Cubakrisen 1962 og Danmark

Den 21. oktober 1962 kl. 16.30 sejlede det sovjetiske skib M/S Krasnograd fra flådehavnen Baltiysk ved Kaliningrad i retning mod Cuba. Det finskbyggede fragtskib sejlede normalt med tømmer, men på denne sejlads var skibet lastet med sovjetiske soldater og militært udstyr, bl.a. fire R-14 (SS-5) mellemdistancemissiler til fremføring af atomvåben¹.

Under farten gennem dansk farvand blev M/S Krasnograd overvåget af Søværnets radarstationer og udkigsposter ligesom alle andre sovjetiske handelsskibe. Ifølge et telegram fra Søværnets Operative Kommando blev skibet observeret fra Anholt N fyrskib den 22. oktober i nordgående retning. Men den 24. oktober om morgenen observerede man fra marineudkigsstationen på Langeland, at M/S Krasnograd var vendt om og nu sejlede tilbage mod Østersøen.

Denne oplysning var meget opsigtsvækkende set i lyset af præsident Kennedys tv-tale den 22. oktober 1962 om, at amerikanerne havde fundet sovjetiske mellemdistancemissiler på Cuba og derfor ville iværksætte en flådeblokade (karantæne) af øen. At et af de sovjetiske skibe nu var vendt om var således et tegn på, at Sovjetunionen ville bøje af for USA’s krav og måske standse opstillingen af missiler på Cuba. Oplysningen blev derfor hurtigt sendt videre til NATO samt direkte til USA gennem den amerikanske ambassade i København².

– Det var første og mig bekendt eneste gang i tjenestens historie, at der blev sendt et telegram med mærket ”X” – den højeste prioritet i NATO, husker orlogskaptajn A. W. Thorsen fra Forsvarsstabens Efterretningsafdeling (FST-E), som havde ansvaret for at samle og analysere oplysningerne om de sovjetiske skibe under Cubakrisen i 1962³.

Udkigsposten på Langeland var ikke den eneste, som havde observeret, at nogle sovjetiske skibe på vej gennem dansk farvand var vendt om. Forsvarets Centralradio (FCR) under Forsvarsstabens Efterretningsafdeling opdagede allerede den 23. oktober 1962 kl. 2.00, at to sovjetiske skibe på vej ud i Atlanterhavet havde skiftet retning og var ved at vende om. Da de fortsatte pejlinger af skibenes radar- og radiosignaler viste, at skibene var vendt om og nu sejlede tilbage, blev dette også rapporteret til den danske regering og de amerikanske myndigheder⁴.

De danske observationer af sovjetiske skibe, der vendte om under Cubakrisen i oktober 1962, regnes af mange som et af højdepunkterne i det danske efterretningsvæsens og farvandsovervågnings historie⁵. Historien om, at man var med til at observere de sovjetiske skibe vende om, fortælles derfor også flere steder i Danmark, bl.a. på Langeland, Stevns, Bornholm, i Gedser, Helsingør og Frederikshavn⁶. Ifølge ‘Den Store Danske’ var det fotorekognosceringsfly fra det danske flyvevåben, som konstaterede, at de sovjetiske skibe var vendt om efter præsident Kennedys tv-tale. Kort sagt viser alle disse historier, at det netop var ved at sammenholde observationerne fra mange kilder, at man med sikkerhed kunne konstatere, at de sovjetiske skibe på vej gennem dansk farvand var vendt om efter Kennedys tv-tale, og at Sovjetunionen derfor tilsyneladende var ved at bøje af for USA’s krav.

De fortrolige ugeoversigter fra Forsvarsstabens Efterretningsafdeling dateret 1. og 8. november 1962 viser, at efterretningstjenesten registrerede disse sovjetiske handelsskibe passere gennem dansk farvand nordgående i retning mod Cuba og senere sydgående i retning mod Østersøen med deres last i 1962:

	Nordgående	Sydgående	Last af missiler7
M/S Krasnograd	22.10.1962	24.10.1962	4 R-14 (SS-5) missiler
M/S Kasimov	21.10.1962	25.10.1962	5 R-14 (SS-5) missiler
M/S Kislovopsk	15.10.1962	29.10.1962
M/S Bolshevik Sukhanov	17.10.1962	30.10.1962	Udstyr til R-14 (SS-5) missiler
M/S Metallurg Kurako	16.10.1962	30.10.1962
M/S Poltava	Sortehavet	01.11.1962	7 R-14 (SS-5) missiler
M/S Yuriy Gagarin	Sortehavet	03.11.1962
M/S Kimovsk	13.10.1962	03.11.1962	5 R-14 (SS-5) missiler

 

Forsvarsstabens Efterretningsafdeling forsøgte også at undersøge, om der var atomvåben ombord på de sovjetiske handelsskibe, som sejlede gennem dansk farvand. Tjenesten satte en speedbåd i vandet, som sejlede hen til et af skibene og satte en geigertæller på siden. Men apparatet kunne ikke måle radioaktivitet, og i dag ved vi, at de sovjetiske atomsprænghoveder til missilerne på Cuba blev udskibet fra flådehavnen Severomorsk ved Murmansk⁸.

Det var bl.a. udstyr og mandskab fra de sovjetiske missilbaser i Letland og Litauen, som blev sendt til Cuba i 1962. Den tidligere sovjetisk-lettiske officer Ilgonis Upmalis husker, at – In 1962, during the Cuban crisis, … various units of missile and aviation crews were secretly transferred from Latvia to Cuba hidden in merchant ships. … After the Cuban crisis had stabilised, the military units returned to their bases.⁹

Fik de danske observationer betydning for Cubakrisens videre forløb?

Der er en vis uenighed om, hvor stor betydning de danske observationer af de sovjetiske skibes bevægelser fik for Cubakrisens videre forløb. Den daværende efterretningschef oberst H. M. Lunding skrev senere i sine erindringer¹⁰:

– Cuba-krisen gik så langt som til tærsklen af en storkrig. De sovjetrussiske raketvåben-tilførsler, som blev udskibet fra Østersø-havne, skulle jo nødvendigvis passere de danske farvande og kunne ikke unddrage sig opmærksomhed. Da det kunne konstateres, at visse skibe pludselig vendte om og atter satte kursen mod Østersøen, var dette naturligvis højst opsigtsvækkende og en betydningsfuld oplysning for USAs præsident Kennedy i den tilspidsede situation.

Oberst Lunding fortalte også en journalist på Politiken en historie om, at Forsvarsstabens Efterretningsafdeling allerede inden præsident Kennedy holdt sin tv-tale havde konstateret, at et skib med atomraketter var vendt om i Skagerrak og havde sat kursen hjemad: – Det er højst sandsynligt, at meddelelsen fra os fik Kennedy til at føle sig langt friere til at spille med musklerne i sin berømte tale, forklarede Lunding til journalisten¹¹.

Oberst Lundings historie kan imidlertid ikke bekræftes af andre kilder. Den omfattende internationale forskning om Cubakrisens forløb viser tværtimod, at præsident Kennedy og hans krisekomite ExComm først halvandet døgn efter tv-talen, nemlig den 24. oktober om formiddagen blev informeret om, at en række sovjetiske skibe på vej til Cuba var standset eller vendt om¹².

De afklassificerede dokumenter fra den amerikanske efterretningstjeneste viser også, at USA fulgte skibstrafikken mellem Sovjetunionen og Cuba tæt i sommeren og efteråret 1962, bl.a. baseret på efterretningerne fra Danmark. Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) skriver i rapporten om ‘Danmark under en kolde krig’, at – Under Cuba-krisen kunne den danske efterretningstjeneste derfor også give et vigtigt bidrag til det overordnede vestlige efterretningsbillede ved at viderebringe oplysninger om den sovjetiske skibstrafik til og fra Cuba i krisens forskellige faser.¹³

Men alt tyder på, at amerikanerne efter Kennedys tv-tale var mest optaget af at følge de sovjetiske skibe, der befandt sig nær ved den blokadelinje omkring Cuba, som USA havde fastsat. Amerikanernes fokus var bl.a. på det sovjetiske skib M/S Kimovsk, som var sejlet fra Kaliningrad den 12. oktober 1962 med 5 R-14 (SS-5) missiler, og som den 22. oktober 1962 befandt sig nær ved den amerikanske blokadelinje med kurs mod Cuba. Efter Kennedys tv-tale vendte M/S Kimovsk imidlertid om, og skibet blev derfor aldrig konfronteret af de amerikanske krigsskibe, der befandt sig i området for at bevogte blokadelinjen¹⁴.

Et CIA memorandum fra den 25. oktober 1962 viser, at CIA på det tidspunkt havde overblik over 22 sovjetiske handelsskibe på vej mod Cuba, hvoraf mindst 14 var vendt om, herunder M/S Krasnograd.

Alt i alt var de danske observationer af de sovjetiske skibes bevægelser altså kun med til – sammen med andre og vigtigere observationer – at bekræfte amerikanerne i, at en række sovjetiske skibe på vej til Cuba var vendt om efter Kennedys tv-tale. Der er således intet i den omfattende internationale forskningslitteratur om Cubakrisen, som tyder på, at særligt de danske observationer fik nogen væsentlig, endsige afgørende betydning for Cubakrisens forløb eller afblæsning¹⁵.

Kilder og litteratur

Chang, Laurence & Peter Kornbluh (red.) (1998): Cuban Missile Crisis, 1962 – A National Security Archive Documents Reader, New York: The New Press 1998.

Clemmensen, Jesper (2012): Flugtrute Østersøen – historien om “den usynlige mur” mellem DDR og Danmark under den kolde krig, København: Gyldendal 2012.

Cortes, Palle (1997): Farvandsovervågningen – før, nu og i fremtiden, i Tidsskrift for Søvæsen, Årg. 168, nr. 3 (1997), s. 123-136.

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) (2005): Danmark under den kolde krig – Den sikkerhedspolitiske situation 1945-1991, bind 1 1945-1962, København: DIIS 2005.

Davidsen-Nielsen, Hans (2008): Spionernes krig – historien om Forsvarets Efterretningstjeneste, København: Politikens Forlag 2008.

Dobbs, Michael (2009): Cubakrisen – Kennedy, Khrusjtjov og Castro på randen af atomkrig, den danske udgave af One Minute to Midnight, København: Informations Forlag 2009.

Dobbs, Michael & Rachel Dobbs (2012): Thirteen Days in October, Foreign Policys webside (foreignpolicy.com) 8. oktober 2012.

Forsvarets Efterretningstjeneste (2013): Viden om Den Kolde Krig – Cubakrisen 1962, fe-ddis.dk 2013.

Forsvarets Efterretningstjeneste (2017): FE 1967 – 2017: Fra militær varslingstjeneste til udenrigsefterretningstjeneste, København: Forsvarets Efterretningstjeneste 2017.

Greenway, Ambrose (1978): Soviet Merchant Ships, 3. udgave, Havant: Kenneth Mason 1978.

Gribkov, Anatoli I. & William Y. Smith (1994): Operation Anadyr: US and Soviet Generals Recount the Cuban Missile Crisis, Chicago: edition q, inc. 1994.

Hammerich, Paul (1984): En danmarkskrønike 1945-72, bind 5: Kagen skæres, 2. udgave, København: Gyldendal 1984.

Hansen, James H. (2002): Soviet Deception in the Cuban Missile Crisis – Learning from the Past, i Studies in Intelligence, Årg. 46, nr. 1 (2002).

Hansen, Peer Henrik (2012): På Afgrundens Rand: Cubakrisen 1962, den kolde krig og Danmark, Rudkøbing: Øhavsmuseets forlag 2012.

Jensen, Bent (2014): Ulve, får og vogtere, København: Gyldendal 2014.

Lundholm, Kurt (2011): Søridderne, Frederikshavn: Brunlynget Bogforlag 2011.

Lunding, H. M. & Otto Lippert (1970): Stemplet fortroligt – Oberst H. M. Lundings erindringer, København: Gyldendal 1970.

Nielsen, Jens Perch (2018): Cubakrisen 1962 og Danmark, i Marinehistorisk Tidsskrift, Årg. 51, nr. 2 (maj 2018), s. 22-30.

Petersen, Nikolaj (2011): Forsvarets Efterretningstjeneste, i John T. Lauridsen, Rasmus Mariager, Thorsten Borring Olesen & Poul Villaume (red.): Den Kolde Krig og Danmark, Gads Leksikon, København: Gad 2011.

Rostgaard, Marianne (2011): Cubakrisen, i John T. Lauridsen, Rasmus Mariager, Thorsten Borring Olesen & Poul Villaume (red.): Den Kolde Krig og Danmark, Gads Leksikon, København: Gad 2011.

Thompson, Robert Smith (1992): The Missiles of October – The Declassified Story of John F. Kennedy and the Cuban Missile Crisis, New York: Simon & Schuster 1992.

Seidenfaden-rapporten (1970): Problemer omkring dansk sikkerhedspolitik – En redegørelse fra det sagkyndige udvalg under regeringsudvalget vedrørende Danmarks sikkerhedspolitik, København 1970.

Upmalis, Ilgonis m.fl. (2012): Latvia – USSR Military Base: 1939-1998: Materials and Documents on the Soviet Army’s Presence in and Withdrawal from Latvia, Riga: Apgãds Zelta grauds 2012.

Se også kildesamlingen Cubakrisen 1962.

Noter

1. Dobbs (2012). Ifølge Greenway (1978: 47) havde M/S Krasnograd en ekstra lang dæksluge på ca. 30 m (98ft). Skibet kunne derfor fragte de sovjetiske R-14 (SS-5) missiler i lastrummet under dækket.
2. Davidsen-Nielsen (2008: 118-20) og Hansen (2012: 123-24).
3. Davidsen-Nielsen (2008: 118-20).
4. Forsvarets Efterretningstjeneste (2013) og Forsvarets Efterretningstjeneste (2017: 57).
5. Seidenfaden-rapporten (1970: 284), Cortes (1997: 127), Davidsen-Nielsen (2008: 117) og Petersen (2011: 266-267).
6. Clemmensen (2012: 60-61), Hansen (2012: 211-12) og Lundholm (2011: 202-3).
7. Oplysningerne om skibenes last af R-14 (SS-5) missiler stammer fra Dobbs (2012). Gribkov & Smith (1994: 45) skriver, at ”By mid-October the Poltava was bound for Cuba again with twenty-four intermediate-range R-14s on board.” Det kan imidlertid ikke passe, at M/S Poltava i én last skulle kunne fragte alle de 24 R-14 (SS-5) missiler, som efter den sovjetiske plan skulle til Cuba. Mere sandsynligt er det, at en del af de 24 R-14 (SS-5) missiler til Cuba blev fragtet på andre tilsvarende skibe, sådan som Michael Dobbs beskriver. Ifølge Dobbs (2012) sejlede M/S Poltava således fra en havn ved Sortehavet den 12. oktober 1962 med 7 R-14 (SS-5) missiler. Gribkov & Smith (1994: 34) nævner da også, at “the Poltava was one of a class of ships that had oversize cargo areas able to hold the giant missile containers.”
8. Davidsen-Nielsen (2008: 118) og Dobbs (2009: 85).
9. Upmalis m.fl. (2012: 49).
10. Lunding & Lippert (1970: 144).
11. Hammerich (1984: 113-14).
12. Thompson (1992: 297), Gribkov & Smith (1994: 141), Chang & Kornbluh (1998: 370) og Dobbs (2009: 115-20).
13. DIIS (2005: 543).
14. Dobbs (2009: 115-21) og Dobbs (2012).
15. Rostgaard (2011: 158-59) og Jensen (2014: Bind 2, 152) når frem til samme konklusion.

Hent artiklen “Cubakrisen 1962 og Danmark” som pdf-fil på Academia.edu

© Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2018