Kunst

Den Kolde Krig satte sig mange spor i form af beskyttelsesrum, bunkere og militære anlæg. Spor som understreger, at Den Kolde Krig først og fremmest handlede om frygt: Frygten for krig og frygten for politisk undertrykkelse. Mutual Assured Destruction (MAD) eller ”Fryktens likevekt”, som de to norske historikere Kjetil Skogrand og Rolf Tamnes kalder deres bog om norsk atomvåbenpolitik. Alle blev mindet om denne frygt, når civilforsvarets sirener blev afprøvet hver onsdag klokken 12.

Et af de steder, hvor frygten kom stærkest til udtryk, var i billedkunsten. I 1951 malede Asger Jorn billedet ”Ørnens ret” med et fugleuhyre som reaktion på truslen om en atomkrig. Maleriet kan ses på Museum Jorn i Silkeborg sammen med Jorns store maleri ”Stalingrad”, som skildrer krigens gru. Det mest kendte maleri om krigens rædsler for civilbefolkningen er Pablo Picassos maleri “Guernica” fra 1937, som bl.a. inspirerede Asger Jorn.

Under Den Kolde Krig var mange danske kunstnere venstreorienterede og kritiske overfor USA, NATO og den vestlige oprustning. Men flere af de danske kunstnere var samtidig aktive i det danske kulturdiplomati med at organisere kunstudstillinger og skabe kontakter til kunstverdenen bag jerntæppet.

I 2015 viste Statens Museum for Kunst i København udstillingen “At rejse sig i mørket” om kunsten i 1950’erne, hvor livet stod i skyggen af Anden Verdenskrig og truslen om en atomkrig. I foråret 2016 viste kunstmuseet ARoS i Aarhus udstillingen “Mellem Krig og Fred” med den norske kunstner Leonard Rickhards malerier og tegninger om Den Kolde Krig. I efteråret 2018 viste Heerup Museum i Rødovre udstillingen “Atomblomster” om Henry Heerup og Den Kolde Krig, og i 2019 viste Louisiana i Humlebæk en udstilling med grafiske værker af Dea Trier Mørch, bl.a. hendes kritik af Vietnamkrigen.

Det er kunst, der handler om den samme frygt for krig og terror, som vi stadig må leve med, selv om Den Kolde Krig er slut.

© Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2016 (ny udgave 2023)