Forsvarsstabens Efterretningsafdeling (FST-E) blev oprettet i 1950 ved en sammenlægning af Generalstabens og Marinestabens efterretningssektioner (GE og ME). I 1967 blev efterretningstjenesten udskilt af Forsvarsstaben og gjort til en selvstændig myndighed direkte under Forsvarsministeriet. Samtidig skiftede tjenesten navn til Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
Efterretningstjenestens hovedopgave under Den Kolde Krig var at indhente informationer om Warszawapagtens militære styrke og aktiviteter i Østersø-området og bag “jerntæppet” mellem Øst og Vest. Det skete bl.a. for at kunne give en tidlig varsling af et eventuelt angreb og understøtte regeringens krisestyring i spændingsperioden op til en krig. Fokus var på at fastlægge det efterretningsmæssige ”normalbillede” for trussellandenes optræden og militære aktivitet – samt at holde øje med evt. afvigelser fra dette billede som en indikator på spændingsniveauet i det danske nærområde.
Ud over den klassiske efterretningsvirksomhed ved hjælp af agenter mv. (HUMINT – human intelligence) spillede den elektroniske efterretningsvirksomhed (SIGINT – signals intelligence) en central rolle, fordi Danmark her kunne udnytte landets gunstige geografiske beliggenhed til at aflytte Warszawapagtens radio- og telekommunikation og pejle radarsignaler mv. Aflytningen blev udført af Forsvarets Centralradio (FCR), som blev oprettet i 1948 under navnet Søværnets Radiotjeneste (SRT). Forsvarets Centralradio hørte ligesom efterretningstjenesten under Forsvarsstaben, men førte i lang tid sit eget liv. Først i 1971 blev Forsvarets Centralradio underlagt FE, og først i 1983 blev radiotjenesten fuldt integreret i efterretningstjenesten og omdøbt til Teknisk sektor1.
Den danske efterretningstjeneste samarbejdede med de øvrige NATO-landes efterretningstjenester og spillede bl.a. en rolle under Cubakrisen i 1962, hvor tjenesten bistod den amerikanske efterretningstjeneste med at observere de sovjetiske skibe med missiler og andet militært udstyr, som sejlede gennem dansk farvand på vej til Cuba. Observationerne af de sovjetiske skibe blev bl.a. foretaget som led i Søværnets farvandsovervågning.
Forsvarets Centralradio havde i begyndelsen hovedkvarter på ejendommen Vennerslund (“Villaen”) på Strandvejen nord for København, men flyttede i 1957 til det nuværende hovedkvarter Sandagergård på Sydamager. Tjenesten havde derudover lytte- og pejlestationer på Bornholm, i Gedser, Løgumkloster og Hjørring samt på Grønland.
Forsvarets Efterretningstjeneste har siden 1962 haft hovedkvarter på Kastellet i København.
Læs mere om: Lyttestationen ved Dueodde.
Efterretningsrapporten “Truslen mod Danmark” fra 1965
Efterretningsrapporten “Truslen mod Danmark” fra 1988
Kilder og litteratur
Dines Bogø: Efterretningstjenestens afdeling på Amager, artikel på sydamager.dk
Davidsen-Nielsen, Hans (2008): Spionernes krig – historien om Forsvarets Efterretningstjeneste, København: Politikens Forlag 2008.
Friis, Thomas Wegener og Peer Henrik Hansen (2009): Spioner i en ny verden, i Hans Mortensen (red.): Helt forsvarligt? – Danmarks militære udfordringer i en usikker fremtid, København: Gyldendal 2009.
Hansen, Peer Henrik (2014): Efterretningstjenesterne og kampen i det skjulte, samt Dueodde lyttepost og den danske efterretningsindsats, i Morten Stenak, Thomas Tram Pedersen, Peer Henrik Hansen & Martin Jespersen (red.): Kold Krig – 33 fortællinger om Den Kolde Krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland, København: Kulturstyrelsen 2014.
Petersen, Nikolaj (2011): Forsvarets Efterretningstjeneste, i John T. Lauridsen, Rasmus Mariager, Thorsten Borring Olesen & Poul Villaume (red.): Den Kolde Krig og Danmark, Gads Leksikon, København: Gad 2011.
Noter
1. Petersen (2011: 265-266) og Forsvarets Efterretningstjeneste (2017: 103).
© Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2019