artikel i Amager Nyt 3. april 2020
Kongelundsfortet, artikel på dragoerhistorie.dk
Christensen, Peter Thorning (red.) (1996): Guide til Københavns Befæstning – 900 års befæstningshistorie, København: Skov- og Naturstyrelsen 1996.
Jagd, Palle Bolten (1984): Forsvarets Bygningstjeneste 1952-84, i Palle Bolten Jagd (red.): Danske Forsvarsanlæg i 5000 År, København: Martins Forlag 1984.
Jespersen, Martin & Jens Ole Christensen (red.) (2012): Københavns Befæstning – Til Fædrelandets Forsvar, København: Gads Forlag og Statens Forsvarshistoriske Museum 2012.
Nielsen, Sune Wadskjær (2013): Det hemmelighedsfulde fort, artikel på milhist.dk oktober 2013
Schrøder, Hans A. (2001): Det danske flyvevåben, København: Tøjhusmuseet 2001.
Noter
1. Christensen (1996: 170-71), Jespersen & Christensen (2012: 300-01), Nielsen (2013) samt Skov- og Naturstyrelsens folder om Kongelundsfortets historie.
2. Jagd (1984: 44 og 47) og Jespersen & Christensen (2012: 302-04).
3. Jagd (1984: 224), Schrøder (2001: 40-41), Jespersen & Christensen (2012: 305) og www.nyluftvet.dk
4. Jagd (1984: 224) og www.nyluftvet.dk
© Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2019