NATO

North Atlantic Treaty Organization (NATO) blev oprettet som en forsvarsalliance ved en traktat i april 19491. Kernen i alliancen er den såkaldte musketéred, som fastslår, at et væbnet angreb på et medlemsland betragtes som et angreb på alle, og at NATO-landene derfor er forpligtet til at hjælpe det angrebne medlemsland (artikel 5). Desuden vil medlemslandene rådføre sig med hinanden, hvis et medlemslands territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed er truet (artikel 4). Endelig bygger alliancen på princippet om hjælp til selvhjælp (selvforsvar) og medlemslandenes egen og gensidige pligt til at opretholde og udvikle deres individuelle og kollektive beredskab for at kunne modstå et væbnet angreb (artikel 3).

NATO ledes af NATO-rådet/North Atlantic Council (NAC) og NATO’s militære komiteer, hvor alle medlemslande er repræsenteret under ledelse af NATO’s generalsekretær (artikel 9). Efter Koreakrigens udbrud i 1950 organiserede NATO et fælles kommandosystem for forsvaret af Europa under ledelse af en amerikansk øverstkommanderende Supreme Allied Commander Europe (SACEUR) med hovedkvarteret Supreme Headquarters Allied Powers Europe (SHAPE). SHAPE lå i begyndelsen i Rocquencourt ved Paris, men blev i 1967 flyttet til Mons i Belgien i forbindelse med Frankrigs udtræden af NATO’s militære organisation.

Danmark hørte sammen med Norge og Slesvig-Holsten under NATO’s Nordkommando (AFNE, AFNORTH) i Kolsås ved Oslo2. AFNORTH blev fra oprettelsen i 1951 ledet af en britisk admiral eller general (CINCNORTH) og havde i begyndelsen 4 underliggende kommandoer3:

  • Allied Land Forces Denmark (COMLANDENMARK) i København4
  • Allied Land Forces Norway (COMLANDNORWAY) i Oslo
  • Allied Air Forces Northern Europe (COMAIRNORTH) i Oslo
  • Allied Naval Forces Northern Europe (COMNAVNORTH) i Oslo.

I slutningen af 1950’erne blev der oprettet en fælles operativ organisation (det såkaldte Joint Command and Operation Center) i Karup for at sikre det taktiske samarbejde mellem de tre danske værn. Organisationen bestod af de danske NATO-chefer for landstyrkerne (COMLANDENMARK), flystyrkerne (COMTAFDEN) og flådestyrkerne (Flag Officer Denmark). I 1959 erstattede chefen for en midlertidig NATO-flådekommando i Kiel-Holtenau den danske flådechef i denne organisation. Organisationen fungerede tilfredsstillende, men led dog af den mangel, at de nævnte chefer ikke havde ansvar direkte overfor samme foresatte i NATO’s kommandosystem5.

Efter Enhedskommandoens oprettelse i 1962 blev NATO’s Nordkommando omorganiseret og fik tre kommandoer under sig:

Enhedskommandoen BALTAP i Karup havde dansk chef (COMBALTAP) og fire underliggende kommandoer6:

  • Allied Land Forces Schleswig-Holstein and Jutland (COMLANDJUT) i Rendsborg
  • Allied Land Forces Zealand (COMLANDZEALAND) i København, fra 1978 i Ringsted
  • Allied Air Forces Baltic Approaches (COMAIRBALTAP) i Karup
  • Allied Naval Forces Baltic Approaches (COMNAVBALTAP) i Kiel-Holtenau, fra 1976 i Karup.

I 1951 fastlagde Rigsdagen reglerne for den politiske kontrol med overgangen fra national dansk kommando til NATO’s kommandosystem samt for tildelingen af de operative danske styrker til NATOs øverstkommanderende SACEUR i tilfælde af krig. Fra oktober 1967 blev COMBALTAP tillige chef for Forsvarets Operative Styrker (FOS), en national dansk post som den danske forsvarschef i en krisesituation kunne overdrage den operative ledelse af de danske styrker til for at sikre en mere smidig overgang til NATO’s kommandosystem (dobbelthatte-systemet)7.

Enhedskommandoen havde i mange år krigshovedkvarter (WHQ BALTAP) i den store Bunker 1137 i Karup. I 1985 fik den sit eget krigshovedkvarter i en 5.500 m2 tre etagers atomsikret bunker (Bunker 7) i Finderup nord for Karup.

NATO’s Nordkommando i Kolsås lukkede i 1994. Enhedskommandoen BALTAP i Karup lukkede i 2004.

Færøerne og Grønland hørte under NATO’s Atlanterhavskommando (SACLANT) i Norfolk, Virginia, USA.

Enhedskommandoens krigshovedkvarter i Finderup er en af Kulturstyrelsens 25 fortællinger om Den Kolde Krigs bygninger og anlæg i Danmark. Læs artikel om lukningen af Finderup bunkeren. Se Forsvarskanalens video om Finderup bunkeren.

[Show thumbnails]

Kilder og litteratur

Forsvarskommandoen (2000): Ved forenede kræfter, Forsvarets øverste militære ledelse, Forsvarschefsembedets og forsvarets udvikling 1950-2000, Vedbæk: Forsvarskommandoen 2000.

Gram-Andersen, Jesper (2000): Det Sjællandske Korps – Østre Landsdelskommando, Østre Landskommando, Allied Land Forces Zealand 1950 – 2000 ved nedlæggelsen december 2000, Ringsted: Østre Landskommando 2000.

Høegh-Guldberg Hoff, Ove (red.) (2003): Safeguarding Security in the Baltic Approaches, 1962-2002, Karup: Public Information Office Joint Headquarters NORTHEAST 2003.

Pedersen, Thomas Tram (2014): NATOs krigshovedkvarter i Danmark, i Morten Stenak, Thomas Tram Pedersen, Peer Henrik Hansen & Martin Jespersen (red.): Kold Krig – 33 fortællinger om Den Kolde Krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland, København: Kulturstyrelsen 2014.

Reske-Nielsen, Erik & Erik Kragh (1962): Atlantpagten og Danmark 1949-1962, København: Atlantsammenslutningen 1962.

Rynning, Sten (2024): NATO – From Cold War to Ukraine, a History of the World’s Most Powerful Alliance, New Haven and London: Yale University Press 2024.

Tamnes, Rolf (red.) (2001): NATOs Nordkommando, Kommandospørsmålet på nordflanken – utviklingen i to formative perioder, IFS Info 4/2001.

Thostrup, S. (1964): Enhedskommandoen, i Tidsskrift for Søvæsen, Årg. 135, s. 209-30, 1964.

Udenrigsministeriet (1968): Dansk sikkerhedspolitik 1948-1966, Fremstilling (bind I), København: Udenrigsministeriet 1968.

Vegger, A.C.B. (1985): Slesvig-Holsten fra 1945 til 1962 – En beskrivelse af de militære forhold i Slesvig-Holsten fra 5. maj 1945 til etablering af “Enhedskommandoen for den sydlige del af NATO’s Nordregion” den 1. juli 1962, 2. udgave, Viborg 1985.

Noter

1. Se også siderne Atlantpagten (NATO) 1949 og Danmarks vej ind i Atlantpagten (NATO) 1949. Atlantpagten skiftede i 1950 navn til NATO (North Atlantic Treaty Organization). Denne webside anvender for nemheds skyld NATO som betegnelse for Atlantpagten.
2. Hovedkvarteret for NATO’s Nordkommando lå de første år i Voksenkollen hospits og Holmenkollen leir, men flyttede i 1954 til Kolsås. NRK-udsendelse om det store fjeldanlæg i Holmenkollen leir.
3. Forsvarskommandoen (2000: 86-87).
4. COMLANDENMARK var identisk med den danske chef for Hæren. I 1956 blev staben (HQ LANDENMARK) udskilt af Hærstaben, og i 1957 blev den afgivet til NATO, jf. Vegger (1985: 107-8) og Gram-Andersen (2000: 40). Herefter blev der etableret et krigshovedkvarter for COMLANDENMARK i officersmessen og i 1959 i kælderen under Viborg Kasernes administrationsbygning, jf. Vegger (1985: 111).
5. Thostrup (1964: 217-20) og Vegger (1985: 109-11).
6. Thostrup (1964: 223) og Forsvarskommandoen (2000: 106-8).
7. Udenrigsministeriet (1968: 77-81) og Forsvarskommandoen (2000: 125-27).

© Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2020